Tiden går stærk og jeg er ved at være mentalt klar til snart at skulle hjem. Weekenden var også en stor del af denne indstilling. Louise og jeg tog natubussen (sidste natbus! - Hvor man skal side på enormt små sæder klemt inde sammen med en masse andre, og fryse eller svede hele natten, mens man vågner hele tiden). Vi blev hentet af en flink fyr tidelig fredag morgen, som kørt os til vores hostle, Red Chili. Det var et rigtig godt sted, hvor de både havde doorms og eget værelser. Vi sov bare på doorm. Der var også pool og hyggelige omgivelser (se billedet). SÅ afslappende et sted, lidt i udkanten af den meget trafikerede og hektiske by, Kampala.

Efter at få sovet nogle timer, gå på rigtigt toilet, få et brusebad og spist lækker morgenmad (jeg fik pandekager og frugt! :D) Tog vi på en guidet boda tur rundt i byen - bare rolig mor, vi havde hjelm på! Vi var uheldige med en byge, og måtte vente en del tid, inden vi kunne komme rigtig igang med turen. Eftersom det stadig regnede fik vi regnjakker på. min var alt for stor. Det føltes jo helt som at være i Danmark, når vi kørte rundt der i regnen med regntøj. I DK ville det dog bare have været på cykel, og med en del flere trafikregler! Selvom de kørte "turistvenligt", var det stadig meget ud og ind mellem biler. Trafikken i Kampala er håbløs, og det det gælder bare om at komme først.

Vi så et lille tempel på turen, kom ind i Gadaffi National Moske, hvor jeg kom gratis ind, da jeg jo har været der før. Det var ikke noget med, at jeg skulle kunne bevise det eller noget, jeg sagde bare, at jeg ikke skulle ind, da jeg havde set det, og så sagde de, at jamen så kunne jeg bare gå med Louise :) Vi var også nede og se et torturkammer, som Idi Amin brugte under sit styrer. Det var en lidt skræmmende historie, hvor de gav politiske fanger stød gennem rum med vand i.

Til sidst blev vi sat af oppe hos den danske ambassadørs bolig. Vi var nemlig, sammen med alle andre danskere i Uganda, inviteret hjem til pindemader, da Danmark lige har fået ny ambassadør her i Uganda. Det var oppe på en bakke, og husene var enmorme i dette område. Stor kontrast til, der hvor vi bor!!! Det var helt underligt, at være i så fine omgivelser, og så med en masse andre danskere. I starten følte vi os begge lidt som om vi ikke helt hørte til. Der var en masse buisness mennesker, folk fra ambasaden, folk fra den private sektor, fra NGO'er og andet, og andre praktikanter. Det var rigtig spændende at snakke med folk, der faktisk har valgt at bo her i Uganda. Hører hvorfor og om deres liv her nede. Det var nogle spændende liv, nogle af dem havde og har haft. Og de havde et helt andet syn end jeg har på, at bo som dansker i Uganda. De synes også det var "modigt", at vi sådan boede hos en lokal familie i så lang tid, og så i sådan en lille by, som Katakwi. Deres liv i Uganda var tydeligt anderledes end vores. De bor jo selvfølgelig for dem selv, men bor også mest i Kampala området, hvor folk er mere van til hvide mennesker, og hverken kalder en muzungu eller forventer penge og har fordomme om, hvem man er som hvid person. Det er også noget jeg selv kan mærke, når jeg kommer til dette område eller er vest på. Folk her flere penge selv og er også mere van til mennesker ude fra. Befolkningen er derfor en del mere åbne, hjælpsomme og gæstfrie på en anden måde end i vores del af landet. Det er bestemt ikke fordi, folk ikke kan være hjælpsomme i Katakwi. Vi møder da også hjælpsomme mennesker her, men mange møder en her, med en fordom og en lille mistroskhed over, hvem man nu lige er for en. Det lød til at være et noget lettere liv, at bosætte sig i Kampala området, og jeg kunne for første gang sætte mig ind i livet her, som dansker, og forstå, hvorfor nogle vælger at flytte her til.

Der kom en masse mennesker, og der var fri bar og lækker mad! Vi havde det helt luksus i dette enmorme hus med service, god mad og flot udsigt over byen. Stor stor kontrast til vores liv her, og slet ikke til at forstå at det var det samme land.

Lørdag blev dømt luksus lørdag. Vi tog ind til et shopping center, hvilket meget passende hedder Oasis. Her gik vi på vestlig cafe, og fik god mad og smooties. Vi shoppende også nogle ting vi manglede og fik massage. Det trængte jeg virkelig til! Jeg fik også en facial, mens Louise blev klippet. Lukus lørdagen var det! Bagefter spiste vi kage og drak is kaffe.

Søndag formiddag brugte vi i poolen, inden vi skulle hjem igen. Det var helt mærkeligt efter sådan en weekend, at skulle tilbage til den måde vi lever på hos familien. Det er så anderledes, som to verdner. Jeg planlægger at venne tilbage til Red Chili, inden jeg drager hjem ad :)