Profile
Blog
Photos
Videos
Sidste dag her i den mest fantastiske by i Chile, Valparaíso! Tidlig om morgenen pakkede vi alle vores ting så vi var klar til check ud. I vores lonely planet bog stod der beskrevet en gratis gåtur med guide, så den ville forsøge os med. Afsted fra vores lille lejlighed ned af de snoede veje igen Cerro Concepcion til Plaza Sotomayor, hvor turen ville starte. Vi havde lidt svært ved at finde guiden på denne store plads så vi spurgte om vej på et apotek - farmaceutdamen var så sød, at føre os hele vejen over pladsen til vores guide. Herfra gik turen ud igennem den ældste del af Valparaíso, havnen og op på Cerro Concepcion og Alegre. Vi fik rigtig megen god info om byen og dens historie! Byen havde for ca 100 år siden været den rigeste by i hele Chile, og fyldt med store familiepalæer hvor rige aristokrater boede. Men da Panamakanalen blev bygget forsvandt en stor del af byens vigtigste indtægtskilde; nemlig alle skibstransporterne, immigrationen og al den udenlandske investering i byen. Så byen sank ned i stor fattigdom og forbliver til i dag den fattigste by i Chile! Byen har flere forskellige brandstationer repræsenteret af fx USA, Storbritannien, Tyskland, Italien, Frankrig osv. Dette skyldes at byen ikke havde råd til sit eget brandvæsen, så de var nødt til at spørge andre lande om sponsorering. Derudover fik vi også at vide at grunden til byen har så mange vægmalerier på husene er, at graffititaggere har respekt for disse og at husene derved undgår grim graffiti sprayet på væggene! Smart tænkt! Da den guidede tur var ovre tog vi tilbage til dér hvor vi boede og spiste frokost. Dernæst tog vi imod busterminalen hvor en lang 23 timers bustur ventede. Vi skulle først til Calama og derfra til San Pedro de Atacarma. Håber, at vi undgår højdesygen, da vi stiger ret kraftigt i højde på mindre end 24timer:) Vi skriver igen når vi sidder midt i ørkenen, endnu en gang! Knus og kram herfra!
- comments