Profile
Blog
Photos
Videos
Der er sket meget i den sidste uge... Vi tog tilbage til Granada sidste mandag, bare lige for at ordne et par ting - købe solcreme etc - planen var at blive en enkelt nat. Men byen er så dejlig og vi mødte vi nogle sode mennesker så vi besluttede at blive en ekstra nat. Det skulle så vise sig at være den nat hvor jeg skulle ha min taske stjålet... Nu da det er lidt på afstand er det okay, men det en virkelig ubehagelig oplevelse, som heldigvis blev blødt op af at ha nogle goe mennesker med mig. Vi var på vej hjem fra byen til vores hostel omkring kl 1 om natten. Jeg gik bagerst sammen med en englænder der hedder Martin, som er lidt er blevet min helt. Lige da vi skulle til at gå gennem porten til vores hostel kom der en lokal fyr hen og spurgte om en cigaret og i det samme hev han min taske ud af hånden på mig, eller det vil sige han rev hanken over så voldsomt at jeg fik et brandsår i hånden- og så lob han ellers...Martin spænede efter ham og indhentede ham for enden af vores gade ved den lokale brandstation, hvor en flok brandmænd sad vagt. Martin fik ham til at aflevere alle mine ting, også min IPhone som han allerede havde i lommen. De der brandmænd er nogle store, farlige nogen og de blev sure - jo heldigvis ikke på os. De ringede efter politiet og stod så ellers i ring om ham tyven og bankede i jorden med deres knipler. Politiet kom og tog Martin, tyven, Erik (min helt nummer to) og mig med`på stationen. Erik er amerikaner og flydende i spansk, så han var min tolk. Udover at vare flydende i spansk er han et at de roligeste mennesker jeg har mødt, lige hva man har brug for i på en politistation midt om natten i Nigaragua. For behandlingen man får er ikke præget af omsorg eller service, nærmest det modsatte, og jeg blev faktisk nervøs for om jeg ville få lov til at gå igen. De spurgte om det samme igen, igen og igen, som om de ikke troede på det vi fortalte. Så tog de mine ting for at se hvad det var der var blevet stjålet fra mig - og så måtte jeg sgu ikke få det tilbage. De sagde at jeg kunne komme efter det dagen efter. Der kortsluttede det altså lidt for mig. Gode helte Erik fik på forunderligvis overtalt den tykke, svedende, ubehagelige politikommissær til at give mig mine ting tilbage. Han spurgte et par gange hvor det bare blev besvaret med hovedrysten, men tilsidst sukkede han dybt og sagde ja - så skulle vi til det hele engang til - jeg mener de samme spørgsmål 20 gange mere, Endelig, kl ca 5 om morgenen fik vi lov at gå - vel at mærke til fods gennem deep downtown gettho Granada - det var klamt! Vi modte et par skumle typer der fulgte efter os, helt taet på, men de gjorde ikke noget. Politiet ville ha at jeg skulle komme igen dagen efter kl 9 om morgenen for at udpege tyven i et line-up, selvom han var blevet taget på fersk gerning. Men jeg fik kolde fødder, havde bestem ikke lyst til at stå overfor ham igen. De ansatte på vores hostel sagde at han ville vaere ude igen om et par dage uanset og at det så måske ikke ville være så fedt at møde ham... Politiet kom så til mig to gange efter, både onsdag og torsdag for at hører historien igen igen igen og sidste gang for at få min underskrift - og så ville de også snakke med Martin og Erik endnu en gang, men de var rejst. Jeg kan ikke helt lure om de er grundige eller langsomme, måske begge dele. Jeg må sige at jeg var lidt rystet de første dage efter og at jeg er meget opmærksom når jeg er ude om aftenen. Jeg tager ingenting af værdi med mig, kun lige penge til at spise etc. Det er ellers min fornemmelse at her er okay trygt, jeg tror bare jeg var uheldig og samtidig meget heldig.
I torsdags tog vi så endelig videre til Isla De Ometepe, en vulkan ø med to vulkaner, kun den ene er aktiv. Her var der godt nok fred, ro og hippy-stemning. Vi gik op af vulkanen igaar, til 1000 m, der var den vildeste udsigt. Man kunne, hvis man var et jern, gå de sidste 600 m og se ned i krateret - 1000 havde taget os 4 timer, så vi spise bare vores madpakker og snublede ned igen. Det er en kunst ikke at ryge på roeven hele tiden, vi har undskyldt os med at Danmark er meget fladt.
Nu er vi så taget til vandet San Juan Del Sur, det minder vist lidt om Sunny Beach; drinks og surf, men her skulle være nogle meget smukke strande ca 20 minutters kørsel herfra, så det skal vi imorgen.
Planen er så pt at vi flyver til Corn Islands på onsdag og er der en uges tid og så så småt bevaeger os mod Costa Rica for at mødes med Michael og Gitte.
Tiden flyver afsted og jeg flyver med - jeg har det fantastisk og ville ønske at I alle ku vare her...
- comments