Efter denne her uge kan jeg strege mange ting fra mit livs tjek-liste; har set Himalayabjergene og Mount Everest, sovet i en regnskov (fandt heldigvis foerst ud af at det var en regnskov morgenen efter, ellers havde jeg nok ikke kunne sove saa trygt med alle de potentielle draeberslanger omkring mig) og oplevet et jordskaelv, en virkelig underlig oplevelse. Jorden er normalt det jeg er fuldstaendig overbevist om staar stille. Men aabenbart ikke paa denne rejse.

Tibet er meget anderledes end Nepal. Oppe i mit hoved havde jeg forestillet mig nogenlunde den samme natur og kultur, men Kina har i den grad faaet sat sit praeg paa Tibet. I Nepal er der groent og frodigt, og dufte, lyde, farver, glaede og smil over det hele. Det var ikke det billede der moedte mig da jeg kom til Tibet. Her har kineserne bygget lange, brede, lige veje med hoejglansfacader, folk gaar rundt klaedt i graat og sort toej, og med 30 meters mellemrum staar der 5-6 unge maend klaedt i militaertoej og suger glaeden ud af det hele. Der er overvaagningskameraer paa gader, hoteller, restauranter og endda i hvert rum paa munkeklostrene. De foerste dage i Lhasa husker jeg som graa og triste, og jeg savnede Nepal (maaske ogsaa paa grund af hoejdeforskellen, 2 fra min gruppe blev indlagt paa hospitalet med hoejdesyge og stort set alle andre fik slem hovedpine og hjertebanken, og det tog sit paa humoeret i gruppen. Jeg slap fri og maatte holde stemningen oppe - tak yoga og aandedraatsoevelser).

I Lhasa havde vi til at starte med kun gaaet paa hovedgaderne, hvor stort set alt staar skrevet paa kinesisk, og alle ser lidt sky og alvorlige ud. Men efter et par dage kom vi ind i en lille gyde, og her startede livet! Glade, roedmossede, tibetanske ansigter moedte os, gadekoekkener lavede laekkert mad og der var endda nogle der spillede bordfodbold (se, det kunne jeg identificere mig med)! Folk var saa glade og soede, og mindst ligesaa interesserede i mig som jeg var i dem. De har ingen kontakt med omverdenen - avissider, hotmail og facebook kan de ikke komme paa, det er et helvede at komme ind og ud af landet og der er ingen der kan snakke engelsk, da de ikke faar undervisning i det i skolen (vores guide kunne heller ikke engelsk, stort set. Meget interessant). Saa vi fik en del opmaeksomhed som unge menneske fra et andet land. Naar jeg stod og spillede kendama ude paa gaden fik jeg ikke samme reaktion som hjemme i Danmark, hvor folk maaske drejer hovedet, og hvis man er heldig, giver et lille smil. I Tibet stoppede de op og stirrer i flere minutter. Drengene fra gruppen blev behandlet som filmstjerner af de lokale piger, der ville have taget billeder med dem. Og generelt blev der hvisket og peget af os, som om vi var noget de ikke havde set foer. Maerkeligt.

Vores rejse i Tibet startede i Lhasa og derefter koerte vi gennem landet helt ned til Nepal, hvor jeg er nu. Vi kom igennem den smukkeste natur, og fik et helt andet indblik i hvordan folket lever. En af dagene gik Malene (rigtig soed pige fra gruppen) og jeg rundt alene i en mindre by, solen skinnede og alt det vi saa var saa spaendende, saa vi smilede bredt og sagde hej til alle vi moedte. Det var en fattig by, og da de ikke havde nogle saerlige faciliteter inde i husene, foregik alting ude paa gaden. Der var saa meget liv!! Folk sad med deres haandvaerk og malede eller snittede, maendende spillede terninger, kvinderne drak Lhasaoel (en rigtig kvindeoel) af smaa glas ved markedet, mens de unge maend spillede billiard ved siden af. Vi gik forbi saadan en gruppe af unge, og de spurgte om jeg ville spille med (heldigvis er kropssprog nogenlunde internationalt). Jeg startede med at skyde en i hul og fik straks streetcredit, saa der samlede sig en hel horde af mennesker rundt om os. Derefter var jeg ligepludselig ikke saa sej mere, men det er en andet historie - de var soede og glade, og ville ligesaa gerne snakke med mig, som jeg ville snakke med dem. Vi moedte ogsaa nogle munke, der viste os gennem hvad jeg tror var verdens laengste bederullesti (Guldfarvede ruller paa raekke man snurrer rundt mens man ber - buddhistisk ritual). Der var saa smukt, og jeg oenskede at jeg kunne tage et billede, men turde ikke. Indtil den ene munk fiskede et digitalkamera frem fra sin munkekutte og spurgte om han maatte tage et billede sammen med os. Det er altsaa en fed maade at rejse paa, naar begge parter syntes det er fedt!!

Saa alt i alt har jeg det stadigvaek for fedt. Trods flystyrt, jordskaelv og virkelig vild bustur i fra Nepals graense (det er ikke ufarligt at rejse). Imorgen skal jeg riverrafte, derefter ud og trekke i 5 dage og saa ride paa elefanter. Misundelig?
Haaber i passer paa Danmark for mig og at i har det godt. Kyskyskys!