Hej skønne I :)

Så er det blevet tid til en ny update fra Indien :) -vi gik i fredags på ferie - så de næste tre uger står på oplevelser rundt i Indien, og tid til genopladning inden vi skal i gang med den sidste halvdel af praktikken. Det er næsten ikke til at forstå, at halvdelen af tiden allerede er gået! Men det var meget tiltrængt med ferie, for det er simpelthen så varmt hernede lige nu - højsommer. Og så får vi lige lov til at nyde vejret ind til monsunen rammer Indien i næste måned - hvilket nok også bliver en spændende oplevelse..heh..

Sidst jeg skrev, skulle jeg til at starte på et nyt børnehjem, fordi børnene på den skole jeg først arbejdede på gik på sommerferie. Så her kommer en lille fortælling om hvordan det har været siden sidt - som sikkert bliver til en lang fortælling :)

Vi skulle altså starte på børnehjemmet House of Providence, som er et børnehjem for fysisk og psykisk handicappede børn, og voksne.

Først var aftalen med stedet at vi godt kunne være der de timer, som vi skal have i forhold til vores praktikaftale. Men den dag vi startede fik vi at vide at vi kun kunne være der 3 timer om dagen, fordi det var der at der var noget at lave for os. Vi fik derfor sat i stand, at vi kunne arbejde på et børnehjem for street boys, i de sidst resterende timer.

Efter en uge fik vi så at vide at vi ikke kunne være der alligevel, og den første forklaring om at der ikke var så meget at lave ikke holdt stik, og at grunden i virkeligheden var, at stedet kører rundt via donationer, fra indere, som næsten hver dag kommer på besøg på institutionen. Og de var bange for at disse donatorer ville tænke at stedet ikke havde brug for deres penge når de så at der var hvide mennesker på institutionen.

Så derfor fik vi lavet det om til at vi skulle være på Street Boys børnehjemmet hele tiden. Men så fik vi alligevel lov til at være på det første børnehjem to formiddage om ugen, i en afdeling, som de ikke så ofte viser frem til donatorerne.

Ja - så det var lidt af en turbulent opstart, med ikke rigtigt at kunne finde ud af hvor og hvordan det hele lige skulle være. -men det er ægte inder-way, hvilket vi efterhånden har vænnet os til :)

Så den endelig konstruktion blev, at vi mandag, onsdag og fredag har arbejdet på Street Boys-hjemmet. Tirsdag og torsdag formiddag på børnehjemmet for de handicappede, og om eftermiddagen de to dage, har vi undervist nogle af børnene fra Father Johnsons sogn i engelsk :)

House of Providence huser ca. 200 børn og voksne handicappede. Det er en rigtig stor institution med rigtig fine bygninger. Men der er ikke mange til at tage sig af arbejdet med de handicappede, så i specielt i starten var det rigtig hårdt at være der, end til vi havde accepteret omstædighederne. Og mange er børnene er meget fysisk handicappede - nogle mangler ben og arme, andre har vand i hovedet, eller også så vender benene bare den helt forkerte vej.

Institutionen er delt op i drenge og piger, og vi har arbejdet i afdelingen for drengene, og mændene - for de er i alderen helt fra 4 år og op til omkring 70 år.

Stedet er drevet af den katolske kirke, og der er omkring 30 nonner på stedet. Men f.eks. i den afdeling vi er i, er der kun tre nonner tilknyttet, til omkring 100 drenge og mænd. Og så er der et par af de voksne mænd, som er rimeligt velfungerende, som hjælper til. Der er ca. 30 drenge som er sengeliggende, fordi deres kroppe er så skrøbelige, eller deforme, at de ikke kan andet end at ligge ned, og de bruger alle ble - så det meste af nonnernes arbejde går med at skifte bleer. Og så selvfølgelig alle de andre praktiske ting, såsom at give alle mad, barberer mændene og klippe hår.

-Så I kan nok forestille jer at der er nok at tage fat i med så få hænder.

Det er rigtig hårdt at se at så mange bare ligger og sidder, uden nogen form for stimulation af en omsorgsperson, og mange af dem virker også meget indelukkede og understimulerede. Men på den anden side, er det jo godt at der er et sted, som tager de her mennesker til sig, som ingen andre vil have.

Mange af dem er blevet afleveret da de var helt små, enten af forældrene, eller af social workers som har fjernet dem fra familien, i frygt for at de ville slå dem ihjel. Det er ret hårde kår. Men det må også være svært for at familie, at skulle tage sig af et barn, som en handicappet, hvis de i forvejen er fattige - og der er jo ikke et system som hjælper disse familier, på samme måde som i
Danmark. -man kommer virkelig til at sætte pris på vores system derhjemme, når man er sådan et sted!

Men nu lidt om hvad vi har lavet med de dejlige børn og voksne på institutionen :) Det er virkelig nogle skønne skønne mennesker - vi får dagligt de varmeste knus, og hygger rundt med dem. Jeg har brugt en del tid på at arbejde lidt musik-terapeutisk med de sengeliggende børn, ved at gå og synge for dem, og gentage de lyde som de siger - det har været så dejligt at se, at man kunne åbne lidt op for dem, og få nogle små smil frem.

Derudover har vi hjulpet til med nogle af de praktiske ting - som jeg også har lagt billeder ind af. Vi brugte tre dage på at klippe hår, og barbere hele flokken, hvilket var en rigtig hyggelig oplevelse. Det var en rigtig god måde at have lidt en-til-en kontakt med dem, og samtidig hjælpe til, så nonnerne ikke har lige så travlt.

De sidste uger op til vores ferie, lavede vi masker sammen med dem, hvor vi havde lavet maskerne på forhånd, og de så sad og farvelagde dem - det endte så ud i en lille fest i torsdags, hvor de alle fik masker på, fik karameller og vi dansede rundt og hørte musik - det var simpelthen så hyggeligt :) det var helt fantastisk hvilke smil det bragte frem :)

Vi har hele vejen i gennem prøvet at fornemme på nonnerne hvor meget vi kunne tillade os at gøre - men de har virket rigtig interesserede. Specielt en af nonnerne er begyndt at sætte sig ned på gulvet sammen med os og de handicappede - så måske hun har taget lidt af vores teknikker til sig :)

-og selvom det på rigtig mange måder har været hårdt at arbejde på børnehjemmet, har det også været rigtig spændende! -og vi har haft nogle skønne skønne oplevelser med alle vores drenge og mænder :D

Street Boys børnehjemmet som vi har arbejdet på, har også været så skønt. Det er et børnehjem for normalt fungerende drenge, som er blevet fundet på gaden rundt omkring i Indien, og derfor er flyttet ind der.

De er så skønne, og fuuuld af energi. Man er helt blæst i skallen efter en arbejdsdag sammen med dem..heh..

Vi har brugt en masse tid på at spille fodbold, lege med lego, som Daniele havde med hjemmefra og spille en masse spil.

Børnehjemmet ligger lige op af togskinderne - så vi har også brugt uanede af tider på at vinke til togene når de køre forbi - jeg elsker at børn kan blive ved med at have den samme begejstring for sådanne ting, om og om igen :)

Vi har også lavet dukketeater med den, hvor vi først brugte nogle dage på at sidde og lave dukkerne sammen, og derefter lavede små teaterstykker for hinanden - rigtig rigtig hyggeligt :)

Sidste weekend var det jo min fødselsdag - og endnu engang tak for alle de dejlige fødselsdaghilsner jeg fik :)

Jeg havde en super dejlig dag sammen med gutterne :) -vi holdt vores weekend på Fort Cochin, på det samme homestay, som Mark og jeg boede på for en måneds tid siden, hos den skønneste familie :) -deres datter havde også fødselsdag, så vi blev fejret sammen, med fødselsdagskage, som vi på indisk vis skulle stå og skære ud sammen imens de alle sang for os, og bagefter skulle vi komme kage i munden på hinanden..det var simpelthen såå fint :)

Og så havde gutterne sørget for morgenmad og sang og danske flag og del hele :) -så der var intet at klage over!

Nu er jeg på ferie - jeg er lige nu i nabostaten Tamil Nadu, hvor jeg rejser rundt og oplever, ind til jeg på lørdag skal tilbage til Cochin Airport og hente mine dejlige forældre, og deres skønne venner Ingrid og Henry - og så skal vi rejse rundt sammen i to uger :) -det glæder jeg mig helt vildt meget til! Det bliver skønt, og rigtig dejligt at vise lidt af min verden frem til dem, hernede! :)

Når vi vænner tilbage fra ferie har vi lige en uge tilbage på de to børnehjem, hvorefter vi så skal starte på vores første skoler igen! -det bliver dejligt at se ungerne fra vores skole igen :)

Ja - det blev endnu en af mine lange fortællinger :) -og jeg kunne sagtens blive ved :)

-Jeg håber I har det dejligt hjemme i Danmark alle sammen - og nyder det skønne vejr !!

Hvis nogen skulle få øje på, eller høre om en lejlighed i København, som tilfældigvis skulle stå tom i slutningen af august, så må I hellere end gerne skrive til mig - for jeg er nemlig gået hen og blevet boligløs i det danske..men ind til nu har jeg da mit lyserøde hus :)

Det varmeste hilsner fra Sara!