Jeg har det godt. Faktisk har jeg det fantastisk! Nepal er alt det jeg har forventet, og en hel del mere. Nepaleserne er de sejeste mennesker jeg har moedt. Smaa og senede baerer de alverdens ting paa deres hoveder, ti papkasser surret sammen, saekke med sten, endda en 3persons sofa saa jeg en lille mand gaa rundt med. Paa vejene ligger der hellige koeer midt ude paa gaden og tager sig en middagslur, alt imens far, mor og baby paa motorcykel proever at sno sig ind og ud af biler, rickshaws, cykler, nepalesere, lastbiler - og ingen af dem har fundet ud af om det er hoejre eller venstre side man koerer i. Paa vores vaerelse paa hotellet ligger der en liste over tidspunkterne for de daglige stroemafbrydelser, nogle gange passer de og andre gange er der en hel del flere. Men det fede er at selvom alting er kaotisk og uorganiseret, saa fungerer deres liv, og udfra smilene paa deres brune, rynkede ansigter, saa er det liv ikke saa skidt endda.

I denne her uge har vi vaeret i Kathmandu, Nepals hovedstad. Jeg har set saa mange spaendende ting, og snakkede med virkelig mange dejlige mennesker. Her hvor jeg bor kan man godt maerke at turisme er en af Nepals indtaegtskilder, men saa snart jeg kommer vaek herfra er folk interesserede og meget varme. Jeg er begyndt at laere nepalesisk, laver nepalitime mindst en gang om dagen, og kan taelle til 15 og sige de fleste basis ord (er ogsaa begyndt at oeve mig paa laegeord - ikke helt ligesaa simpelt). Naar jeg bare siger et ord til dem paa deres eget sprog lyser deres ansigt op, og de begynder straks at spoerge interesseret til mig. Har ogsaa vaeret rundt og se en masse forskellige vaerksteder. Var paa et sted hvor de lavede sennepsolie, et pottemageri og papirvaerksted. Syntes det er vildt fedt at se hvordan de laver de forskellige ting, meget fascinerende naar man kan maerke det er flere hundrede aars traditioner der er gaat i arv. Det har jeg nok fra min far (tak far).

Da jeg kom troede jeg at jeg var ved at blive koert over hver andet minut, og jeg havde virkelig svaert ved gennemskue folk - nepalesernes kropssprog er meget anderledes end vores, og jeg vidste ikke altid om folk kom hen for at snakke med mig eller for at faa penge af mig. Men det er ved at blive bedre! Vores guider siger altid ja til alt, ligegyldigt hvad man spoerger ham om (del af nepalesisk gaestfrihed), ogsaa selvom det tager meget laengere tid. Det er stoerrelsen af hans nik har jeg nu fundet ud af, der afgoer om det passer fint, eller om man skal traekke det i sig igen. Trafikken gaar ogsaa meget bedre. Ham paa motorcyklen skal nok stoppe naar jeg gaar ind foran, forhaabentlig (bare rolig, mor).

Derhjemmefra havde jeg lavet en hel afskedsceremoni med en masse ting som jeg var sikker paa ikke fandtes i Nepal - ostemadder, min the med maelk og koed. Da jeg kom frem fandt jeg ud af at de som sagt har en forholdsvis stor turistindustri, og dermed ogsaa det der hoerer med. Saa de foerste dage lavede jeg ikke det store om paa mine levevaner. Men, som Carsten Niebuhr fandt ud af for 250 aar siden, er der en grund til at lokalbefolkningen goer som de goer. Baade maelk og ost smager af ged (koer er hellige), og jeg vil virkelig ikke vide hvad den kylling jeg spiste bestod af. Saa nu lever jeg som nepaleser. Drikker kun vand, er vegetar, spiser hverken slik eller kage (!!!!) og dyrker yoga om morgenen. Bum! Ny Ronja on the way.

Lige nu savner jeg ikke jer derhjemme, so sorry. Men det kommer jeg nok til, for i er jo saa dejlige. I morgen tager jeg til Tibet. Kommer til at se Mount Everest fra flyveren - vildt! Og kommer op i over 5000 m hoejde. Livet er skoent, glaeder mig til alt det jeg skal se og alle dem jeg kommer til at snakke med.

Vi ses!