Profile
Blog
Photos
Videos
Da jeg var på arbejde fredag i sidste uge (23.7.2010) var der som tidligere nævnt strømafbrydelse. Da jeg kom på arbejde blev jeg bedt om at tage hjem, pakke en taske til natten så jeg kunne være hvor som helst. Vi var 6 personer, som kørte til byen Tsarevo (ca. 200 km væk), hvor vi har et stort 4-stjernet hotel. Her sad vi så på deres lille kontor med hver vores computer og prøvede på at besvare forskellige spørgsmål fra gæster og følge op på de forskellige sager der kørte. Jeg sad dog med min egen computer - på gulvet, fordi der ikke var plads andre steder -, så jeg kunne ikke gøre så meget. En af de andre, danske Martin, sende nogle af gæsternes mails til mig, og jeg besvarede dem så. Da klokken blev omkring 23 kørte Martin og dansk Tina hjem fordi der var strøm i Sunny Beach igen. Dette var dog kun i 40 minutter, så da de kom frem var der ikke noget strøm. Strømmen kom og gik efterfølgende i Sunny Beach. Vi, der stadig var på kontoret, kørte mod et Blue Village Hotel i Sinemoretz ved 1-tiden. Der var vi nok klokken 1.30 og lånte en lejlighed til at sove i af en som arbejder på vores Blue Village. (Blue Village er et hotel, som egentlig ligger ude i ingenting, men har alt fordi det er en "landsby") Næste morgen klokken 7 kørte vi så igen videre til Tsarevo for at arbejde. Vi havde all inklusive på hotellet i Tsarevo, så vi kunne nyde den lækre morgenbuffet. Vi blev senere afløst af nogle andre, så vi kunne køre hjem lige inden aftensmaden (desværre). Vi var nok hjemme omkring klokken 20, men så havde vi heldigvis også fri derefter. Det var sjovt at prøve at være i denne situation, for vi havde ikke alle de redskaber vi plejer at have. Men vi klarede opgaven og det var en oplevelse.
Siden da har jeg været med på en udflugt, hvor vi var til en fantastisk vinsmagning. Vi smagte 2 hvidvine, 2 rødvine og en brandy (puha!). Manden, der fortalte om vinene fik folk til at leve sig ind i vinsmagningen. Han spurgte hele tiden "hvordan synes I vinen dufter, hvordan synes I vinen smager, kan det sammenlignes med noget I kender?" Det var en rigtig god vinsmagning, og en rigtig god aften.
Jeg har også været i lufthavnen og kørt transfer (bring folk til og fra hotel/lufthavn). Min første transfer var med nordmænd, så ved ikke om de forstod hvad jeg sagde, men tror det gik fint nok. Jeg har været i lufthavnen 4 gange nu, og sidste gang var jeg lufthavnsansvarlig. Ikke at det er noget specielt, men det var da fedt at være lufthavnsansvarlig når de andre har været der længere end jeg. Men tror mest at jeg var ansvarlig fordi jeg ikke kunne svensk, og det var et svensk fly. Så jeg kørte bilen til og fra lufthavnen. Dette var i nat, så jeg kørte på Bulgariens psykopatveje for første gang om natten. Heldigvis havde jeg en lokalguide, Yanko, med. Så han viste mig vejen og fortalte forskellige trafikregler.
I nat skal jeg have servicetelefonen for første gang, så nu må vi se hvordan det går. Her klokken 15 skal jeg til introsamtale med min teammanager, svenske Jesper.
Håber I alle har det godt hjemme i Danmark
- comments