Profile
Blog
Photos
Videos
Trejde dag i Valparaíso! Vi nød at sove længe i vores dejlige bløde seng og stod først op i løbet af formiddagen:) Derefter tog vi el-bussen til Ascensor Polland, en af byens mange elevatorer som bringer en til et lille plateau med en god udsigt over byen. Herefter var planen, at vi ville smutte forbi busterminalen og købe billetterne til San Pedro i Nordchile. MEN vi kunne ikke hæve penge nogen steder! Kortet blev ved med, at sige at vi havde 'exeeded our funds' - virkelig irriterende, idet vi havde rigelig med penge på kontoen! Vi var herefter nødt til at tage lokalbussen hele vejen tilbage til Ascensor Concepcion, en elevator, op til vores hostel! Her kunne vi så ringe til Danske Bank for at høre hvad problemet var. Det viser sig så at man max må bruge 20.000kr over 30 dage - derefter kan man ikke benytte det mere! Vi fik så damen til at hæve grænsen med 10.000 og blev forsikret om at kortet igen ville virke om en times tid. Vi ventede så denne time og tog igen imod busterminalen for at købe billetterne. Da vi igen prøver at hæve penge her, da virker kortet atter ikke! Så ringer vi til banken igen, og det viser sig så at kvindemennesket havde hævet grænsen på det visakort vi har liggende hjemme i Danmark! Vi bliver hastigt forsikret om, at fejlen bliver rettet så hurtigt som muligt, og vi begiver os atter afsted mod billetkontoret! Nu virkede det og vi kunne få hævet vores penge! Efter al denne tumult satte vi os over i parken og fik en stor softice! Det havde vi stærkt brug for! Så notits til os selv; husk lige mere end ét kreditkort næste gang man krydser Atlanten! Resten af eftermiddagen og aftenen gik med at kigge i en masse sjove butikker omkrig vores hostel. Her udstiller en masse kunstnere deres værker og andre sjove ting. Vi købte et lille lærredstryk hos en fotograf og en magnet til køleskabet:) Som afslutning på dagen spiste vi på en lille restaurant med udsigt udover hele byen, oplyst af tusindvis af gadelys. Så nu ligger vi igen i vores dejlige seng og glæder os til i morgen - forhåbentlig en lidt mindre stressende én af slagsen:) Godnat herfra!
- comments
Connie Kære Sebastian og Kathrine En lille hilsen her fra Greve, det lyder til at være en rigtig dejlig tur i er afsted på med en masse spændende oplevelser, sjovt at følge med i. I må have en fortsat god tur. Kærlig hilsen Connie
seaag08 Tusind tak for hilsnen! Ja vi oplever en masse spændende ting her i det store Sydamerika! Alt lige fra tropisk jungle til snedækkede bjergtinder:) Håber ellers alt går godt derhjemme! Knus og kram herfra ørkenen i Nordchile:)