Bolivia er bare herre billigt! - nej det er ej!

Efter den til dato værste bustur fra Uyuni gennem uasfalterede veje og huller på størrelse med bombekratere ankom vi til verdens højestbeliggende administrative hovedstad, La Paz. Sucre er Bolivias officielle hovedstad.
La Paz ligger i en dal, så turen ind til centrum var fantastisk flot. I solopgangens skær bevæger man sig ned ad krogede veje med fantastisk udsigt. Vi fulgtes stadigvæk med vores schweiziske venner, så de førte an til et hostel. Det var dog helt vildt elendigt, så efter lidt research fandt vi frem til Crash n' Bash Party Hostel.
Nu skal det lige siges, at La Paz blev en tidsrøver - 9 dage - hvor intet, men samtidig en hel masse skete. Derfor bliver denne update mere en beskrivelse af de indtryk byen efterladte end en slavisk gennemgang, hvilket i nok værdsætter.
Vores englænder fandt frem til samme hostel, og som vi plejer, blev den nye by mødt velkommen med en god omgang happy hour drinks. Party hostel har den virkning, at pengene hurtigt forsvinder, da man ved check in faar udleveret et armbaand, som var det turpas til Tivoli og saa bliver alt skrevet paa regningen. Bolivia er super billigt - gu er det ej! Festeriet blev ikke mindre af, at vi pludselig fandt ud af, at de to partyglade danskere med ekstrem Amageraccent, som vi mødte kort på Påskeøen, boede samme sted for en nat. Fredag d. 13. blev derfor fejret med happy hour rom og cola og Dr Jens (AQUA -Dr Jones) på anlægget. En helt vildt sindssyg og super sjov fest (især pga. de to skøre danskere), der blev sluttet af på den lokale tramper club Traffic. "Ej, ej, ej, det helt skudt af!" er nok den bedste saetning at bruge om det.

La Paz er et underligt sted, men samtidig fascinerende, fordi deres kultur paa en maade virker saa uberoert. En tur gennem La Paz smalde gader afsloerer hurtigt forrureningen. Et vaeld af smaa taxi-busser, hvor den, der raaber hoejst, aabenbart er den, der loeber med kunderne, trasporterer bolivianere rundt over alt. Ud og ind render de, som smaa myrere, ud og ind ad myretuen. Om morgenen og eftermiddagen er trafikken helt sindssygt, og da det i forvejen, pga. en hoejde af 3600m over vandets overflade, er svaert at faa nok ilt, er det super lige at snuppe en mundfuld udstoedning ogsaa. Dessuden er La Paz fyldt med trapper (selv op til vores hostel), saa man var konstant forpustet og foelte sig i daarlig form. En anden sjov ting er, at der ikke findes et supermarkede i La Paz. Deres indkoeb fungerer via. smaa boder, hvor kvinder i national klaededragt og for lille, men hoej bowlerhat saelger et lille sortement. De er meget loyale over for hinanden, saa selv om en bod saelger juice, men du bare vil koebe en af hendes bananer, saa viser de dig hen til frugtboden. Underligt system.
Forresten virker det som om, at lige saa snart du giver en kvinde en for lille bowlerhat paa, saa bliver hun pisse sur, faar ekstremt brede hofter og er ret saa ligeglade med at saelge til dig. Underlig by. Ellers er bolivianere glade mennesker, der gaar meget langsomt, stille og roligt og som generelt er ekstremt flinke.
Streetfood er ogsaa en stor ting i Bolivia, og det er SAA godt! Det er ikke noedvendigvis sundt, men det fungerer. F.eks. fik vi hurtigt et stamsted under broen, som var en burger-, poelse-, koedsandwich-shop (lidt mindre end en dansk poelsevogn), hvor en koedburger med hele swineriet koster 8 BOB (bolivianos), hvilket svarer til soelle 6kr. Derefter gik man over til sodavandsshoppen og fik sig en cola for 1 BOB - 75oere. Nam, nam, nam!
En anden fantastisk opfindelse er juiceboderne paa gaden, hvor to glas friskpresset appelsinjuice koster 3 BOB - 2kr!

Vi var ikke saerligt kulturelle i La Paz, hvilket skyldes flere ting, som nok skal blive naevnt senere, men noget, som vi helt sikkert fik set og kan uden ad er The Witches Market. Et marked, der saelger ALT i lama og alpaca, laeder, coca-blade til coca the, doede indtoerrede lamafostre, musikinstrumenter osv.
Igen maa vi citere overskriften: Bolivia er herre billigt - NEJ! Ikke naar alle ens penge gaar paa shopping i stedet for. Mia og Nanna gik mest amok og har ca. koebt alt, hvad man kan forestille sig i lama og alpaca. Asge flottede sig ogsaa og koebte en ukulele, som vi har haft meget glaede af - tak for det Asge! Vi ved jo alle, at et hvert greb paa en ukulele lyder som starten paa Train - Hey soul sister!
Mia forelskede sig selvfoelgelig ogsaa i en taske, hvor butikken aabenbart ikke ville holde aabent paa noget tidspunkt, saa efter en mail korrespondance lykkedes det at skaffe tasken, som hun selvfoelgelig ikke kunne leve uden.

En af aftenerne besluttede vi os for at gentage druksuccesen, fra da vi ankom og bestilte happy hour. Foerst noed vi dog en omgang chicken gordon bleu paa hostellet. Asges mave fik hurtigt en fest og maatte informere om, at han nok hurtigt skulle levere kyllingen tilbage - i toilettet. Vi fortsatte derefter i troen om, at det bare var det.
Kort tid efter maatte vores englaender kapitulere og gik i seng - Asge besluttede sig for at joine. Mia og Nanna fortsatte dog, og da baren lukkede, fordi de ansatte ville ud og feste, fortsatte vi paa trappestenen foran vores hostel. Vi fik hurtigt selskab af tre bolivianere, der var ret sjove at snakke med, fordi vi ikke kunne spansk og de overhovedet ikke kunne engelsk. Den ene var sanger - og moeg elendig! Vi blev hurtigt traette af dem og Nanna valgte derfor at spille "min syge mor"-kortet. Nanna, hulkende med ansigtet i skoedet, saa Mia maatte holde masken og forklare, at det var Nannas mor, der var frygtelig syg. Det viser sig saa, at den ene af maendenes mor lige er doed og han peger derfor mod himlen og forklarer Nanna, at hun nok skal blive okay igen. Derefter lyner han sin troeje ned, der afsloerer en "Jesus is life" t-shirt. Man foelte sig som et virkelig daarligt menneske mens man var ved at doe af grin!
Da vi kommer tilbage til hostellet finder vi ud af at drengene er rigtig syge! James har kastet op en gang og Asge er nu paa sin femte gang. En god gang madforgiftning - super. Hele dagen efter gik med at have det poelset! Stakkels drenge.

Vi havde ogsaa fornoejelsen af at maatte en tur paa politistationen, da Nanna fik stjaalet sin sovepose og lagenpose den foerste dag vi ankom til La Paz. Nu maa forsikringen tage sig af den.

Vi skylder jer vist ogsaa efterhaanden en forklaring paa vores sure facebook opdateringer omkring "lorte Peru".
Efter et par dage i La Paz begyndte der at florere rygter om, at graenserne til Peru var lukkede - de graenser, som vi skulle krydse! Det skabte stor frustration.
Planen var at tage fra La Paz til Copacabana ved Titicacas koest og derefter krydse ind i Peru til Puno, men graenserne er lukkede. Rygter som: de har smidt miner ud - 8 lastbilschauffoerer er saarede startede hurtigt. Samtidig var der rygter om, at det var ALLE graenser til Peru der var spaerede, inkl. Chile-Peru-graensen og Ecuador-Peru-graensen. Der gik ogsaa rygter om, at man kunne tage til Titicaca og tage faergen (to stykker pindebraende), krydse graensen "ulovligt" og derefter faa staemplet sit pas paa den peruvianske side.
Rygter maatte be- eller afkraeftes, saa vi tog et smut til den danske ambassade.
De fortalte os, at det kun var graensen mellem Bolivia og Peru, der var spaerret, saa vi kunne sagtens tage tilbage til Chile og hoppe ind i Peru den vej. Det sparede os rimelig meget 300Euro paa en flybillet.
Grunden til optoejerene skyldes en Canadisk soelvmine, som peruvianerne i naerheden af Puno vil have lukket. Derfor protesterer de og spaerer graenserne til Bolivia. Bolivia har altsaa intet med det at goere.
Link til de nysgerrige: http://www.bbc.co.uk/news/world-latin-america-13582707

Busbillet til Arica i Chile blev derfor bestilt. Bom.

Den sidste dag tog vi allesammen i selskab med en svensker, som forstaar overraskende meget dansk, ud og spiste lama. Taenk, lamaer er ikke kun sjove at se paa, men ogsaa at have paa og have i sig! Nam, nam.