Profile
Blog
Photos
Videos
Vulkan-s***-krater og de der sten!
Først og fremmest en undskyldning for, at vores blogindlægsbillede intet har med Påskeøen at gøre, men Kilroy valgte lige at være retarderet et øjeblik - derfor nyd Pitcarn Island i stedet for.
Derefter må vi indrømme at vi sutter til at rejse.
D. 28. april stod vi op kl. 6 før fanden fik sko på, sagde farvel til vores englænder og kom af sted. I lufthavnen havde vi lidt svært ved at finde tjek-in skranken, men sådan er det tit, når man kigger forkert på sin flybillet. Damen måtte pænt fortælle os, at der først var afgang d. 29. og da vi konfronterede vores flybillet med samme spørgsmål, måtte den desværre give damen ret. Pinligt!
Tilbage med metro og finde nyt hostel, hvor vi fik sovet lidt ud og set en god film.
Næste dag: samme procedure, men denne gang med fly til sidst. Dejligt. Lidt under 5 timer efter landede vi i Hanga Roa på Rapa Nui (Påskeøen). Varmen tog godt imod os og hele stemningen med at gå fra flyet til terminalen, hvor folk blev taget imod med eksotiske halskæder osv., var ret så anderledes, end hvad vi før havde oplevet i Sydamerika.
Vi blev kørt til campingpladsen, som nok er den camping, der har den vildeste udsigt af alle campingpladser. Helt ude til vandet og med udsigt til solnedgang. Perfekt. Faciliteterne var helt fine, men vi skulle betale for alt: internet, strøm, toiletpapir - you name it!
Da teltet stod oprejst begav vi os ned i byen for at snakke med dykkerinstruktører. De sagde det krævede meget tid, men Mia fik lige tjekket sin kalender og fik forklaret, at vi først skulle rejse SØNDAG d. 5 maj. God tid.
I mellemtiden fandt vi ud af, at der var så meget andet vi skulle nå at se. Som Asge så flot fik formuleret det: "der er det der vulkan-s***-krater og så alle de der sten vi skal se!" Vi måtte nøjes med et discover dyk i stedet for.
På vores første rigtige sightseeingdag gik turen på gåben op ad en udslukket vulkan ved navn Rano Kau. På toppen var en stor lagune i vulkankrateret. Helt ubeskriveligt syn. På toppen skulle man også se den gamle landsby Orongo, som fungerede som sommerplads. Det var stadig spændende, men vulkan-s***-krateret var helt sikkert det vildeste!
Hanga Roa er en speciel hovedstad. Menneskene er totalt afslappede, kender hinanden (kun 4000 indbyggere på hele øen) og må åbenbart/forhåbentlig være selvforsynende, for der er ikke et supermarked, kun kiosker med latterlige priser. Pasta i en uge - ja, hvorfor ikke.
På 3. dagen legede vi cykler hos MikeMike og begav os af sted på Nordruten. Her så vi vores første rigtige sten, eller Moai, som det i virkeligheden hedder. De står på store platforme kaldet Ahu'er og nogle af dem hr hatte på. Ret vilde sten! Der var mange sites på vejen og man stillede bare sin cykel udenfor og begav sig ind, når der var noget at se. Ca. Halvvejs på ruten og selvfølgelig så langt væk som man kunne komme begav vi os ned i nogle grotter. Da vi kom op var Mias cykel væk! Inden vi gik ned så Mia en dreng på en hest og en dreng på gåben, så vi var helt sikre på at det var dem. Hvilket også blev bekræftet af folk, der kom og sagde at de havde set en dreng på hest og en på cykel. Vi sendte Asge tilbage efter den, men det var umuligt. Mia fortsatte derfor til fods - løbende, så godt hun nu kunne. På resten af ruten kom vi til de 7 moaier, der majestætisk kigger ud over vandet + det bjerg, hvor de huggede hattene ud af. Det var ret interessant, og selv om man kunne frygte, at man gik i røven af alle de andre turister, så havde man det helt for sig selv.
Turen tilbage gik på grusvej med Nanna, der havde to tasker på ryggen og Mia der sad på stangen af Asges cykel. Flot syn!
Vi fik meldt cykeltyveriet til politiet og så gik den dag!
På 4. dagen skulle vi aflevere cyklerne og pinligt forklare, at den var stjålet. Nu kommer så det, der kun sker på film. Før vi fik ned i grotten, hvor cyklen blev stjålet, skulle Mia skifte batteri på sit kamera og kom til at tage et billede. Et billede, der rammer plet og foreviger drengen på hest, hvor hans ven var løbet med cyklen. En time efter har MikeMike fundet cyklen og givet drengen en opsang. Hvor heldig har man lov til at være?
Resten af dagen (Mandag) blev brugt til at slappe af på campingpladsen - vi havde jo god tid, for vi skulle først rejse søndag - troede vi.
Samme aften opstår der forvirring over datoerne og heldigvis tjekker nanna flybilletterne og finder ud af, at vi skal rejse af sted allerede torsdag morgen - tis. 5 dages sightseeing skulle derfor pakkes sammen til to. Fedt at have spildt en hel dag på at lave intet.
Tirsdag lejede vi scootere og begav os af sted på den lange rute, hvor alt det vilde sker. Det var fedt bare at drøne der ud af i solskinnet omringet af Moaier. Faktisk var der ikke særlig mange turister, så man følte man havde det hele for sig selv. Det vildeste var nok Rano Raraku, som er det sted, hvor de huggede moaierne ud af. Det vrimlede med moaier i alle stadier. Det var fedt. Der blev også taget en masse, øhm, specielle billeder foran moaierne. Det var næsten endnu federe.
Inden vi begav os op ad Rano Raraku startede regnen, som heldigvis stoppede igen. Vi fortsatte derfor på ruten og kom ned til den kendte samling af 15 moaier på deres ahuer! Det var vildt, men desværre startede regnen igen, så vi begav os hurtigt videre. Våd grusvej og scootere var ikke en god combo, men vi klarede hele turen op til den eneste strand der er på øen, Atakena, og straks kom solen tilbage så de to sunny-b****es kunne komme i vandet, mens Asge pænt sad på land og tog billeder.
På vej tilbage startede regnen igen og stoppede ikke før 24 timer efter. Det var pisse sjovt at sove i telt, der ikke var helt tæt. Kan virkelig anbefales!
Dagen efter måtte vi droppe en hestetur + at vi ikke fik discover dykket. Det var bare super ærgerligt!
Heldigvis fik vi lov til at sove i køkkenet så vores ting kunne tørre, inkl. os selv. Vi sluttede Rapa Nui af paa restaurant, med udsigt til solnedgang og en god film tilbage i koekkenet.
Torsdag, vores afrejse dag, blev vi kørt til lufthavnen, og så gik turen ellers tilbage til fastlandet.
Vi ses vulkan-s***-krater og alle i høje sten!
- comments