Profile
Blog
Photos
Videos
Siden sidst er vi startet i praktik på Narh Bita, som er et privathospital. Det ligger to-tre kilometer væk fra hvor vi bor, så vi går derhen selvom vi kan tage en tro-tro for ca 1 krone. Tro-tro er nogle små busser, der kører nogle bestemte ruter, og så hopper man bare af og på når det passer en. Den første morgen på vej hen til hospitalet, gik vi i møde med to unge mænd på vores alder. Da vi passerede dem lavede den ene af dem håndtegn, hilste, og sagde "What's up n-i-g-g-e-r". Vi var ved at brække os af grin, og det er bare et lille eksempel på deres fantastiske humor. De har vildt meget selvironi, og er vildt sjove.
For et par dage siden gik vi en tur i området, og hurtigt hørte vi små barnestemmer råbe "obruni" (det betyder hvid dame). Da vi så kom over til dem blev vi nødt til at tage et billede af dem. Jeg er helt solgt :)
På privathospitalet Narh Bita, har vi har været på børne- og fødselsafdelingen. Det er ret begrænset hvad vi har lavet da de er overbemandede, så de sidder på deres flade det meste af dagen. Så vi har selv været nødt til at være meget opsøgende og har selv gået rundt til patienterne. Det er ret vildt at der kan være så stor forskel på sygepleje. Vi burde jo i bund og grund have den samme uddannelse, men deres hygiejne principper giver absolut ingen mening og de kommunikere ikke med patienterne. F.eks. skulle en lille 3 år gammel pige have en injektion. Sygeplejersken går bare hen til hende, uden at sige noget som helst, og stikker. Man kunne tydeligt se på pigen at hun blev skræmt, og i Danmark ville man have grebet det helt anderledes an. På fødselsafdelingen havde en dame aborteret, og blev alligevel placeret på en stue imellem to kvinder med deres nyfødte børn. Jeg er selvfølgelig klar over at mange af de ting vi stiller spørgsmålstegn ved, er noget de ghanesiske sygeplejersker gør simpelthen grundet de manglende ressourcer, men de ovenstående historier burde bare ikke finde sted, bare af almen respekt og forståelse for patienterne. Ellers er det spændende at observere deres måde at udføre sygepleje på, og så får vi jo også lov til at nusse lidt om de nyfødte..
Til middagspausen er det ikke en mulighed at medbringe en madpakke, simpelthen af den grund at de ikke ejer et køleskab. Men men men.. Frygt ej, for lige ude foran hospitalet står de lokale ghanesere med det lækreste friske frugt. Frisk udskåret vandmelon, papaya og ananas, for ikke at tale om kokosnødderne. Det er vildt lækkert! Først hakker de toppen af kokosnødden, derefter drikker man vandet direkte fra kokosnødden. Det kan vi selvfølgelig ikke helt finde ud af, da sådan en er ret ujævn at drikke af, så vi ender med saft i hele ansigtet, men det er det hele værd! For smagen kan slet ikke sammenlignes med det vi kalder kokos i Danmark.
Ham Austin jeg fortalte om i den forrige blog er vores lokale "guide". Han kender alle de gode steder, har vist os rundt i området og har lært os en masse nyttige ting. Han er også sygeplejestuderende, så han er god til at forklare os hvordan tingene foregår i Ghana. I går tog han os med på Kokrobite beach. Den er lige der hvor Volta floden løber ud i Atlanterhavet. Der skulle være mange havskildpadder, vi så dog ingen. Vi tog tro-tro og taxa derhen, og skulle gå et langt stykke før vi kom derhen. På turen passerede vi et lille lokalsamfund placeret lige op af volta floden. Det var vildt smukt. Her er lidt billeder derfra:
Da vi kom frem og fik os lagt i sandet skulle Rikke ryge. Så hun tændte en cigaret og brugte en halv kokosnød som askebæger. Med det samme kommer et lille barn hen til Rikke, kiggede på hende med hendes store brune bedende øjne og sagde "If you smoke here, you will kill us". Rikke fik hurtigt slukket sin cigaret derefter, og der gik sjovt nok en del timer før hun skulle ryge igen. Vi lå selvfølgelig i solen, det gør blegfede danskere jo, og flere gange kom ghaneserne undrende hen og tilbød at vi kunne ligger i skyggen fra palmerne. Vi forklarede dem at vi gerne ville være solbrune, og de kiggede på os som om de aldrig havde hørt noget så dumt. På vej tilbage sejlede vi op af Volta floden i en lille træbåd med hul i bunden, så vi måtte øse vand ud af båden med en spand. Det var en utrolig smuk sejltur i solnedgangen.
Da vi kom på land igen slappede vi lige lidt af inden der kom en tro-tro forbi.
Austins bror skal giftes, og vi er selvfølgelig inviterede med til brylluppet. Vi glæder os helt vildt. Jeg tror det bliver ret sjovt at se hvordan det foregår hernede. Forresten har min søde mor fødselsdag idag, så mange gange tillykke til hende!! :)
Men nok for nu, jeg vil lægge mig ud i solen og nyde livet. Hvordan er vejret for resten i Danmark?
- comments
Elsebeth Du ser så glad ud. Bare så dejligt at se. Er alle rigtigt glade for at følge med i din historie....Knus fra alle
Lotte skønt at følge dit eventyr fantastiske randi. Så kort tid er gået, men det lyder til du allerede har oplevet så meget. Er så glad på dine vegne og drømmer mig ned til dig.
karen schleppegrell det er rigtig dejligt at høre du nyder det og suger til dig af indtryk, her er vejret surt, og jeg plejer min super forkølelse og ønsker mig m e g e t langt væk.sjovt at opleve et bryllup dernede, du er heldig må jeg sige. kærlig hilsen herfra Karen
mormor og bedstefar Sikker nogle fine billeder. Håber du har det godt. Kærlig hilsen fra mormor og bedstefar.