Kære skønne I :D

Så kommer der endelig et rejsebrev fra mig - og jeg kan snart ikke forstå at jeg kun har været her i to uger - for jeg har oplevet så vildt meget synes jeg!

Her er virkelig dejligt - varmt - non-turistet - smukt, og jeg kunne blive ved :)

For at starte fra begyndelsen ankom vi til Kochi lufthavn efter ca 16 timers rejse, og et "par" tårer da jeg forlod Kastrup..heh..

Det var helt syret at træde ud af flyet, fra at være taget afsted fra Danmark i snevejr til Indien og 35 graders varme..men dejligt - jeg skal ikke klage :) Og det var meget specielt at rejse afsted sammen med tre gutter som jeg nærmest ikke kendte før vi tog afsted.. Vi vi har det virkelig hyggeligt sammen :)

Nå - vi ankom til lufthavnen, og blev allerede der introduceret for "the indian time" - vores kontakt person Father Johnson kom og hentede os - og vi ventede kun halvanden time..heh.. Men han er tilgengæld noget af det dejligste den mand - så ham vil jeg bestemt ikke brokke mig over.. -Han kørte os til Nedumkunam til et kloster nær det college han adminitrere.. Her blev vi inlugeret hos de skønneste nonner - og jeg kan vist roligt sige at vi er blevet vartet op :) de serverede alverdens lækre mad, og de første par dage stod de lige bag os, for at sikre at vi havde det godt, og var straks klar til at læsse nye sager op på tarleknerne lige så snart vi havde plads på dem..heh.. -De siger at gæster her er lige med guder - så man skal passe sådan nogle som os godt op - og så er vi oven i købet hvide..heh..

Jeg har sjældent oplevet at blive kigged så meget på, som vi gør her i det område vi bor - det er ikke et sted hvor der kommer turister... -så alle kigger meget meget måbende efter os..heh.. Og der er allerede to som har tilbudt mig ægteskab..hehehe :D -man skal altså passe på med de lyse hår..heh.. Men hva - jeg har jo tre mænd som kan passe på mig, så det skal nok gå det hele :)

Father Johnson - vores skønne far, som både administrere et college for Socialeducation, og er præst i en kirke - en mand med total ild bagi (og så alligevel ikke, for han er viiirkelig afslappet) - har alligevel haft overskud til at tage os med rundt alverdens steder de sidste par uger :) vi har vel nærmest mødt hele den katolske menighed - inklusiv biskoppen :) meget stenet..men han ville også gerne lige se hvad vi var for nogle :) -ja ja - som pædagoger bliver man behandlet godt her i Indien - højstatus siger jeg bare :D -Sidste søndag var vi med til gudstjeneste i hans kirke - det er en super fin oplevelse... -og så fordi jeg havde siddet og sunget med på en sang i bilen en dag, så blev det lige pludselig til at vi skulle synge en dansk sang foran hele hans menighed til gudstjenesten..heh.. Så der stod vi og sang "Jeg ved en lærkerede"...heh..Jo jo, det var yndigt var det :)

Vi har gået til sprogundervisning i Malayalam, som er sproget i Kerala-staten af teacher J. C. Madappat, som Ft. Johnson havde fået til at komme specielt ned til hans skole, for at undervise os, fordi han skulle være den bedste i området - jo jo ,fint skal det være :D Så nu har vi lært nogle basic ting som vi kan arbejde videre med, så det er ret lækkert - specielt fordi børnene vi skal arbejde med overhovedet ikke taler eller forståe engelsk!!

Som sagt det universitet Ft. Johnson arbejder på, uddanner de socialworkers - som er lidt hen af vores uddannelse..og de skulle på tre-dags udflugt til et naturreservat som hedder Wayanard - så der fik vi lov at koble os på :) Vi kørte otte timer for at komme derop, i den vildeste trafik - man skal virkelig vænne sig til hvordan de kører - i starten sad jeg ind imellem med hænderne for mine øjne, men man vænner sig nu alligevel hurtigt til det :) Det var virkelig et smukt område, med kaffe-, ingefær-, gummi-, theplantager, vandfald, grotte med stenalder billeder på, og så var vi på safari-tur..smuuuuuk natur :) -Og så var det bare så hyggeligt at være afsted sammen med pigerne fra skolen - de er så søde.. Specielt hende jeg sidder på gynge med på et af billederne jeg har lagt ud - min nye lillesøster - hun siger at hun tager med mig tilbage til Danmark når jeg tager hjem :D

Efter næsten to uger med middage hos alverdens mennesker sammen med vores tro følgesvend Father, havde vi i weekenden vores første dage hvor vi intet skulle - så vi har været på Varkala-beach, som ligger to timers togtur fra Changanaserry hvor vi bor nu, og slappe fuldstændig af med badning, kolde øl, og lækker mad :) Det var virkelig skønt - men puha jeg er blevet rød..hehe.. Men det blir velst nok brunt på et tidspunkt :)

Og nu sidder vi i vores nye hus :D -vi kunne snart ikke have det bedre...vi er flyttet ind i et skønt lyserødt hus, med stor stue, tre værelser, to badeværelser, køkken og stooor tagterasse :D -og så koster det kun 1000kr om måneden delt i fire :D mums.. I like India :D

Idag startede vi så på vores praktiksteder!! Thomas og jeg skal arbejde sammen på en skole for handicappede børn, og Mark og Daniele er på en lignende institution sammen.. Og vores sted virker super fint.. men det er selvfølgelig svært at sige før vi er kommet rigtigt ind i tingene :) -men det er nogle så søde børn.. -men hvor er det dog svært når man ikek kan snakke samme sprog, så jeg skal i en fart til at lære at tale Malayalam..

Jeg glæder mig til at fortælle jer noget mere om mit praktiksted når jeg er kommet rigtigt igang :D

Nu må jeg vist holde inde med min lange lange fortælling ;)

Jeg håber I alle har det dejligt derhjemme ,trods kulden...nå ja jeg fik vist ikke tilføjet at vi har 35-38 grader her :D

STORT KNUS , Sara!

De har den mest geniale humør hernedde - det er helt vildt som vi griner hele tiden.. det er virkelig fantastisk :)