Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg har set det smukkeste af Thailand i denne weekend. Jeg vil gøre det her indlæg meget kort og lade billederne sige det meste. Jeg har nydt at tilbringe en del dage sammen med mine forældre og Thomas, og været glad for at jeg havde muligheden for at få så mange dage sammen med dem.
Vi startede ud med at flyve til Krabi fredag morgen, i Krabi lufthavn blev vi hentet af en minibus som kørte os til havnen på Krabi hvorefter vi sejlede til hovedbyen på Phi Phi Don. Vi sejlede med en overproppet færge hvor passagerer og bagage var stuvet tæt sammen, i to en halv time. Det var en flot sejltur med udsigt til det turkise hav, grønne øer og store klipper. Men i respekt for solen stærke stråler pakkede vi os ind i tørklæder og trøjer for ikke at vores vinterblege hud skulle blive alt for rød.
Ved ankomsten til Phi Phi ventede en longtail båd på os, som sejlede os til vores hotel som lå på en strand 20 minutters sejlads fra hovedbyen. Båden sejlede så langt ind til stranden som den kunne, derefter hoppede vi ud af båden og gik det sidste stykke i lang. Bliver det mere tropisk ø'agtigt? Hotellet lå på en strand som kun var mulig at komme til hvis man sejlede. Stranden lignede noget fra et postkost. Lang sandstrand, palmer med hængekøjer og strandbar med cocktails og frugtshakes, og hytter i bambus. Hotellet var bambushytterne som lå på stranden. Vi fik to hytter, som var hyggelige, men lidt primitive. Der var ikke bad i hytterne da øen ikke har nok ferskvand til at man kan bruge det til at gå i bad, derfor er eneste mulighed at tage en dukkert i havet. Derudover har de heller ikke så meget strøm, så der var kun elektricitet fra 18 til 06. MEN alt det har ikke den store betydning når omgivelserne er så fantastiske.
Vi snorklede og så en smule fisk og om aftenen spiste vi på restauranten med sand imellem tæerne og til lyden af bølgerne og spiste thaimad. Dagen efter gik vi op til et udsigtspunkt ca. en halvtimes gang fra stranden, op til toppen af øen. Her var der en helt utrolig udsigt ud over bugten og Phi Phi. Man har ikke været rigtig på Phi Phi hvis man ikke har set den udsigt. Resten af lørdagen og søndagen tilbragte vi på stranden, hvor vi nød varmen og vandet. Søndag ved middagstid tog vi en longtail båd tilbage til hovedbyen, hvor vi gik rundt i et par timer, shoppede t-shirts til 25 kr stykket, og spise frokost, før vi tog en færge til Ao Nang, på Krabi. Igen var det en rigtig flot tur at sejle og vi fik taget en masse billeder.
Ao Nang var noget mere turistet end som forventet og hele hovedgaden bestod af restauranter og butikker. Vores hotel lå forenden af denne hovedgade, 10 minutters gang fra stranden. Det var nogle rigtig lækre værelser, og det vi satte mest pris på var et bad! Efter 3 dage uden at kunne gå i bad, følte vi os alle meget klistrede af resterne fra saltvandet og solcremen. Glade og tilfredse gik vi en tur i byen og spiste noget lækkert mad. Dagen efter tog vi ud til Railey Beach. Det er en strand som ser helt utrolig godt ud, da den er omgivet af store klipper og longtail både. Vi lejede nogle kajakker, hvor man kunne sidde to i hver. Vi sejlede rundt om klipperne og bugten og kom hen til en anden strand igen. De to timer vi havde kajakkerne fløj afsted, og efter nogle timer i den bagende sol tog vi en frugtshake og gik en tur lidt mere ind på land igennem skov. Her så vi en masse vilde aber som løb rundt og legede, og turister som prøvede sig ad med en klatre-leksion på de stejle klipper. Efter en lang og god dag tog vi tilbage til Ao Nang hvor vi så solnedgangen på stranden.
Den sidste dag med mor, far og Thomas i Ao Nang brugte vi på at leje en tuktuk som kørte os ud til nogle forstende muslinger (tror jeg, da der ikke rigtig var noget forstenet at se), men det lå et flot sted, og vi blev den helt store attraktion for en stor skoleklasse, som også var derude. De var meget interesserede i os turister som havde forvildet os derud, og de var meget ivrige efter at øve deres engelsk og få taget billeder sammen med os. Der var også en masse butikker det sted, så jeg købte en masse perle smykker, da det var utrolig billigt. På vejen tilbage til byen kørte tuktuk chaufføren os til en fiskefarm hvor vi så en masse store og flotte fisk, og nogle havskildpadder.
Før jeg skulle med flyet tilbage til Bangkok kunne vi nå at tage en dukkert på stranden, inden at det blev uvejr i ferieparadiset. Ligesom at jeg skulle til at gå ind i minibussen på vej til lufthavnen begyndte det at tordne, lyne og regnen væltede ned.
Jeg er rigtig glad for at jeg valgte at tage fri fra skole mandag og tirsdag for at få nogle ekstra dage sammen med mine forældre og Thomas, nu hvor de har taget den lange tur herned. Jeg ville bestemt ikke have været forud at se og oplevet alt det som vi gjorde i de 5 dage. Hvis man skal til Thailand er det helt sikkert værd at tage til Phi Phi og Ao Nang!
Jeg ligger nogle billeder ind hurtigst muligt
- comments