Profile
Blog
Photos
Videos
Dette var vores første dag i hospitalsuniform i Thailand. Her symbolisere den hvide uniform at man er læge, så vi bliver kaldt læger - hvilket vores kvalifikationer nok ikke rækker til. Vores studiebesøg i børnehaven og de undersøgelser som skulle udføres på dem, er noget som også går ud over vores kompetenceevner. MEN det er også en oplevelse i sig selv at prøve at lave helbredstjek. Vi skulle tjekke 80 børns helbred i løbet af fredag formiddag, på det Internationale Montessori Center. Denne børnehave lå et stykke udenfor Bangkoks bygrænse, i et villakvarter, som selv i Danmark er meget høj standart. At have et barn til at gå i denne børnehave koster 34.000 bath. (ca 6800 kr pr. kvartal). Det er mange penge her i Thailand, rigtig mange. Derfor er det kun børn af rige thaifamilier eller familier som er udstationerede i Bangkok, hvis børn så bliver sendt i denne børnehave. Allerede fra 2 års alderen skal de lære at tælle og kunne alfabetet på engelsk. Vi skulle eksaminere børn fra alderen 2-6 år, og de ældste kunne godt tale engelsk. (deres engelsk er næsten bedre end thaiernes og vores lærere).
Vi startede ud med at skulle eksaminere de ældste børn i alderen fra 5-6 år, de havde alle glædet sig til at se os internationale studerende. Hos alle børn skulle vi tjekke højde, vægt, syn, tandstatus, ørerne, lymfeknuder, hævede mandler, lytte til hjertet og lungeren og observere om deres hud og knoglebygning var normalt og om de ellers så soignerede ud. Det var sådan nogle søde børn, og det var skønt at man kunne snakke med dem. Det var rigtig hyggeligt, og det har helt bestemt bekræftet mig i at jeg skal arbejde med børn videre frem. Jeg ligger nogle billeder op senere, de fortæller alt.
De sidste børn som vi skulle tjekke var dem fra 2-3 år. De var allerede fra starten af da de så os helt ulykkelige og forstod slet ikke situationen, vi studerende blev alle enige om at der ingen grund var til at eksaminere 20 ulykkelige børn som skrev i munden på hinanden. Vores begrundelse var at vi ikke følte at vi var kompetente nok til at lave de her test på børnene. Det er aldrig noget som vi har beskæftiget os med hjemme i Danmark, og vi har heller ingen introduktion fået til det i Thailand. Vi havde på igen måde fagligheden iorden, vi kunne konstatere at alle børn var sunde og raske, men hvis en af børnene havde haft en hjertemislyd er sansynligheden for at vi havde opdaget den meget lille, da vi kke har lært hvordan man lytter rigtigt til hjertet. Børnene virkede skrækslagende for de hvide uniformer, så i stedet gik vi i gang med at puste latexhandsker til ballondyr. Det vagte mere lykke. Det virkede fra skolens side lidt som "nu laver vi noget sjovt og beskæftiger os med børn, det vil repræsentere Ramathibodi hospital godt". Fagligt var der ikke det store udbytte, men det var rigtig hyggeligt, og rigtig godt at komme ud fra klasselokalet og den almindelige undervisning.
Efter eksiminationen af børnene blev vi kørt hen til en restaurant beliggende helt ud til floden. Vi fik rigtig lækker mad, og som det bedste fik vi lov til at vælge dessert! Efter at have spist os godt mætte tog vi tilbage til børnehaven hvor vi skulle holde et foredrag for pædagoger og interesserede forældre i hvordan de skulle håndtere hvis deres barn kom til skade. Vi underviste dem i procedurende for renselse af sår, allergiske reaktioner, feber, køresyge og andre småting. Vi havde dagen før hver fået et emne udleveret som vi skulle foreberede til næste dag. Det var meget grænseoverskridende at skulle fortælle en masse fagligt, på engelsk og til en større forsamling. Efter at det var overstået gik turen tilbage til Bangkok.
Om aftenen fejrede vi at ugen var slut og at det var tid til weekend. Vi havde bestilt bord på Nathong Restaurant (kendt restaurant da der er filmet en hollywood film der), og som sædvanlig er det altid spændende om alle kan taxachaufføre kan finde stedet, den taxa som jeg var med fandt hurtigt derhen. Værre var det med de andres pigers taxa, de fik en god tur rundt i Bangkok før taxamanden måtte indrømme at han faktisk ikke vidste hvor de skulle hen. De ankom en time senere end os andre. Vi havde en rigtig hyggelig aften os studerende fra danmark, sammen med 3 andre sveske studerende vi også har mødt. Vi tog ikke videre efter spisningen, da vi skulle tidligt op og på tur til Kanchanaburi næste dag.
- comments