Hostel Buenos Aires, Hostel Bellavista, Hostel El Yoyo

Saa blev man ogsaa traet af Mendoza og ubegribeligt lange siestaer til ingen verdens nytte, saa derfor pakkede vi sydfrugterne og drog mod Valparaiso.
Det var en helt fantastisk smuk tur gennem Adesbjergene. Knap saa smuk var busstewardens opfoersel; Han var en aeldre herre som tydeligvis var traet af livet, vrissede af passagerne, deriblandt os, som jo aldrig nogensinde virker oeretaeveindbydende (hehe).
Ikke desto mindre, havde han absulot ikke ydet nogen saerlig form for service (ikke fordi vi havde behov for service), men lige pludselig kommer han ned til os med et lille kroellet papbaeger og rasler den foran naesen paa os. Jeg (Nanna) fortaeller ham, at jeg absolut ingen kontanter har (hvilket Asge og Mia heller ikke havde), men den troede han ligesom ikke rigtigt paa (Forstaaeligt nok, men i dette tilfaelde var det faktisk ikke en loegn).
Jeg griber til pengepungen, vender den paa hovedet og viser alle mine gamle kvitteringer paa en meget teatralsk og dramatisk maade, for at han virkelig skal forstaa, at der ikke er noget at komme efter.
Men ak, han bliver ved og min taalmodighed er efterhaanden sluppet op. I det samme, kommer jeg i tanker om mine US-dollars, som jeg har medbragt netop til at bruge i disse lidt uhandy situationer. Jeg hiver backup-pungen frem og vil egentlig bare stikke ham 1dollar, men kommer i kampens hede til at traekke 10 dollars frem.
Ups taenkte jeg, men man kan ikke rigtigt hive den tilbage, naar man allerede staar og vifter med sedlen foran naesen paa manden. Heldigvis, for mig, ryster han blot opgivende paa hovedet, kaster et par argentinske eder efter mig og gaar sin vej, tydeligvis uforstaaende overfor, at han lige er vandret vaek fra et ret stort beloeb - men det maatte han jo selvom!
Men nok om det - turen var meget imponerende, med enorme bjerge og smeltevandfloder der slyngede sig gennem landskabet og efter et lidt irriterende ophold ved graensen, hvor vi skulle ud af bussen og gennem et toldsystem og tjuhejbumbang tilbage i bussen, naade vi langt om laenge til Valparaiso.

Vi havde booket et hostel i forvejen, men da vi naaede til adressen, var der ikke rigtigt noget hostel at finde? Snydt! Det var hvad vi var blevet! lettere irriterede treakker vi Lones Planet op og slaar op paa det naermeste hostel vi kan finde, gaar derhen, booker en nat, men forholdne var til at lukke op at skide i forhold til prisen (8000 CHP hvilket er lidt over 80 kr.), saa i stedet nassede vi lidt WiFi af hostellet og fandt et endnu billigere hostel, som i tilgift ogsaa saa virkelig nice ud!
Afsti-afsted med os til El Yoyo. her skal det lige tilfoejes, at vi er paa vores gode vader med 16 kg.+telt paa ryggen, en lidt mindre vandretaske paa maven OG 9-10kg. tung papkasse i armnene.. jeg vil noedigt pive, men det var sgu ret aandsvagt det med kassen, og det gjorde det ikke bedre at vi ikke kunne finde El Yoyo. Vi smed tingene midt paa en plads og Asge loeb i forvejen for at lede og endelig var der gevinst!

Vi fandt lynhurtigt ud af, at det ikke var et rigtigt hostel i den forstand vi tidligere havde vaeret vandt til: Det var som at komme til Hostel Sol i BA, som vi jo var RET vilde med.. El Yoyo fungerede mest af alt som kollegievaerelser for unge studerende; baade chilenere og udlaendige paa et laengere ophold. I starten var man lidt med paa en kigger i deres liv, men langsomt blev man bare en del af faellesskabet og folk behandlede en som en del af familien.
vi moedte bl.a. en australier ved navn Sharpi, som havde proevet lidt af hvert i sit 26-aars lange liv og havde den indstilling, at man skal proeve alting, i hvet fald een gang. Det foerte os selvfoelgelig ud i lange dybe samtaler om div. rusmidler (hvilket vi alle 3 jo ikke er saerligt store tilhaengere af) og andre ting der, for nogen, kan synes at vaere lidt til en side.. Meget indteressant at moede folk paa den maade og som lod os komme taet paa.
Vi moedte ogsaa en del som ikke kunne saerligt meget engelsk, men alligevel fandt vi os selv siddende snakkende med dem og paa en eller anden maade kunne vi foere en samtale. Ret fedt. f.eks. havde Asge en samtale med en skate-gut, som ikke kunne snakke engelsk overhovedet, men alligevel fandt Asge ud af en hel masse om, at han vidst nok var ret dygtig til at skate, og hvor han stod henne og alt det der jazz. Meget tankevaekkende :)

Dagen efter ankomst tog vi til en naerliggende by, Vina del Mar, og vandrede lidt rundt. Vi havde hoert at byen var noget man brugte en dag paa og saa var det ligesom ogsaa set. Ganske rigtigt; det var en meget fin by og helt klart vaerd at se, men byen er mest kendt som rigmandsbyen, hvor hoejstaaende chilenere kommer i deres ferier og gaar paa casino.
vi havde faaet anbefalet en koncert i Vina del Mar af Sharpi (Australieren) Saa efter en vellykket tur paa Mac'en begav vi os laengere ud af byen, med tog, mod en botanisk have, hvor koncerten skulle foregaa. vi stod af toget og opdagede at vi befandt midt ude i et industrikvarter. Hmm.. kunne det her passe? Men i foroelge Sharpis hjemmelavde kort paa bagsiden af et postkort skulle vi vaere paa rette vej, saa vi begyndte at gaa i den ene retning.
vi havde efterhaanden vandret i et godt stykke tid og den vej ville skulle dreje ned af, var ikke rigtigt dukket op, det var ved at blive moerkt og vi havde sgu egentlig ikke rigtigt lyst til at vade rundt i et chilensk industrikvarter i aftentimerne, men saa dukkede der pludselig en hel gruppe unge koncertmennesker op og lidt laengere fremme var der et skilt i den rigtige retning. Saa vi besluttede os for, at nu ville vi sgu finde det, isaer nu hvor det hele ikke virkede saa skummelt laengere.
Vi fandt det ogsaa, men vi fandt det for sent! Sharpi havde skrevet det forkerte tidspunkt paa, saa koncerten var lige sluttet :( oev, oev! men der var ikke saa meget at goere, saa vi vendte snuden hjemad mod El Yoyo.

De foelgende dage foregik kun i Valparaiso. Dagen efter vores tur til Vina del Mar tog vi os en gaatur i Valparaiso. Valparaiso er en ret stor havneby, med en masse store containerskibe der laegger til hver dag plus en masse mindre nationale fragtskibe ogsaa. Derudover er det en meget farvestraalende by med kunstfaerdigt grafitti paa alle gadedoere- og vaegge. Det er placeret op af bjergene, saa alle vejene er smaa og kringlede; Lonely planet beskriver byen som vaerende meget boheme og som tiltraekker masser af kunstnere og andre kreative eksistenser hvert aar.
Naa-men, vi kiggede os lidt omkring, tog en cablecar op til et udkigspunkt. Da vi staar og glor ud over havnen og byen er der pludeslig en der raaber "AD, Krumme har en ooost med". Vi vender os forvirrede om og ingen ringere en vores soede lille englaender kommer springende. Han havde lige siddet paa en restaurant med sin far og kigget ud af vinduet og set os paa vej op i cable-car'en.
Glaedelig gensyn, saa vi besluttede os for at moedes med ham senere paa aftenen.
Vi tog hjem og chillede lidt, hvorefter vi drak nogle oel og spillede lidt peanut-race (et oelspil hvor man har en peanut hver og saa skal man dumpe peanutten ned i det samme glas oel og ejermanden til den peanut der kommer sidst op paa overfladen igen, har tabt og skal derfor bunde hele glasset med oel). Kl. 22 hentede vi James (og moedte hans far), tog tilbage til El Yoyo, drak lidt flere oel, tog videre i byen, endte foran en natclub, der mest af alt mindede om Club Zen i en billig udgave, og med alt for lang en koe, saa derfor droppede vi det og tog paa bar i stedet.

De naeste par dage foretog vi os ikke saa meget. Vi har lavet en masse god mad, Haft faellesspisning med dem fra hostellet (mexikansk - og nej, ikke bare den almindelige "blandet-salat-og-koedsovs-med-mexikansk-salsa+creme-fraiche"-mexikansk - men derimod ris med staerk groentsagsfond-chokoladesovs plus en masse andet fraaderen), gaaet lidt i byen, haft en del toemmermaend, set lidt markeder og saadan lidt forskelligt.
Den sidste dag tog vi en rigtig sightseeing i byen, hvor vi bl.a. var inde paa en stor kirkegaard, som umiddelbart virkede forfalden og forladt, men vi fandt nogle grave hvor der stod 2011 paa, saa den var aabenbart stadig i brug. Samme dag gik vi ogsaa lidt mere rundt i Boheme-kvarteret og kiggede paa spoejse butikker og sjove gallerier og tog en masse billeder af byen.

I onsdags tog vi bussen videre til Santiago. Her skal vi vaere indtil d. 28. april, hvor vi skal naa et fly til Paaskeoeen.

Naarh ja, I skal da ogsaa lige have den her helt vildt fantastiske historie om mig og mine 100.000 nye venner. Den kommer her:
Mandag d. 18. april vaagner jeg op efter en HELVEDES nat i min ellers ret saa behagelige seng. Jeg gaar ud paa toilettet og opdager at hele hoejre del af kaebe og hals er fuldsaendigt daekket af bid fra et eller andet obskurt insekt. Hele min venstre overarm er fuldkommen knobret, mine haandled er ligeledes daekket af bid, diverse steder paa ryggen bliver der givet gas i de roedlige nuancer og mine ben har ogsaa en fest som jeg ikke er inviteret til.
Mange har proevet at have myggestik som kloer meget, mig selv deriblandt, men det her var INGENTINg i forhold til det her. Det var et HELVEDE!..
Vi boede sammen med nogle skidesoede englaendere (de forfoelger os de der soede britter - de er i oevrigt ogsaa i Santiago nu, ligesom os) og den ene kigger paa biddene og siger "ja, det der ligner sgu bed bugs, det skulle vaere pissebesvaerligt at komme af med".. Saa ja, jeg forsejlede alt toej og deslignede, som havde vaeret i naerheden af mig+seng ned i en pose og gik i bad og skiftede seng.
Aldrig i mit liv har jeg sovet daarligere, bed bugs bid er indrettet saadan, at de kloer allermest om natten, hvor de saa ogsaa skruer helt op for kloefaktoren, naar man rigtig gerne vil sove!
Men bare rolig, jeg har faaet bugt med dem, biddene er der stadig, men der kommer ikke nye til.. Saa alle er glade, bed buggies kommer ikke med hjem til DK og det kloer naesten ikke mere :D

Men ja, det var alt for nu. Vi haaber, at I har det rart derhjemme. Vi har hoert at foraaret efterhaanden har fat i det danske vejr, saa det er jo bare dejligt for jer :)
Hej-heeej :D