Saa er det vores sidste bloginlaeg som vi skriver fra Arusha, da vi i dag har vores sidste dag hernede. I morgen skal vi rejse videre til Moshi, og paa loerdag begynder vores vilde oplevelse paa Kilimanjaro. Siden sidst er der sket lidt af hvert, baade gode og daarlige ting. Lad os starte med at skrive den vaerste oplevelse vi nogensinde har haft og sikkert nogensinde vil faa.

I fredags skulle vi ud til boernehjemmet, som ligger et stykke ude af byen, saa vi hoppede i en dala dala (minibus), og ventede lige indtil den koerte. Sannie sad saa ude ved vinduet, og skrev lige en sms - paa hendes iphone vel og maerket. Da der lige pludselig var en fyr som stak haanden ind af vinduet og tog hendes telefon!!! Af ren refleks begyndte hun at skrige, og raabte at han havde stjaalet hendes iphone! Sa folk (omkring 200 mennesker) begyndt at loebe efter ham og Sannie loeb med! Aabenbart var Chrede og Gillian (en ny frivillig) ikke lige bagefter Sannie, da un bare var loebet med det samme! Alle begyndte at tage hende i haanden for at faa mig hen til ham. For han var aabenbart blevet fanget, og da Sannie kom derhen, stod der omkring 50-100 mennesker og bankede ham soender og sammen. Han laa inde i midten af en cirkel og folk stod bare og sparkede og slog og spyttede og han saa sgu ikke godt ud. Saa kom politiet og "reddede" ham og tog ham ind i en politivogn, og Chrede og Gillian kom saa hen til mig og saa gik vi med politiet, og koerte med til politistationen, paa vej derhen sad vi os tre piger i bilen, tyven laa paa gulvet og saa var der en politimand. Politimanden sad og slog tyven i ryggen/paa halebenet med sit gevaer og det var sindssygt. Saa kom vi ind paa politistationen og Sannie afgav rapport og fik en "lost rapport" IGEN!!!!! Og de genkendte os paa politistationen fra dengang med tasken :p

Men ja, nu har Sannie saa ingen telefon mere, og vi har oplevet nok det mest sindssyge i vores liv - vi har aldrig set noget lignende!
Det sidste stykke tid her har vaeret lidt travlt, fordi vi har skullet afslutte saa mange projekter som muligt. Vi har faaet startet lidt for mange smaa projekter, og der er bare altid noget nyt der skal goeres paa boernehjemmet! Heldigvis kom der midt i januar to nye frivillige: Georgina har vaeret her for 8 aar siden, og kom saa tilbage for to uger for at se alle de forandringer der er sket. Gillian skal heldigvis vaere her i et par maaneder endnu, saa hun kan fortsaette og faerdiggoere det vi ikke har naaet.
Sammen med dem har vi malet det meste af Camp Joshua. Det er rigtig dejligt at vaere nogle flere haender og flere hoveder til at taenke tankerne.
En dag tog vi ud til et "hot spring" naer Moshi. Det var saa laekkert! Vi koerte 2 timer ude midt i hvad der lignede en oerken, og pludselig kom vi til en form for oasis hvor der var det klareste vand vi nogensinde har set. Det var lige tilpas varmt, og saa skoent at bade i!
I sidste uge lavede vi musikinstrumenter af halve flasker med boernene pa Camp Moses, og de var helt vilde med det! Mens de trommede begyndte en af laererne at danse, og bagefter dansede boernene mens hun spillede. Samme dag bagte vi ogsaa snogbroed til dem, saa de i stedet for ugali og boenner (som de faar stort set hver dag) fik snogbroed med poelser, vandmelon og ananas. Det var en stor succes!
Generelt var det en ret god dag, for samme eftermiddag kom Vodacom med en kaempe donation af alt muligt forskelligt. Der var bleer, slikkepinde, bamser, bluser, olie, kiks og meget andet.
Her i weekenden har vi saa vaeret i byen for sidste gang, laert at lave chapati og spist sammen med vores familie for sidste gang. I dag skal vi saa rundt og sige farvel til alle paa boernehjemmet, og i aften har vi inviteret vores venner her ud og spise. Det bliver rigtig haardt at sige farvel, men vi er ogsaa begge ret enige om at vi er klar til at komme videre og opleve noget nyt.