Denne uge startede med at vi var rigtig traette mandag efter at have vaeret ude ved det smukke vandfald. Mandag aften skete der saa det helt vilde at vi fik besoeg af tre danske fyre som havde boet ved vores vaertsfamilie og arbejdet paa Lohada foer os. Det var rigtig dejligt at moede nogle hjemmefra, og fordi vi har saa meget til faeldes fra Lohada og familien havde vi ret meget at snakke om.

Tisrdag var en ret almindelig dag paa boenehjemmet, men onsdag var der afslutning og "Graduation-day" paa Camp Joshua. Det var en rigtig festlig dag hvor boernene optraadte med sang og skuespil foran nogle af deres foraeldre. De er utrolig talentfulde og ikke bange for at vise sig. Selvom vi ikke forstod alt hvad der foregik, var det bare rigtig sjovt og underholdende. En del af boernene tog hjem efterfoelgende, men der var stadig 70 boern tilbage. Vi skulle alle sammen ind i en bus sammen med bagage, en massemadresser, og mad, saa der var rigtig traengt!

Onsdag var vi paa boernehjemmet med de boern der var tilbage. Om aftenen var vi ude og spise med en gruppe andre frivillige og de danske drenge. Det var rigtig hyggeligt og dejligt at komme ud. Torsdag gik vi rundt i byen og fulgte op paa vores fundraising. Det var en blandet oplevelse, men det var helt sikkert godt vi gik rundt og spurgte igen. Mange havde nemlig bare lagt brevet i en skuffe og ikke gjort noget ved det. Nogle havde ogsaa noget at bidrage med, saa lidt fik vi da ud af at gaa rundt i byen en helt dag. Om aftenen var vi ude og spise med de samme som onsdag. Bagefter tog vi i byen med dem alle sammen. Det var en rigtig fed oplevelse! Her danser man virkelig meget og de staar i en stor rundkreds og batler i "breakdance". Det var virkelig en sjov aften!
Fredag var vi igen rundt og foelge op paa vores fundraising, og om aftenen var vi igen i byen. Loerdag slappede vi af og tankede op til om aftenen, hvor det igen stod paa bytur. Saa soendag var vi rigtig traette. Om aftenen var vi blevet inviteret hjem til en lokal familie til aftensmad.

Tirsdag skete der det forfaerdelige at vi fik stjaalet vores taske, hvor vi havde et dyrt kamera, harddisk og computer, i en minibus. Den eftermiddag og de naeste par dage brugte vi det meste af tiden paa at finde den, desvaerre uden held. Vi har vaeret flere gange paa politistationen og aflaegge raport, faet arresteret ham vi tror tog den, ransaget et hus og snakket med en masse mennesker som har hjulpet os. Vi har heldigvis faaet en raport fra politiet som vi kan give til vores forsikringsselskab naar vi kommer hjem og dermed faa daekket en del af vores vaerdigenstande.

I loebet af de samme dage skulle vi bringe nogle boern hjem til deres foraeldre. Der er en del boern hvis familier ikke fungerer og som kan finde paa at saette deres boern paa gaden fordi de ikke har resourcer til at have dem derhjemme. Derfor skal vi i den kommende tid hjem og besoege mange af disse familier for at holde oeje med om boernene hard et godt. Lohada holder fast i, at boernene skal vide de har en familie og at familierne skal huske de har et barn. Der skal vaere nogle til at tage sig af dem naar de gaar ud af primary school og dermed ikke laengere kan vaere paa boernehjemmet. Ofte er baade foraeldre og boern glade for at se hinanden paa trods af at det sker saa sjaelendt, men som sagt er det ikke altid tilfaeldet.