Profile
Blog
Photos
Videos
Det er morgen på 3. dagen her på Cool Spot Hostel på Little Corn Island. Jeg er blevet ret solskoldet fra mine knæhaser og op over lænden, selvom jeg var smurt ind i faktor 30. Idag er det så heldigvis overskyet med et par voldsomme regnskyl til afvæksling, så jeg har lagr mig til rette i en hængekøje og skriver blogkladde på IPhonen. Her er ingen telefonforbindelse og der er kun en håndfuld internettilsluttede pc'er på øen, så det begrænser updates og billedeupload. Jeg drømmer stadig om at købe en lille bærbar så jeg kan uploaded billeder, skrive etc når jeg har lyst - har ladet mig fortælle at Costa Rica skulle være stedet at kigge efter en. Turen hertil var ikke nær så hårrejsende som vi først antog. Vi skulle ikke med propelflyeren, men med en maskine til ca 100 næser. 70'er agtig men stor, af en eller anden grund føles det mere trygt. Vi mødte en norsk pige i flyet, hun kendte resten af turen mht taxa, båd og uskrevne regler og ikke mindst priser, så hende koblede vi os på. Ankomsthallen på Big Corn er ca 20 m2, der står der så en mand og tager (imod) folks pas - det føles forkert at gi sit pas til fremmede, det blir ikke bedre af at de har uniform på. Han bruger så ca 20 minutter på, i hånden, at skrible folks data ned inden man kan hente passet ved hans skrivebord. Baggage blir derefter slebt ind fra flyet og lagt i en stor bunke på gulvet, hvor man så kan hente den hvis man ikke har smidt sit lille pap bankonummer, som man fik i Managua, væk. Det havde vi jo heldigvis så ikke. Så videre i taxicab til havnen, hvor båden så ud til at være helt fyldt. Pis os, så sku vi ha en nat på Big Corn - men her er en båd ikke fuld før den synker, eller deromkring, for i kom vi. Og der blev ved med at komme folk, kyllinger etc ombord. Endelug lagde vi så fra i den smukkeste solnedgang og med sømmet i bund. De er lidt cowboy de der sømænd, en holdt gashåndtaget i bund og en sad overskrevs på den ene af de to påhængsmotorer, mens han med jævne mellemrum pumpede lidt benzin til motoren. Men det var en fantastisk tur, det var sjovt og smukt og vi blev meget våde- mest Charlotte, hun sad skjold.
Little Corn er rigtig dejligt, her er sand strande, bungalows kokusnøddepalmer mangotræer og ingen biler. Der er reagge og 80'er soft pop i luften og fisken fanget et par minutter inden den blir serveret. De snakker Jamaicansk-engelsk her, det lyder super lækkert og så kan jeg for en gangs skyld fatte lidt af hva der foregår... Det er ret charmerende når stedets lille pige på ca 3 år, siger "hey man, sit down", hun var igang med at feje cafeen med en kost der var 3 gange så stor som hun selv.
Det er desværre ret dyrt at være her, alt koster ca. 30% mere end på fastlandet. Man har ikke mulighed for selv at lave mad og det betyder at madbudgettet ryger en del i vejret. Vi har et byget på ca 160 kr om dagen og det er svært at holde her. Hvis man selv laver mad, kan man holde sig på ca 30-40 kr om dagen, men spiser man ude, løber det snildt op på 125 kr (75 kr på fastlandet). Men hul i det, for så man ka få hummer og lækker fis, så det er luksus.
Vi blir her til onsdag morgen, hvor vi tager tilbage til Granada for en enkelt nat inden vi tager bussen til Costa Rica om torsdagen, en tur på små 10 timer.
Vi er et rigtig godt rejseteam, vi har meget den samme "rytme", hvilket er mormorstilen; det er dejligt at stå op med solen og godt at gå til køjs " at an reasonable hour". Vi glemmer dog ikke at drikke en øl engang imellem, se på stjerne og gå måneskinstur. I aften er der lejerbål på den anden side af øen i The Village, 10 min til fods fra hvor vi bor, så det er planen.
- comments