Vi har det rigtig godt, og vi er faldet rigtig godt til! Vores værtsfamilie er HELT fantastisk, og de har taget rigtig godt imod os.

Vi har fundet ud af, at hende vi troede var datteren i familien i virkeligheden er Mama God's brors datter, og hun er åbenbart en form for tjenestepige her i huset. I hvert fald kan hun ikke meget engelsk (man kan dog godt snakke lidt med hende) og hun laver mad, gør rent, vasker tøj osv. Hun er sådan lidt en lav-status person her i familien, dermed ikke sagt at de ikke er søde ved hende - det er de - hun tager bare mad til sidst, øser op til Mama God osv. Men hun er en sød og smilende pige på 18 år. Derudover består familien af Mama God (moderen), Papa God (faderen), Prey God (deres mellemste søn på 17, som mest bliver kaldt Mandela) og derudover har de to sønner mere der hedder Gods Love (på 20 år) og en yngre dreng på 15år som vi ikke kan huske, hvad hedder. Derudover bor der lige for tiden også en fyr der hedder Godfrey og han er 25. Han er Mama God's halvbror, og bor egentlig i Dar Es Salaam, men arbejder lige nu her i Arusha. Som I kan se har de nogle meget specielle navne, og generelt er der ofte en mening med alting hernede.
Mandela er rigtig sjov! Han synger højt, hører høj musik og siger en masse sjove ting! Han elsker film og kan sagtens tilbringe dage på sit værelse. Så da Sannie fortalte at hun havde sin harddisk med blev han helt vild! Han siger en masse sjove ting og den måde han fortæller på er bare rigtig sjov i sig selv. Faktisk kan man ikke andet end at smile når man ser eller hører ham. Så han er bare en festlig fyr vi kan lave lidt ballade med. Han går i skole i en anden del af Arusha og blev færdig i slutningen af august (vidst nok med secondary school), så han har bare fri nu indtil marts, hvor han skal i gang igen med et eller andet, som han vist ikke helt selv har fundet ud af endnu. De to andre sønner ved vi ikke så meget om endnu. Mandela fortalte i søndags at han havde fortalt den ældste bror om "the two beautiful girls from Denmark, who are soooo cute" og straks spurgte hans bror om vi havde facebook så han lige kunne se hvem vi er..
Papa God er virkelig en hyggetrold. Han er bankmand og arbejder hver dag fra 7.30-20.00 ca. Men han er bare så rar og sidder med fødderne på bordet, på stolene osv. Her den anden dag sagde han at han nu ikke kun har tre sønner men også to døtre, så det var da rigtig sødt at han ser os som en del af familien.
Mama God er så varm, smilende og rar. En rigtig mama, som virkelig bød os velkommen da vi kom. Hun smiler altid til os, og får os virkelig til at føle os velkomne.
Så er der Godfrey som er ham vi har været mest sammen med. Han er ikke en af sønnerne, men betragtes som Mama Gods halvbror. Han er uddannet ingeniør og har fortalt os rigtig meget om Tanzania, som vi slet ikke havde forestillet os. I skolen gik han i en hvad der hernede er en lille klasse på 75 elever - normalt er der 100 i en klasse. Ud af de 75 elever var der 5 elever der kom gennem universitetet. For hvert skoleår skal man nemlig igennem en eksamen og hvis ikke man består, må man blive på samme klassetrin.
Sidste søndag tog Mandela og Godfrey os med ud så vi kunne se lidt af området vi bor i. Det var virkelig dejligt at se, for vi anede jo intet om hvor vi kunne gå og i det hele taget hvor centrum er. Det var en rigtig hyggelig tur, og vi var blandt andet i centrum og tog så en dalla-dalla tilbage. Vi var hjemme ved Godfreys tante, og bagefter tog vi hen til noget der hedder Maasai Camp, hvor vi spillede pool, snakkede og fik en øl.
Godfrey gav alt hvad vi fik af mad, vand og også turen i bussen den dag. Hernede er det åbenbart sådan at den der inviterer ud giver - altid! Det har vi begge det lidt svært med, men det skal vi nok bare vænne os til, for sådan er det bare her.
I torsdags tog han os med ud igen sammen med en ven. Vi tog hen på noget der hedder AICC Club og fik en øl, igen. Eller det vil sige da vi havde drukket den øl fik vi en mere, og bagefter en mere. De kom bare og skiftede de tomme flasker ud. Til det fik vi så en tallerken med en form for mini-gnaveben fra en ged. Det var lidt specielt at sidde der og drikke øl og gnaske ben sammen med to vi knap nok kender. Men igen var det bare en rigtig hyggelig aften og vi havde det sjovt!
Generelt er folk her bare vildt venlige og alle siger "Jambo!", "Mambo", "Habari" eller "hello" til os. Folk kigger, vinker. Børn råber "mzungu" (hvid mand) og griner. Der er endda en der har råbt "i love you", så vi føler os fuldstændig som celebrities! Det er en helt vild oplevelse!
Tempoet her er meget langsomt. Der er ingen stress og her skal man slappe af og nyde livet. Det er lidt svært at vænne sig til, for vi er vant til at gå lidt hurtigere derhjemme. Men her går folk bogstavelig talt langsommere, sidder og snakker i lang tid. De kan godt lide at arbejde, men arbejder ikke mere end højest nødvendigt. De slapper virkelig bare af og nyder livet.
Huset vi bor i er helt fint. Der er toilet indenfor og en bruser. Toilettet er ganske vist i gulvhøjde så man skal sidde på hug og bruseren har kun koldt vand. Men i forhold til det vi har set lever familien i noget nær luksus, og vi vender os nok til det, og når det er så varmt (20-30 grader hver dag) er det ikke rigtig et problem.
Maden her er også helt fin. Det er fedt at smage "Tanzanian food" og de er gode til at lave mad i familien. Vi får for det meste ris med en form for sovs og kød. Men det er meget anderledes end noget derhjemme og kan ikke rigtig forklares. Men det smager i hvert fald godt!
Inden mad beder vi bordbøn som vi skiftes til. Vi blev spurgt her den anden aften om vi ville gøre det, men vi vil gerne lige høre det et par gange ekstra og have lidt tid til at finde ud af hvad vi vil sige. Men en dag skal vi selvfølgelig prøve det.