De sidste par dage har været ganske gode..
Fredag havde jeg Guide Online fra 8 til 12, og derefter fri. Så jeg og en der hedder Tina tog i badelandet og solede lidt. Og selvfølgelig skulle jeg lige mærke vandet – det var nok sidste gang jeg gjorde det her nede i år. Da jeg fik i vankanten af bassinet føltes det som om mine fødder skulle gå i kramper – nej tak. Da vi havde været i badelandet gik vi ud og fik lidt at spise – på min ynglings restaurant ”Chilli Peppers”. Her bestiller jeg ALTID kartoffelsuppe med bacon. Så da jeg denne gang valgte at bestille en SALAT, var både jeg og tjeneren meget forbavset. Men jeg gjorde det altså – bestilte min første salat!! Jeg må være syg.. Da vi gik hjemad gik vi ind i lidt skobutikker, for Tina har lige så små fødder som mig, så det var oplagt at kigge på sko. Da vi havde kigget lidt på sko, så viste hun mig basaren og så var den dag egentlig næsten gået. Da vi kom hjem, skulle jeg ud og spise med flere fra teamet. Rune holdt nemlig afskedsmiddag, og skulle hjem om natten.
Natten til lørdag var jeg i lufthavnen og stod op 03:15 for at spise min første morgenmad, tog af sted til lufthavnen med en bus fuld af danskere og svenskere. Da jeg havde samlet alle mine gæster op, ringede servicetelefonen, som jeg heldigvis havde taget den nat. Det var to danskere som var ved at tjekke ud fra deres hotel. Dog havde de tjekket for sent ud, så da de stod og var ved at tjekke ud, kørte deres bus. Heldigvis var jeg ikke kørt fra Sunny Beach og der var pladser i min bus. Så jeg fik med nød og næppe overtalt/befalet buschaufføren at vi skulle køre til Hotel Fenix (som lå lige til venstre for os da jeg sagde det første gang!) Chaufførerne her nede snakker ikke engelsk og ham her kunne bestemt ikke lide ændringer, så det kunne i først omgang slet ikke komme på tale. Så fik jeg fat på en lokalguide, som kunne forklare chaufføren, at vi SKULLE til Fenix. Efter et stykke tid fandt han så Fenix og vi fik samlet de to gæster op.
Min kollega Nadia kørte bilen og havde to andre kollegaer med. Den ene, Rune, skulle hjem og den anden, Susanne, ville bare gerne sige farvel. Alt gik som smurt i lufthavnen og vi hjalp gæsterne med at tjekke ind som vi plejer. Men så skulle der siges farvel til Rune.. vældig sørgmodigt! Men sådan er det jo – af og til må man sige farvel til gode kollegaer.
Da vi kørte fra lufthavnen var der den smukkeste solopgang bag lufthavnen – lækkert at køre mens det blev lyst. Vi var hjemme omkring 6:30 og skulle i af sted igen klokken 11.20, så det var bare med at få sovet.
Jeg kørte en transferbus igen – denne gang med folk der skulle til Billund. Dette var min bedste – og måske sidste – transfer nogensinde. Folk i bussen var glade og åbenbaret fik jeg sagt nogle vældig sjove ting. Hele bussen grinede hver gang jeg fik sagt noget sjovt. Da jeg var færdig og vi nærmede os lufthavnen, var der nogel at gæsterne, som begyndte at synge: ”kender du Rikke, det er jeg ked af, for Rikke er min øjesten…” Det var nu ganske sjovt.
For første gang delte vi fly med et andet selskab og det var selvfølgelig dømt til at gå galt. Balkan Holidays, som vi delte med, havde en gruppe på 14 personer, hvor en af personerne ikke stod på in-checkningslisten. Det gjorde hun heller ikke på vej her ned, men kom alligevel her ned – så regnede hun med at det var fikset når hun skulle hjem… det var det så bare ikke! Trods det fik vi hende tjekket ind sammen med resten af familien. Da vi så lige havde tjekket hende ind, kom der 6 personer mere – og der var kun plads til 5 på flyet! – Flot Balkan Holidys! Det var en familie, hvor (bedste)forældrene havde en lejlighed ganske kort fra lufthavnen, så de tilbød at de kunne blive et døgn mere hvis de kunne komme hjem dagen efter. Nadia og jeg valgte at blive i lufthavnen og hjælpe disse gæster, for deres guide var bulgarer og praktisk talt rende hun bare rundt om sig selv og var forvirret, og fik ikke rigtigt udrettet noget. Så med assistance fra kontoret i Sunny Beach fik vi skaffet en billet til de to gæster dagen efter. Det var sjovt at prøve – også selvom vi blev i lufthaven to timer mere end forventet og kørte de her to gæster til deres lejlighed. Det er det der gør det sjovt at arbejde her. Man har begrænsede redskaber og af og til opstår der en situation som skal løses nu og her – lige som dengang med strømafbrydelsen. Efter den tur i lufthavnen har vi 22 nye personer, som vælger at rejse med Star Tour næste gang de skal på ferie! Den ene sagde sågar til mig at han ville rejse med Star Tour næste gang, så fik jeg lige hurtigt indskudt at jeg skulle til Gran Canaria til vinter, og han svarede: ”godt, så ses vi på Gran Canaria til vinter”. Det var nice :)
Søndag havde jeg fik og gik bare lidt rundt i min egen verden og hyggede mig. Gik rundt og kiggede på forskellige boder på strandpromenaden og så videre.
Ikke så langt fra kontoret ligger der en slags bageri, hvor jeg altid køber lidt til min middagsmad. Her kan man få utrolig billige pizza-lignende brød, som smager himmelsk. Jeg er efterhånden blevet så meget stamkunde, at manden der står der nu kan mit navn! Så når jeg kommer, står han og siger ”Ri-ke, Ri-ke” indtil jeg siger hvad jeg skal have. I går spurgte han så hvornår jeg skulle hjem, og han blev helt ked af det da jeg sagde jeg skulle hjem den 15. Så han ville meget gerne, at jeg kom og sagde farvel inden jeg smuttede.. hehe.
I går efter arbejde var vi nogle stykker som tog til en rigtig god restaurant – Djanny. Her har vi desværre ikke rabat, men det er god mad og god service, så det går nok. Jeg var så skør igen at bestille en salat, for havde spist den her pizza fra bageriet på arbejde, så var ikke så sulten.