Så er vi endelig ankommet til Beijing, til varmt, varmt vejr, hjælpsomme mennesker og en stor, dejlig lejlighed.

Turen startede godt fra Aalborg, hvor vi blev sendt af sted af familien. Det var ret svært at skulle sige farvel for tre måneder, men tiden skal nok komme til at flyve af sted (måske mest for os), når der skal ske så meget det næste stykke tid, og internettets muligheder bliver brugt flittigt, når det ellers virker.. Turen mellem København og Moskva gik overraskende stærkrt, vi sad ved siden af en flink dame, hvor vi fik vendt en masse sjove og spændende emner. I Rusland blev vi mødt af generelt sure miner, det meste af personalet var klart indstillet på at få så mange igennem som muligt og ikke samtidig overbelaste smilemuskulaturen.. men vi kom igennem, fik set en masse sjove og anderledes mennesker og spist vores mad hjemmefra, som på daværende tidspunkt virkelig var kærkommet! Flyet videre til Beijing overgik vores forventninger til Aeroflot, det var forholdsvist moderne og med skærme i hvert sæde, så vi begge kunne slå tiden lidt ihjel med noget Desperate Housewives (-; Maden var til gengæld absolut ikke noget specielt med stort set den samme ret til frokost, aftensmad og igen morgenmad kun suppleret med varierende kage og et varmt indslag til aftensmad..

Under landingen i Bejing havde vi forventet et godt kig ud over byen, så vi kunne se lidt af, hvad der ventede os, men i stedet blev vi mødt af en tyk tåge og smog, som bevirkede, at vi kun lige over landingsbanen kunne begynde at se noget. Dette er generelt det billede, vi har af Beijing indtil videre. Det er meget overskyet, og solen er kun en lidt broget klat højt oppe, som man kan se direkte ind i. Men til gengæld er det meget, meget varmt, så Signe og jeg havde ikke slæbt kufferterne mere end et kort stykke, før vi havde det voldsomt varmt! I lufthavnen blev vi mødt af en sød, lille chauffør, der ikke kunne sige meget andet end "Welcome to Beijing", men han fik os manøvreret ud af det store p-hus i den kæmpe bil, som overraskende nok er standarden for mange af de biler, vi har set indtil nu. Derefter ankom vi efter 40 min kørsel til fabrikken og blev mødt af vores "mentor", Jane, der startede med at give os vores telefoner og vise os rundt i kontorerne og på fabrikken, som virkelig var imponerende stor. Et eller andet tyder på, de ikke er helt klar over, hvad vi skal lave her, for i en præsentation af os til nogle andre medarbejdere, spurgte Jane, hvad det egentlig var meningen, vi skulle her. Da vi så senere snakkede med hende om vores undervisning, virkede det lidt som om, der endnu ikke var noget klarlagt omkring hvad og hvor meget. Men som vi fik at vide inden afrejse, så er kineserne et folkefærd, som måske planlægger lidt senere end danskerne gør, så det må vi lige vænne os til.

Frokosten foregik i en lille kantine sammen med alle andre fra fabrikken, den bestod af fem forskellige ting, noget meget stærkere end lige ventet og andet lidt mere for vores smagsløg indtil videre. Den stærke ret bestod bl.a. af kyllingestykker i en sammenkogt ret med grøntsager, hvor man ikke bare havde nøjesdes med at bruge kyllingekødet, men simpelthen også alle knoglerne fra kyllingen, så dem lod vi pænt ligge tilbage. Ellers var det en meget velsmagende frokost og en god måde at blive introduceret til dele af det kinesiske køkken.

Senere blev vi kørt til lejligheden, som ligger i et stort og nyt blokområde. Lejligheden viste sig at være meget stor og flot indrettet, et virkelig godt udgangspunkt de næste måneder. På daværende tidspunkt havde vi efterhånden været oppe i 26 timer eller noget lignende og var godt trætte og mættet med oplevelser. Men sammen med Jane og vores meget søde chauffør fra tidligere blev vi vist igennem området og hen til et forholdsvist stort indkøbscenter, hvor vi hurtigt fik købt det mest nødvendige og blandt andet fandt ud af, at ris ikke fås i mindre poser end 2,5 kg, så nu har vi ris nok til det næste lange stykke tid. Efter at have "sluppet af med" de to ivrige kinesere, der var søde til at vise os ALT i lejligheden, var vi efterhånden meget trætte! vi fik et bad og noget mad, fik snakket med familien, pakket lidt ud, og så gik vi ellers MEGET trætte i seng.

I morges blev vi hentet af firmabussen efter at have oplevet nok det vildeste regnvejr, vi nogensinde har set. Vagterne, der var to unge drenge, tilbød os deres skur at stå i læ i, de søgte selv ly under en stor parasol udenfor. Vi var meget teknemmelige for at have et sted at stå, da vores små paraplyer ikke var meget bevendt i den kraftige regn. Vi fik på bedste måde sagt tak til de to vagter for lån af deres skur og kom hurtigt på bussen til fabrikken, hvor vi nu sidder og ikke ved, hvad vi skal lave det næste stykke tid efter mails er sendt hjem og bloggen opdateret. Så det bliver spændende at se, hvilke planer de har for os resten af dagen her i Beijing (-:

- Anne Haugaard, Beijing