Profile
Blog
Photos
Videos
Atacaaaama!
Da vi landede på fastlandet i Santiago fik vi hurtigt bestilt en busbillet til San Pedro de Atacama. På Påskeøen mødte vi to danskere der talte som om de var fra Amager og de kaldte det Atacaaaama på den mest forfærdelige måde.
Det har vi derfor kaldt det lige siden !
Ca. 24 timer i bus mod nord ved grænsen til Bolivia ligger Atacama.
Tænk at bruge et døgn af sit liv på at køre i bus! Nå, men frem kom vi og desværre ret sent og uden mulighed for at finde hostel på hostelbookers. Derfor blev Lones Planet spurgt om hjælp og vi fandt frem til et HI Hostel, som vi har rabatkort til. Det viste sig så at være det samme sted som vores lille englænder, hvilket var ret heldigt.
Vi blev indlogeret på 2 forskellige værelser, hvor de havde køjesenge i 3 etager. Mia fik topsengen i hendes værelse.
Atacama er den tørreste ørken i verden og landskabet er helt fantastisk. Byen er en labyrint af sandfarvede leragtige bygninger, der ligner noget fra en afghansk krigsby, men det har sin charme. Vi lejede derfor cykler i et par timer og cyklede ud til det de kalder Death Valley. Her har de kæmpe sandbakker, hvor man kan sand surfe. Vi nøjedes bare med at løbe op ad sandbakkerne til vi var ved at dø af luftmangel. Vi nåede til toppen og udsigten var for vild. Omringet af sneklædte vulkaner og røde bjerge!
Efter at have taget awesome billeder i sandet tog vi cyklerne op gennem Death Valley. På toppen holdt vi pause og fordrev tiden med at kaste sten og råbe penis så højt vi kunne ud i dalen. Ret så underholdende.
Om aftenen spiste vi kylling på et sted, der endte med at blive vores stamsted!
Sluttede dagen af med at drikke os fulde på vores hostel og se på stjerner og stjerneskud på den nordchilenske himmel.
Næste dag besluttede vi os for at bestille tur til Bolivia, da alle snakkede om, hvor fedt det var! Det fik vi så arrangeret så vores lille englænder kunne opbevare benzin på vores jeep og køre bag os. Mere om det i et senere blogindlæg.
Om eftermiddagen stod den på sandbording. Super sjovt. Det var samme sted som, hvor vi løb op ad sandbakkernee, hvilket vil sige, at det samme skulle ske igen. Op og ned gik det og vi havde sand over det hele.
Efter det kørte vi til Moon Valley for at se solen gå ned på toppen af en bakke. Himlen skiftede mellem gul, lilla, orange og rød. De andre i gruppen nød en pisco sour cocktail, men fordi vi skulle til Bolivia dagen efter måtte vi ikke drikke pga. Højdesyge.
Vi sluttede Atacama af med at spise ude. Alt i alt et dejligt sted at være.
- comments