Profile
Blog
Photos
Videos
Næste dag besluttede vi os for at besøge museet La Sebastiana, den afdøde digter Pablo Neruda's hus her i Valparaíso. Huset ligger helt på toppen af en af de mange bjergtoppe og blev bygget af en rigmand ved navn Sebastian, han nåede dog aldrig at se det færdig før sin død og da Neruda købte det døbte han huset La Sebastiana og viede et digt i dets ære. Vejen op til huset gik igennem mange snørklede gader heriblandt et udendørs museum ved navn Museo Cielo Abierto, hvor værkerne var i form af husfacaderne, fyldt med smuk graffiti. På vejen derop fik vi det så varmt at vi langsomt smed jakkerne i takt med stigningsgraderne. Vi holdte et lille pitstop ved en lille bitte cafe, som nærmere virkede som et privat hjem. Her fik vi to kolde sodavand og spiste senere frokost der:) Ved ankomst til La Sebastiana, tog det en del tid at få lov til at købe indgangsbilletterne, idet både souvenirbutik og billetkontor var én og samme kasse. Derimod fik vi os en rigtig god snak med en meget glad og entusiastisk mand som arbejdede i selve shoppen. Vi fortalte at vi senere skulle til Nordchile, hvilket igangsætte en talestrøm ang. alle de steder og seværdigheder han mente vi ikke kunne leve uden at have set! Efter en små 15min fik vi vores billet og gik ind i det fem etager høje spinkle hus. Med hjælp fra audioguiden fik man et indblik i en meget speciel mand som lod intet i sit hus eller virke være op til tilfældigheder. Alt lige fra billederne på væggene til toiletfliserne var gennemtænkt og meget finurligt sat sammen. Et galehus kunne man fristes til at kalde det:) Fra samtlige værelser frembød sig en fantastisk udsigt udover hele byen og havet. Må have været fantastisk at kunne bo her! Efter La Sebastiana tog vi mod havnefronten; her ville vi kunne finde søløver ved en af molerne! Vi gik og gik og gik lidt mere!! Da fik vi øje på en lille klippe i vandet, hvor tonsvis af pelikaner sad samt en rigtig stor og fed søløve der snorksov! En venlig mand guidede os igennem en eller anden form for yachtklub, for at vi kunne få et bedre udsyn til klippen. Senere viste det sig så, at vi var gået alt alt for langt og at vi var gået til en helt anden by! Vi havde været i Viña del Mar en tilstødende havneby, og havde vadet lige forbi tonsvis af søløver som alle lå ovenpå resterne af en gammel mole et stykke ude i vandet. Kathrine og jeg følte os godt dumme, men var glade over vi endelig fik lov til at se alle disse kæmpe dyr frit i naturen! Vi satte os tæt på vandkanten, blot ca 8 meter fra søløvernes hvilested. Molen var vel godt 3 meter over vandoverfladen og vi undrede os noget over hvordan disse fede dyr nogensinde havde kunne komme derop. Vi kunne se at to søløver cirklede rundt om stedet og vi fik lidt ondt af dem, idet de ikke kunne komme op til flokken som alle lå de her 3 meter oppe. Men lige pludselig sprang den ene af søløverne op af vandet og landede bogstavelig talt 2 meter højere oppe på en lille ansats, hvorfra den møvede sig den sidste meter op til flokken! Vi var total overraskede og også lidt skræmt, idet vi sad kun få meter fra vandet og tænkte den lige så snildt ville have kunne sprunget op og landet på os, ligesom det krumspring den lige havde præsteret! Så vi spærrede lige øjnede op og holdt ekstra øje med den sidste søløve der stadig cirklede rundt om molen. Det gode ved vores lille detour var, at vi kom forbi en Moai-statue fra påskeøerne; ifølge internettet en vaskeægte en af slagsen fra Påskeøerne! Efter søløverne tog vi tilbage til vores lille minilejlighed og tog os en lille lur; da vi vågnede gik vi ud for at finde noget aftensmad. Vi gik rundt i området og syntes ikke rigtig noget så tiltalende ud, idet en lurvet mand, siddende på et trappetrin med en smøg i munden, spurgte hvad vi ledte efter; vi fortalte om vores jagt efter chiliensk mad. Han pegede på en dør med en lyselilla markise over. Udefra lignede det et mystisk sted; ikke noget man lige ville forbinde med lækker mad eller en restaurant for den sags skyld! Men vi tog chancen og trådte indenfor. Indenfor viste det sig at være en fantastisk hyggelig restaurant med borde lavet ud af gamle vinduer. Her fik vi simpelhen det bedste mad vi har fået - en stor potte blev sat på bordet indeholdende svinekød, kylling, pølse, kartofler, blåmuslinger, store hvide muslinger og den mest lækre suppe! Der var så meget mad, men alt blev spist totalt op! Efter denne gode middag stod den igen på dyner og som altid faldt vi pladask i søvn! Knus og kram herfra.
- comments