Dejlige venner og familie - nu er det vist da blevet tid med en update fra India :)

Der er nu gået to måneder siden jeg landede i Indien, og jeg synes både tiden er fløjet af sted - og jeg synes samtidig at jeg har oplevet så meget, at folk godt kunne bilde mig ind at jeg havde været her i dobbelt så lang tid! :) -men sådan synes jeg altid jeg har det når jeg rejser, fordi der er så mange indtryk..

I tirsdags havde vi sidste dag på den skole vi har arbejdet på, i næsten to måneder, fordi de, som jeg skrev i sidste blog, har fået sommerferie..

Det var helt mærkeligt at sige farvel til dem, for nu synes jeg for alvor, at jeg havde lært både børn og kollegaer rigtig godt at kende, og omvendt..men det var jo heldigvis ikke et endeligt farvel, fordi vi skal tilbage og arbejde der i juni måned :) -så det var trods alt dejligt!

Det har været to utrolig spændende måneder på skolen. Jeg synes virkelig det er en fantastisk oplevelse at arbejde hernede.. Det er en genial måde at lære kulturen at kende på, når man får kollegaer, som er her fra, og som kan fortælle do and don'ts, og bare at observere, og på den måde at blive klogere på deres gøren. -ja jeg er faktisk næsten blevet en inder.. (bortset fra hudfarven, og deres dumme spanskrør)…med vippende hoved, sarier og tudira, spiser stærk mad med velbehag, og bindi i panden :)

De sidste tre uger op til sommerferien stod på intens øvning af drama og danse, som børnene skulle optræde med til Anniversery Day i tirdags. Og syning af diverse kostumer til samme lejlighed.. -det var lige før, at det lidt for meget af det gode nogle dage, hvor de bare øvede hele dagen..specielt fordi alle de andre børn bare skulle sidde stille nede foran scenen, og kigge på, hvilket jeg synes var lidt synd, specielt for de børn som ikke skulle optræde med noget.. men Thomas og jeg prøvede så vidt muligt at arrangerer nogle små hyggeligt aktiviteter for de børn, som havde for meget krudt i numsen til at sidde stille - så det var godt nok :)

Men det var sååå fascinerende hvor mange fine danse og dramastykker børnene havde lært - det var såå fint :) -nogle gange så fint at jeg blev helt rørt, så stolt jeg var over dem :)

I praktikken skal man udforme nogle forskellige læringsmål for perioden, som man skal opnå for at bestå praktikken.

Et af mine mål var at lære en flok børn en dans. Min egentlige hensigt med projektet, var at få brugt min erfaring fra drama-undervisning hjemmefra, hvor vi meget har arbejdet med øvelser, som kan være med til åbne op hos den målgruppe man arbejder med - øvelser, som kan være med til at skabe tryghed, for at udtrykke sig på en scene. Men så snart jeg fremlagde mit mål for vores leder foreslog hun straks, at vi selvfølgelig skulle optræde med dansen til Anniversery Day - og det synes jeg da også kunne være meget sjovt :) -så sådan blev det..

Men forløbet blev hurtigt meget anderledes end jeg først havde tænkt mig, fordi de hernede er utrolig utrolig fokuseret på resultatet, i stedet for at have fokus på en god proces, som jo var mit udgangspunkt..så lærerne kom meget undrende og forbavsede, og spurgte til hvorfor søren jeg lavede mærkelig lege og danse sammen med børnene, inde imellem øvning af dansen..og de havde meget svært ved at sætte sig ind i min tanke, om at det kunne være med til at gøre oplevelsen sjovere, og mere behagelig for børnene, når det ikke bare var seriøs øvning hele vejen igennem! Men jeg prøvede at vidt muligt at bibeholde mine tanker om hvordan processen skulle udføres, og jeg synes også at det blev rigtig godt - både processen, og resultatet :) heh..

En anden ting, som også indikerede vores kulturforskel, var at lærerne kom og spurgte om jeg havde forberedt et kostume til børnene- hvilket jeg overhovedet ikke havde tænkt på, fordi det jo ikke netop ikke så meget var optrædenen, jeg havde øje for.. Men de var meget forbavsede, og gav tydeligt udtryk for at børnene altså måtte have et kostume på osv. Så jeg måtte finde på lidt..hehe :)

Til Annaversery Day, optrådte vi så med dansen, hvor mine skønne børn stod på scenen, og smilede ned til mig, mens jeg sang til deres dans, foran alle forældrene og biskoppen :) -det var en rigtig skøn oplevelse, og jeg gjorde meget ud af at udtrykke for børnene, hvor dygtige jeg synes de havde været da vi var færdige - og de strålede simpelthen som små sole - så det var en helt fantastisk oplevelse :)

Ud over mit danseprojekt har jeg også arbejde lidt med musikterapi, som jeg har fået undervisning i hjemme på skolen i musik. Det har været såå spændende at afprøve :) -et projekt jeg vil arbejde videre med når jeg kommer tilbage på skolen i juni måned, og nok også vil bruge på det børnehjem vi nu skal arbejde på nu her!

Jeg har primært arbejdet med en pige, som er meget indelukket, og er meget svær at få en reaktion ud af. Hun går for det meste med sænket hoved, og et ret udtryksløst ansigt. -så jeg synes det kunne være rigtig spændende at se, om jeg med musik, kunne hjælpe hende til at åbne mere op, og give hende mulighed for at kunne udtrykke sig igennem musikken..

Det var virkelig imponerende at se hvad musik gør ved hende. Hun begyndte at sige lyde, smile, klappe, og tromme på den tromme, som jeg havde med :) -og jeg responderede på de ting hun kunne, for at anerkende hendes udtryk, og dette udløste endnu flere reaktioner fra hende :) -og efterfølgende når hun ser mig, er hun begyndt smile og tage min hånd, og sidder og klapper i den.

Det er virkelig interessant hvad musik kan åbne op for. Og jeg var helt oppe og køre over, at hun så hurtigt profiterede af det! Så det er ærgerligt at vi nu skal et nyt sted hen, så jeg ikke har en længere periode hvor jeg kan arbejde med hende, men man kan håbe at noget vil holde ved hos hende :)

Anniversery Day, som jeg nævnte længere oppe, var virkelig en festlig dag :) -selvom det også var hektisk at få børnene i kostumer, sminket, ind på scenen og optræde, og så ud igen, for at klæde om til næste dans.. -men det var så fint :) -og børnene var simpelthen så dygtige, og stolte over at optræde for deres forældre og søskende!

Og så var det bare rigtig dejligt at møde deres familier, og se hvor interesserede børnene var i at vise os frem til deres familier :) Børnene bliver hver dag hentet af en bus, som kører rundt til dem alle og samler dem op, så vi har ikke haft noget særligt forældrekontakt, og det er jo noget som vægtes meget højt hjemme i Danmark, så det var rigtig rart at få sat ansigt på dem, og snakke lidt med dem, selvom det selvfølgelig var begrænset med engelsk hos de fleste af dem.. Men om ikke andet, ihvertfald at udveksle smil :)

Men det var virkelig en dejlig afslutning på det første forløb på skolen. Så selvom vi var helt flade oven på en 10 times vagt, med en masse indtryk, var vi også helt høje over det :)

-Men nu er det altså blevet tid til at starte et nyt sted! På mandag starter vi alle fire på et børnehjem, som ligger 15 km fra hvor vi bor. Det er et børnehjem for fysisk og psykisk handicappede børn - og der bor 210 børn - så der bliver vist rigeligt at gøre :)

Vi var ude og besøge stedet i sidste uge, og det virker rigtig spændende! Men jeg tror også det bliver hårdt.

Børnene på børnehjemmet virker væsentligt mere handicappede, end dem vi har arbejdet med ind til nu. Mange af dem manglede arme og ben, vand i hovedet, og i det hele taget deforme kroppe, hos mange af børnene. Og langt de fleste af børnene er blevet afleveret på børnehjemmet da de kun var nogle dage gamle, fordi deres forældre ikke ville have dem - så bare det er jo en stor forskel fra skolen, hvor alle vores børn boede hjemme hos deres forældre.

Men jeg tror virkelig det bliver spændende! -og umiddelbart virkede det som et rigtig godt sted! Så jeg glæder mig meget til at starte i overmorgen :D

Lige nu sidder jeg på et resort helt ud til havet på Vypeen Island, hvor Mark og jeg har total slapperweekend :) -det er virkelig skønt bare at ligge og høre bølgerne, og nyde solen, inden vi skal møde en masse nye indtryk på det nye arbejde :)

-og dagene op til at vi tog ud på den her ø, var vi på Fort Cochin, som ligger lige ved siden af den her ø. Her hyggede vi rundt og shoppede og spiste god mad. Vi var inde og se Kathakali, som er en traditionel Kerala dans/drama. Jeg var til skøn morgen-yoga. Og vi lejede vi moterbikes, som vi kørte rundt på en hel dag, og så området, på Fort Cochin:)

-Det er super dejligt at vi i weekenderne kan tage ud og opleve lidt af det turistede Indien, for så at tage tilbage til "det rigtige" Indien, hvor vi bor :)

Jeg er virkelig glad for at jeg valgte at tage i udlandspraktik :D

Nå nu må jeg vist hellere for rundet af igen!

Jeg håber I alle har det godt derhjemme, og nyder at foråret er kommet til Danmark :) Nyd det lidt for mig også…så vil jeg nyde varmen for jer :)

Mange varme tanker fra mig!