Dagen i dag skulle være den sidste som jeg fik sammen med Benedicte, Haddy, Sille og Tine, da de alle rejser i morgen, lørdag. Det er en smule trist, da jeg synes, at vi kommer rigtig godt ud af det med hinanden alle sammen. Tilbage er Quentin, Robin og jeg, men heldigvis kommer der nye frivillige allerede på tirsdag igen, så dem håber jeg på at komme til at snakke ligeså godt med. Mit første job blev i dag at rengøre præsentationsområdet, hvor der l...

Dagen i dag startede som den sluttede i går; våd. Regntiden er for alvor begyndt i Port Douglas. Da vi blev hentet i dag, kom Kat i wildlife centerets nye bus. Den gamle var rigtig gammel; den larmede, hoppede og airconditionen var utilregnelig, så vi blev vældig begejstrede, da vi så den nye bus. Lydløs og med en god temperatur. Som det første, da vi nåede til parken, blev Sille og jeg sat til at arbejde i græsområdet, hvilket nok er det værste sted...

I dag startede med en masse regn. Mit første job i parken blev at rengøre gelænder, hvilket var et utrolig let job netop fordi det havde regnet så meget i løbet af natten. Så det var jeg allerede færdig med omkring kl. 07.45. Derefter gik jeg ned til Clare hos trækænguruerne for at hjælpe hende med at gøre rent der. Det var noget som jeg aldrig havde prøvet før, så det var dejligt at gøre noget nyt. Først skulle jeg tælle al afføring i burene,...

Mit første job i parken i dag blev at rengøre gelændere igen. Jeg var først lidt skeptisk omkring det, men det skulle jo bare overstås. Det viste sig så faktisk slet ikke at være så slemt i dag. Det bliver bedre og bedre for hver gang jeg gør det, fordi jeg er blevet bedre til at nyde parken og tage billeder, mens jeg gør det. En anden ting, der gjorde det positivt, var at jeg ikke mødte den hidsige, hvide due. Den lod mig for en gangs skyld være i ...

I dag stod jeg op klokken 06.45, da vi ville blive hentet klokken 07.45. Sille og jeg stillede os ud til vejen, og kort tid efter holdte en sort personbil ind til siden. Vi jokede lidt med, at det var dem der hentede os, men det var det rent faktisk. En smilende dame trådte ud af bilen, og spurgte om vi skulle ud at ride. Det skulle vi jo, så ind i bilen og så af sted. På vejen fik vi snakket lidt om Danmark, fordi damen, der kørte bilen havde en far, som ...