Profile
Blog
Photos
Videos
I weekenden var jeg på safari i Murchison Falls. Louise har været på safari i Kenya, og have ikke lige penge til endnu en tur, så det var mig alene. Jeg havde denne gang booket gennem et firma, så var tryk ved situationen, trods sidste weekends hændelser. Da jeg var alene ville jeg helst undgå, at tage natbussen, selvom der er nu ikke er noget utrykt ved dem, så jeg havde fået safari firmaet til at komme og hente mig torsdag aften. Det var egeren Richard og guiden og chaufføren Sekundi (kan ikke stave hans navn), der kom og hentede mig. Begge var unge og fra Kampala. De virkede rigtig flinke og meget service mindet, så alt virkede godt og i orden.
Først skulle vi til Kampala. Troede egentlig, at det var fordi vi skulle hente nogle flere, da det er en slags gruppe rejse, hvis flere skal afsted på samme tid, men denne weekend var det kun mig. De troede bare at jeg gerne ville til Kampala først, hvilket var meget underligt, da det jo kun lige var om morgenen vi var der. Nå, irriterende, men sådan var det. Vi skulle køre hele natten. Da klokken var omkring 3 om natten, og vi var lige ude for Kampala, begyndte bilen at lække med olie. Åh… Nej, flere uheld til mig. De sagde heldigvis, at det ikke var et stort problem, og at de nok skulle fixe det. Tidlig morgen blev jeg sat af ved en vestlig cafe, hvor jeg spiste frisk frugt, chokoladepandekager og drak smoothie. Luksus morgenmad! Især i forhold til, hvad vi normalt spiser med familien. Lige hvad jeg havde brug for! J Jeg havde fået hele to timer til morgenmad, så de kunne lave bilen. Men de kom over en time for sent! Jeg skjulte ikke min utilfredshed (lært noget fra sidste weekend) Og fortalte at det slet ikke var i orden, at være så sent på den. Det er en dyr tur, og så skal tingene være i orden. Desuden havde vi taget til Kampala uden grund i første omgang, så skulle de have tid til at reparere bile, og så kom de alt for sent. Jeg spurgte med det sammen, hvad han havde tænkt sig at give mig i rabat for ulejligheden, og efter kort tid, fik jeg 30 dollars i rabat. Det er også penge. Richard undskyldte mange gange, og de virkede som nogle oprigtige fyre, så det hele blev godt igen.
Så gik turen afsted mod Murchison Falls. Det var jo kun mig på turen og så guiden Sekundi. Han virkede meget flink og rigtig guide agtig. Vi havde en lang tur foran os på omkring 6 timer, men turen var meget fin, da jeg havde en kæmpe bil for mig selv, med god benplads og plads til 8 personer. Jeg sad rigtig fint, og sov en del. Vi var fremme ved en 5 tiden, på den logde, hvor vi skulle overnatte. Det var lige uden for parken og et rigtig flot natur sted, med udsigt ned til floden, hvor der var flodheste. Mit værelse var en lille hytte, der uden fra lignede en moderne lerhytte. Inden i var der rigtig fint. Det var skønt med et varmt brusebad og et rigtigt toilet!
Lørdag stod vi tidligt op, for at komme i gang. Først del af dagen gik med "game-drive", hvor Sekundi kørte mig rundt i den store bil inde i parken og fortalte om alle dyrene. Han vidste meget om dem alle sammen. Der var SÅ mange hjorte og antiloper. Vi så også vortesvin, giraffer, bøfler, forskellige fuglearter, elefanter og løver. Løverne var i parring, så det så vi også. Jeg havde jo egentlig troet, at der skulle flere med os på turen, men det var bare helt perfekt, at jeg havde guiden og bilen for mig selv. Jeg fór fra side til side i bilen, for at få det bedste udsyn, og jeg kunne spørger alt det jeg ville. Vi kørte og standsede også når det passede mig, så det var jo luksus J Det var en rigtig god tur. Ligesom at køre i Knuthenborgs safaripark, bare større og hvor dyrene var mange flere og vilde og i deres naturlige element. Det var virkelig flot natur! Vi holdte en lille pause nede ved floden, hvor vi kunne se og hører flodhestene, mens vi spiste frisk ananas.
Efter at have kørt rundt i parken hele formiddagen og set utroligt mange dyr, kørte vi hen på en backpacker lodge og spiste god frokost. Det var et virkelig flot og afslappende område, hvor vi holdte en pause i noget tid. Bagefter var jeg på en bådcruise. Det var en dobbeltdækker båd, med nogle rigtig flinke kaptajner om bord. Bådtuen var rigtig flot. Det var en rigtig god måde, at komme tæt på dyrene fra vandsiden. Vi kunne komme ret tæt på nogle elefanter, og så også giraffer, vandhjorte og bøfler. Der var virkelig mange flodheste i vandet, som vi også kunne komme ret tæt på. Desuden var der mange forskellige fugle. Bådtuen sluttede et lille stykke fra et virkelig smut vandfald (Murchison Falls). Vi var nogle stykker, der havde valgt at vandre en tur langs floden og vandfaldet. De andre var nogle amerikanske turister, der var lidt oppe i årene. Det var en fantastisk flot tur. Så dejligt at være ude og bevæge sig og mærke naturen. (kom lidt til at tænke på alle de vandreture, jeg havde som backpacker). Amerikanerne var vældig flinke og spurgte meget ind til min praktik og mit ophold i Uganda. Det var en rigtig hyggelig tur, og spændende at møde andre rejsene. Turen sluttede ved aftens tid, og Sekundi kørte os over til det sted, hvor vi skulle sove. En hyggelig lodge, eget af en ældre amerikansk kvinde. Dejligt varmt bad, rigtigt toilet, hyggelige omgivelser og god mad J
At være på denne tur, får mig mere til at forstå, hvorfor nogle mennesker bliver rigtig glade for Uganda. At få disse spændende og flotte natur oplevelser, som denne og den vi havde sidste weekend, får mig bedre til at forstå, hvorfor Uganda er kaldt Afrikas perle. Når jeg bor så intenst i en meget anderledes kultur og bor så primitivt, som vi gør, har jeg virkelig brug for disse weekender, hvor jeg bare kan være turist og ikke blive kaldt muzungu eller skal tage stilling til alle de forfærdeligheder, som jeg møder gennem arbejdet med ActionAid. Det får mig virkelig til at forstå, at man jo som turist slet ikke ser det "rigtige" Uganda, og jeg sætter derfor også pris på, at bo hos en familie og virkelig komme under huden på kulturen og landet, selvom jeg kan savne vestlig kultur, mad og toiletforhold. I dag er der præcis en måned til, at jeg letter fra Uganda og sætter kursen mod Danmark. Godt og mærkeligt på samme tid.
- comments