Små huse overalt i alverdens farver, smukke vægmalerier af alle motiver man kan forestille sig og veje som stiger nærmest lodret op imellem husene på alle de mange stejle bakker. Det var synet der mødte os da vi ankom til Valparaíso:) En lille informationsdame gemt væk i en lille informationskasse spurgte venligt om hun skulle fortælle os om byen, hvilket vi takkede pænt ja tak til. Hurtigt hev hun et kort op og tegnede cirkler overalt med steder vi skulle opleve imens vi var i byen. Derudover viste hun også, hvor vores hostel lå og fortalte hvilken bus vi skulle tage dertil. Ombord på bussen blev vi budt velkommen af en klovn - bogstavelig talt, med rød næse og det hele! Alt imens bussen drønede derudaf underholdte han samtlige i bussen og hjalp os med, hvor vi skulle stige af - bizar, men sjov oplevelse. Da vi steg af bussen skulle vi finde en af byens mange elevatorer, Ascensor Concepcion. Den ville fragte os nærmest lodret op til det område hvor vi skulle bo. Ved ankomst til toppen kunne vi se udover hele bugten og for første gang se Stillehavet! Nu gik det virkelig op for os at vi havde krydset hele kontinentet fra hav til hav. Temperaturen her i byen er noget lavere end i Santiago, omkring en 17-18grader og shorts og t-shirt er udskiftet med jakke og lange bukser! Da vi havde set området lidt an, fik vi indsnævret os vores hostel - det er virkelig svært at finde rundt her med alle de kringlede veje der krydser hinanden på må og få! Det skal forresten lige siges, at fra da vi steg af elevatoren havde vi haft selskab af Inga - en brun hunhund som godmodigt fulgte os rundt på vores jagt efter vores hostel:) Manden der ejede hostelet havde desværre ikke plads, idet der dagen forinden var ankommet otte mand høj og havde besat alle hans senge, men han havde en ven, fortalte han, som var lige i nærheden og som muligvis havde plads. Åh nej tænkte vi, og frygtede det værste hummer. Det viser sig så, at være naboen og ejeren af cafeen ved siden af hostelet - et rigtig rigtig sødt ægtepar som har indrettet en lille minilejlighed i tilknytning til deres cafe. Her kunne vi bo til færre penge end på hostelet - det er vist det man kalder et svineheld! Lejligheden er indrettet med eget toilet, køleskab, mikroovn og en lille hems med trappe, hvor vores seng står. Dejligt sted! Herefter tog vi imod Palacio Baburizza, som rummer et museum for fin kunst, huset ligger med fantastisk udsigt over byen, havnen og selve havet. Senere på aftenen valgte vi at spise aftensmad på en lille fin cafe, hvor indehaveren viste sig at være ekstremt passioneret for mad! Kathrine fik australsk fisk og jeg ossobuco som havde simret i 27 timer, hvilket kunne ses i det triste blik kokken havde, idet han rakte mig tallerknen og sagde sit farvel ved at dreje om på hælen ud i køkkenet:) Det smagte fantastisk - virkelig lækkert! Og så til næsten ingen penge! Senere på aftenen kom vores meget sjove og karakteristiske kok igen hen til vores bord. Tidligere på aftenen havde vi fortalt, at vi kom fra Danmark, hvilket han åbenbart må have bidt mærke i, da han nu stod direkte og pegede på en mand som stod 2 meter fra ham ved kassen. 'He's also Denmark' sagde han højt til os. Vi smilede og nikkede venligt, og lige pludselig udbrød kokken alt imens han stadig meget ihærdigt pegede på manden; 'So serious he is, very serious!' Vi forstod ikke helt hvad han mente, og han valgte så at uddybe med at forklare at det var 'opposite happy' samtidig med at han lavede en meget alvorlig grimasse. Vi vidste selvfølgelig ik' helt hvordan vi skulle reagere, idet manden klart kunne høre alt hvad kokken sagde alt imens han meget udtrykkeligt pegede på ham - så vi skreg af grin! Meget sjov og virkelig mærkelig situation:) Efter al den lækre mad stod den nu på dyner. Vi faldt hurtig i søvn, idet vi var helt udkørte efter en lang og indtryksrig dag. Næste dag viste sig at blive ligeså fantastisk:) Knus og kram herfra!