Profile
Blog
Photos
Videos
I DAG var det India day! Alle havde taget deres sareer med på resortet og var lidt spændte på, hvad der egentlig skulle ske. Først havde vi egentlig en forelæsning med canadiske Susanne Kuehling i antropologi. Hun var skæg og en anelse skør. Hun lavede f.eks. hele tiden seksuelle referencer, og da hun kunne mærke, at holdet gabte mere, end de tog noter og deltog i hendes forelæsning, byttede hun ordet "organism" ud med "orgasm", og SÅ vågnede folk (inkl. jeg selv) ! Efter forelæsningen skulle vi alle hjælpes i sareer, og måske var der fire kvinder til at hjælpe 70 piger med at få dem på, så det tog sin tid. Folk var enormt flotte. Der var lige så mange farverige sareer som i butikken: gule, røde, grønne, blå, pink, sorte, brune, hvide etc. etc. (billeder kommer senere). Vores frokost indtog vi på gulvet - med hænderne, og det var ikke just nemt. Vi fik nemlig ris med dhal og andet godt, som var en anelse flydende, så det var lidt svært at håndtere, men ned kom det da. Efter frokost blev vi undervist i tamil. For eksempel betyder "sawkiyama?" "how are you?" og "nallaa irukren" "I'm fine". Om aftenen var det henna-tid. Jeg havde den anden dag købt en tube henna, og nu skulle der tages hul på den. Jeg malede det på min hånd og Mette min roomie det på min fod (se billede).
Her er stadig varmt og stadig vild trafik, men jeg er som sagt ved at vænne mig til det. Det er skørt, at jeg allerede fra i morgen af har været her i to uger. Ugerne går stærkt - men forhåbentlig ikke FOR stærkt. Jeg lægger hurtigst muligt billeder op fra India day så stay tooned!
- comments