Profile
Blog
Photos
Videos
Den sidste uges tid har vi været på fødeafdelingen og HIV-klinikken på Narh Bita. Det er meget begrænset hvad der er at lave, så vi læser en del og glæder os meget til at skulle til Busunu hvor der forhåbentlig bliver lidt mere action.
Lørdag morgen stod vi op kl. 4.00 for at nå ned på stationen hvor bussen til Kumasi går fra. Bussen skulle gå kl. 5.00, og kl. 5.30 havde vi stadig ikke fundet det sted hvor vi skulle købe billetterne fra. Stationen lugtede meget af urin og der lå hjemløse og sov overalt. Vi fandt så ud af at bussen åbenbart ikke afgik derfra længere, så vi måtte hurtigt finde den anden station. Da vi nåede frem ventede vi i yderligere halvanden time før bussen afgik kl. 7.30. Bussen var altså kun to og en halv time forsinket, hvilket ikke er meget i Ghana. Busserne afgår først når alle billetter er solgte, også selvom afgangstidspunktet er overskredet. Jeg lover at jeg aldrig brokker mig over DSB igen! Da vi endelig kom af sted, og troede at vi skulle sove, havde de lukket en mand ombord der ville sælge urter mod diverse lidelser. Han råbte og skreg som en vildmand at vi ikke skulle lade vores familier dø af malaria og AIDS, for disse urter kunne klare alt. Man kan så undre sig over hvorfor denne mand lignede en hest i ansigtet og manglede stort set alle sine tænder, hvis nu hans urter var så fantastiske. Folk ombord købte med glæde. Da vi holdte pause blev han heldigvis sat af, og vi glædede os til at kunne sove. Dette var da kun indtil en præst begyndte at prædike endnu højere end manden med urterne. Det var en laaaang tur til Kumasi…
Da vi nåede frem blev vi hentet af den slovenske mand der ejede det Guesthouse vi skulle bo på ved Lake Bosumtwi. Lake Bosumtwi er den eneste naturlige sø i Ghana med en dybde på op til 90 meter og en omkreds på 30 km. Vi skulle bo på Cocoa Village Guesthouse der lå helt ned til søen. Vores lodge lå ca. 10 meter fra vandkanten og havde den smukkeste udsigt udover søen med bjergene i baggrunden. Der var så smukt og fredeligt.
Om aftenen fik vi lov til at lave et bål nede ved søen, og så er det jo godt at jeg er gammel spejder. Vi fik hurtigt fundet noget brænde og nogle tørre palmeblade og fik gang i bålet. Vi lå to meter fra søen med fuldmånen der spejlede sig deri. Omringet af ildfluer, lyden af bålet og det rige dyreliv, med to glas vin, godt selskab og ristede skumfiduser. Jeg tror aldrig jeg har oplevet sådan en afslappet og hyggelig stemning før. Det var virkelig perfekt!
Inden vi gik i seng fjernede vi skodderne fra vores lodge sådan at der kun var myggenettet tilbage. Da vi vågnede så vi den smukkeste solopgang over søen.
De lokale drenge har fælder til at ligge i søen, dem tømmer de hver morgen ved solopgangen. Efter morgenmaden fik vi lov til at prøve deres kajakker som de bruger når de skal tømme fælderne. Det er selvfølgelig ikke en rigtig kajak, jeg vil mere beskrive det som en lang træplade. Det hele var et spørgsmål om balance, så yoga træningen gjorde det en del nemmere for mig. Det var en sjov oplevelse, og vi gav mændene en god sum penge som tak for turen.
Vi gik en tur i området og mødte en masse søde børn i landsbyen. De viste os deres skole, som tydeligvis godt kunne trænge til en kærlig hånd. Vi blev meget rørte af dem, men børnene var glade, mætte og havde den gode at de kunne komme i skole, det er bestemt ikke alle børnene i Ghana der har mulighed for det. De så ud til at trives, og jeg tror bare man bliver nødt til at lave være med at sammenligne med Danmark. Ellers bliver det ikke til at holde ud.
Senere på dagen red vi en lille tur ved søen, efter en time kunne vi høre torden i det fjerne og der blev hurtigt overskyet. På overfladen af søen så vi hurtigt de store dråber nærme sig, og pludselig pissede det ned i lår-fede stråler. Ikke så belejligt når det ret dyre kamera lå i en knapt så vandtæt taske. Så en, to, tre.. Randi i galop hen mod Cocoa Village, men når det regner i Ghana, så regner det! Så kameraet var blevet meget vådt. Jeg fik det skilt ad og fik det tørret, og det virker heldigvis stadig. Fra nu af ligger der en plasticpose i kameratasken.
Uvejret gjorde at strømmen gik, så vi indtog vores aftensmad under et halvtag. Bordet var oplyst af olielamper og de lyn der kom fra uvejret. Det var super hyggeligt.
Det har endnu engang været en fantastisk uge i Ghana. Jeg bliver mere og mere vild med landet og dets indbyggere. Så er det jo bare en lille detalje at Rikke og jeg de sidste par dage har haft udslet på næsten hele kroppen. Vi er tydeligvis allergiske overfor Ghana, men det får os nu nok ikke til at rejse hjem foreløbigt..
- comments
Lotte RANNER, for søren da, det lyder som om du nyder livet helt fantastisk meget. Lyder som en skøn, afslappende weekend og dejligt at komme så tæt på naturen, selv i lår-tykke regnvejr-dråber. Dét er også en oplevelse. Jeg håber du nyder det hele så meget, for som du nok allerede mærker, så flyver tiden afsted når man er i en anden, spændende kultur, så husk at nyd hver eneste time. Jeg savner dig og glæder mig til du kommer hjem din lille troldepus. Knus Ps, jeg har bar ligesom ikke rigtig hørt fra dine forældre siden du er rejst, så tror ikke de vil ha mig som reservedatter alligevel :'(