Profile
Blog
Photos
Videos
Nå, nu er det vist lidt længe siden, jeg har givet en update på, hvad jeg går og foretager mig her på den anden side.
I fredags tog holdet (Religion and Power) og jeg på field trip til landsbyen Auroville, der ligger 10 km væk fra Pondi. Auroville blev bygget i 1968 af Mira Alfassi, som også bliver kaldt "The Mother" af byens 50.000 indbyggere og af Sri Albindo, som var hendes 'spirituelle medhjælper' i projektet (som de siger i Auroville). Formålet med Auroville var at bygge et sted, hvor folk fra alle verdens hjørner, uanset køn og status, kunne bo i fred og harmoni, og hvor intet ondt skete og alle var lige. Ca. 60% af byens indbyggere er indere, og resten er kommet til fra rundt omkring i verden med enormt forskellige grunde. Nogle kunne lide idéen om et fredsfyldt samfund og så er der andre, der f.eks. bare er vokset op der og blevet, fordi det altid har været deres hjem. Vores guide var født og opvokset i Auroville, men begge hendes forældre var tyskere, hvilket bestemt kunne høres på hendes accent, når hun snakkede engelsk. Vi snakkede også med B, som han blev kaldt. En fra USA tror jeg, som var kommet til, da han var i midt tyverne. Så var der to kvinder fra henholdsvis Sverige og something else, som begge havde været på rejse rundt i Indien og havnet i Auroville og bare blevet, fordi der skulle være et ekstremt godt sammenhold i byen. Alle kender alle, og alle respekterer alle, ifølge dem. Auroville er støttet af staten, så det er f.eks. ikke helt det samme som Christiania. Ingen i Auroville ryger eller drikker, og stort set alle er vegetarer.
Da vi var der, hørte vi på forskellige små foredrag og oplæg, og fordi varmen var så ekstrem, var alle rimelig døde. Vi så også lidt af byen, f.eks. er der en kæmpe guldkugle i midten af byen. Den hedder The Matrimandir og er et symbol på det faktum, at folk hele tiden prøver at være perfekte. Den er lavet af 56 kg. guld og omkring den er 12 haver, som vist alle er omkaldt efter en indisk gud. The Matrimandir er ikke for turister, for så ville det strømme med turister all day, sagde indbyggerne. Auroville er nemlig en stor turistattraktion, hvilket en del indbyggere ikke er så glade for. Inde i the Matrimandir er der HELT hvidt. I midten står en krystal kugle, som reflekterer én lang solstråle fra bund til top. Der er 12 rum, og man skal man fuldstændig stille, hvis man skal være derinde.
Hele byen er bygget op af solenergi, så da vi f.eks. skulle spise frokost var al maden lavet på det. Det var et enormt stort sted og ideen med 'human unity', som de selv kalder det er også rigtig fin, men vi var da lidt skeptiske omkring det hele, for selvfølgelig kan man ikke holde alt ondt ude.
Vi besøgte et nepalesisk tempel, som jeg ikke kan huske, hvorfor var specielt, men det var da fint.
Det var lidt ærgerligt, at vi f.eks. ikke snakkede med indbyggerne noget mere, men det er muligt at tage dertil og lave frivilligt arbejde, så der skulle det være muligt at komme mere i kontakt med folk.
I weekenden var Nanna, Sabine og jeg (og 30 andre fra Kulturstudier) taget til kystbyen Mamallapuram. Vi kørte i bus derhen (det tog kun 2 timer), men det var også to rimelig lange timer, dels fordi vi ikke anede, hvordan stoppet så ud i Mama, fordi man bare bliver sat af ude i den blå luft og dels, fordi vi sad foran nogle gutter, som syntes, det var enormt sjove at nive os i numsen og prøve at tage vores hænder.
Vi fandt frem, men ja, vi blev sgu sat af lidt midt ude i ingenting, men fordi rickshaws er OVERALT, var det nemt nok at finde frem til vores hostel. Vi fandt så ud af, at vores værelse var lejet ud til en anden i stedet, så vi måtte finde et nyt hostel. Det var ikke svært, da byen vrimler med hostels, det var bare lidt træls, fordi vi var sgu lidt trætte. Vi fik et tomands til billigere penge, og det var også helt fint. Dog lugtede vandet i hanerne af råddent fisk, hvilket ikke var så appetitvækkende.
Ligesom byen vrimler med hostels, vrimler den også med restauranter og butikker, der sælger det HELT samme. Det er også en kendt backpacker by, så vi støtte på enormt mange turister.
Vi badede på stranden, hvor bølgerne var så stærke og store, at man blev revet under, men det var sjovt. På stranden lå kæmpe, døde fisk, som var strandet, og jeg så også en død hund, hvilket ikke var er rart syn. Den lå med hovedet halvt begravet i sandet og med kroppen lidt under en fiskerbåd. Vi spiste lækker fisk om aftenen. Tjeneren smækkede to kæmpe tallerkener med fersk fisk på bordet, og så skulle vi ellers vælge, hvad vi ville have, og hvordan vi ville have det. Vi bestilte f.eks. panerede tigerrejer til forret og grillet tun og rød snapper til hovedret. Vi skulle hver af med 90 kr., og det hele smagte utroligt godt, så det var lidt af et kup.
Der var stort bryllup i byen, og man kunne mærke, at parret kom fra rige familier, fordi de skulle vise sig med høj techno hele natten og enormt højt og flot fyrværkeri. Det skulle ikke være et stort bryllup, sagde tjeneren. Kun 500 gæster. No biggie :-)
Om søndagen så vi nogle Varaha hulerne og en kæmpe sten, som hedder noget med Krishna. Legenden siger i hvert fald, at det var Krishna, der smed stenen fra himlen, og nu er den så på en bakke i Mamallapuram. Den er pænt stor, og man var da lidt bange for, at den kunne trille lige ned i hovedet på en, men det gjorde den ikke.
Vi tog hjem søndag eftermiddag, og var totalt trætte. Det var ikke så nemt at finde en bus hjem, og når der f.eks. endelig kom en bus til Pondi, fik man godt 10 sekunder til at springe på den, så det var bare om at være hurtig. På en af busserne fik vi tilbuddet til at stå og hænge ud af døren, men altså, man (vi) ville jo snildt falde af. Så vi fandt en, der var til totalt overpris (derhen betalte vi 6 kr., hvor vi sku have betalt 4,5 og på vej hjem betalt vi 12 kr. - ja, ok. Det er INGENTING), hvor vi i en første halvdel fik plads på bussens reservedæk. Dét var også en oplevelse.
MANDAG skulle vi normalt til forelæsning og efterfølgende var der det månedlige Full Moon walk, som stort set alle fra Kulturstudier deltog i. Man skulle gå 14 km. rundt om et bjerg, og flere tusinde indere deltog. Der gik køer over det hele, folk tiggede, og jeg så en masse blinde folk, som stod og raslede med bøsser, hvor jeg kom til at tænke på Slum Dog Millionaire, hvor børnene jo bliver gjort blinde, så de er bedre stillede som tiggere. Det er helt forfærdeligt, og det var helt forfærdeligt at se i virkeligheden. Der lå kolort over det hele, og der var da også nogle, som enten med bar fod trådte lige ned i en eller nogle, der var heldige at ødelægge deres New Balances - ikke mig, heldigvis. Alle gik enormt stærkt, så da vi var færdige var folk helt smadrede. Efter en måned uden motion er det lidt stramt at skulle begynde med 14 km i RASK TRAV. Vi fik besked på at være hjemme ved bussen 21.30, og da min gruppe og jeg knap var nået halvdelen kl. 20.30, fordi vi havde spist og været i tempel, var det lidt uudholdeligt at tænke på, at vi nærmest skulle løbe de resterende km. Jeg synes ellers, jeg har en god grundform, men det er hårdt at løbe 7 km., hvis der konstant er køer, der går i vejen, modkørende biler, busser eller richshaws eller kokasser, man skal passe på ikke lidt at 'klotte' i. Det ord lærte jeg af Sabine i går.
Da vi nåede frem en halv time forsinket var vi på ingen måde de sidste. Bussen hjem gik først 22.30, og da der var omkring tre timer til Pondi kunne vi se frem til at sku enormt sent i seng. Det var nu hyggeligt at køre i bus, for alle var helt høje over løbet, og alle skulle lige fortælle deres historie om, hvordan de havde måttet sku skynde sig de sidste 7 km. Folk faldt lige så stille i søvn i busserne, og forestil jer at køre gennem Indien sent om aftenen/natten med musik i ørene og ku se ud på flot landskab, mens alle andre sover. Det var en dejlig oplevelse.
I dag har folk slet ikke været så smadrede, som man havde frygtet. Vi fik bragt morgenmad til vores huse kl. 9 (VI KU SOVE "LÆNGE"), og busserne gik til Kailash kl. 10.15, så det var en kort dag i dag. Jeg fejrede færdiggørelse af Full moon walk og "hård" dag i poolen med masala peanuts og kold cola :-)
I weekenden skal vi igen på fieldtrip. Vi tager afsted lørdag eftermiddag og kommer først hjem om søndagen, så det bliver da også en slags lille ferie. Vi skal se nogle forskellige templer, moskeer og kirker i henholdsvis Vaitheeshvara Koil, Nagore, Karaikal og Velankanni, som jeg ikke har nogle idé om hvor ligger etc., og så skal vi til Tranquebar. Stay tooned og godnat herfra. Billeder fra Full moon walk kommer hurtigst muligt :-)
- comments
Helle Kære Radhika, Det bedste efter en lang arbejdsdag er (her kl. 21) at kunne kaste sig over din blog! Du skriver simpelthen kanongodt - og med dit vanlige blik for sjove vinkler. Jeg er også spændt på at høre om den gamle danke koloni Trankebar på et tidspunkt. Kærlige aftenhilsner fra mor
Louise sad også og fik mig et godt grin da du beskrev natteløbet. ser det for mig. der er godt nok knald på programmet, men man skal selvfølgelig også nå noget når først man er afsted:) Glæder mig allerede til at læse mere! Knus fra solrige, men kolde Kbh. L