Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg har oprettet denne blog så venner og familie kan følge med i mine oplevelser, når jeg skal i praktik med Mellemfolkeligt Samvirke i Uganda (ActionAid Uganda). Jeg skal i praktik på en Human Rights platform, hvor jeg skal arbejde med kvinders rettigheder.
I dag er der en uge til, at jeg rejser til Afrika, og jeg er meget meget spændt!
Jeg starter med et introkursus hos Mellemfolkeligt Samvirke den 24., og rejser den 25. til Kenya, hvor jeg skal på et uges "højskoleophold" med andre praktikanter, der skal i praktik i Afrika gennem Mellemfolkeligt Samvirke. Derefter rejser jeg, og de tre andre der skal til Uganda, afsted til vores praktik land.
Under mit ophold til skal jeg bo hos en lokal familie. Familien består af Christine og Charels og deres fem børn på henholdvis 20, 17, 15 og 13 år, og en måned, og deres maid. Billedet viser en af de hytter de bor i, og hvor jeg også skal bo under mit 11 ugers praktik ophold i Uganda.
Når jeg har boet og arbejdet en måneds tid, kommer der en dansk pige, Louise, som er frivillig ved Mellemfolkeligt Samvirke, og hun skal bo og arbejde sammen med mig.
Glæder mig til at møde dem alle, og at få lov at prøve kræfter med mit fagområde i praksis.
Håber i har lyst til at følge med på mit eventyr!
- comments