Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle.
Så er det blevet søndag 31 grader og fridag . Jeg har nydt dagen med at sove længe, læse og slappe af. Nyder virkelig det varme sommervejr, så bliver det måske lidt nemmere at komme igennem vores lange vintre derhjemme.
Sidste uge var travl på afdelingen, og der var masser for mig at lave. Jeg har fået lært at give I.V medicin og kan efterhånden mærke at det er noget jeg får bedre og bedre styr på. Er glad for at jeg får så mange praktiske færdigheder med mig hernede fra, det er jo det mange af os som studerende føler at vi mangler på sygeplejerskeuddannelsen derhjemme. Næste uge skal jeg måske 1 dag på en burns unit afdeling som har med akutte brandsår at gøre. Skal lige ha det arrangeret, men tror det bliver muligt sidst på ugen.
Weekenden har været ren afslapning og dejlige oplevelser. Fredag morgen kl. 06.30 tog Signe, Anika og jeg toget op til blue mountains. Selvom jeg har været der 1 gang sammen med Lif og John, så følte jeg bare at det sted måtte jeg se igen. Jeg kan simpelthen ikke få nok. De bjerge er nok det mest fantasiske sted. Det er ikke kun på grund af den smukke udsigt, som de fleste helt sikkert kommer derop for, for mig er det også den friske luft og alle de landsbyer der er deroppe. Luften er bare sådan en befrielse i forhold til storbyen og jeg kan bare mærke med det samme jeg kommer derop hvor godt det er for mig :-). Landsbyerne er idylliske og indeholder lige præcis det jeg synes Sydney mangler HYGGE. Der er søde små butikker med alverdens smykker og træmøbler. Der er små markeder med boder og restauranter som vi kender det hjemmefra med dug på bordene, lys og blomster. Jeg vidste ikke at jeg kunne savne noget så simpelt så meget, men jeg synes bare ikke Foodcourts (store spisesteder i indkøbscentre) er hyggelige, og hvorfor de er så populære i Sydney er mig stadig en gåde.
Nå men fredagen gik med at tage rundt mellem de små landsbyer og se på butikker og drikke kaffe på caffeerne. Den offentlige transport deroppe var desværre ikke helt til at finde ud af, men heldigvis var en lokal kvinde så sød at køre os et stykke fra en by til en anden, så vi undgik alt for meget ventetid. Vi spiste frokost på et lille hotel i byen Leura som efter min mening er klart den hyggeligste af dem alle, og tog toget tilbage til Katoomba ud på eftermiddagen. Anika ville ikke blive og overnatte i bjergene men tog tilbage ud på aftenen. Signe og jeg havde valgt at overnatte på et lille hostel da vi gerne ville bruge lørdagen på at gå nogle lange traveture i bjergene. Da Anika var taget hjem tog Signe og jeg ud og spise på en af de hyggelige italienske restauranter. Jeg fik den bedste ret længe med en meget lækker steak, og det gik op for mig hvor lang tid siden det er at jeg har fået noget ordentlig kød. Vi delte en flaske rødvin og fik virkelig snakket en masse. Det var dejligt at lære hende lidt bedre at kende og skønt med en hyggelig aften hvor jeg bare kunne slappe helt af. Efter middagen tog vi tilbage til vores hostel. Vi skulle dele et 4 mands værelse med 1 anden pige vi ikke kendte. Det var lidt en udfordring for Signe at sove på hostel, og det er da også specielt at sove så tæt med nogen man ikke kender på så lidt plads, men tror nu at min tid på højskole og efterskole har hærdet mig lidt i forhold til det :-). Vi fik da heldigvis sovet nogenlunde begge to.
Lørdag tog vi afsted med rygsæk ned til katoombas udsigt ved de tre søstre hvor de fleste vandreture starter fra. Vi havde fået anbefalet en god tur på ca. 3 1/2 time og aftalte at vi altid kunne tage endnu en tur mere hvis vi orkede det bagefter. Vi startede med at skulle ned af en meget stejl klippeskråning med 1000 trin ned. Det var virkelig en udfordring, og vores ben rystede helt ustyrligt da vi langt om længe nåede bunden. Udsigten på vej ned kan dog ikke beskrives med ord, det var simpelthen fantastisk :-). På bunden af klippen kom vi ned i regnskoven hvor vi fulgte en sti. Vi gik helt nede mellem de store træer hvor solen ikke kunne nå ned og det var faktisk meget rart da det var en meget varm dag. Vi gik et godt stykke og skulle så begynde opstigningen igen. Hvis det var hårdt at komme ned så var det ingenting i forhold til hvor hårdt det var at komme op, så vi følte os ret seje da vi langt om længe nåede toppen. Den sidste del af turen foregik på toppen langs klippeskråningen og bød ikke på besværlig vandring men på de smukkeste udsigtspunkter, vandfald og fugleliv. Da vi endelig kom tilbage igen følte vi os begge godt trætte i benene og besluttede at gå tilbage til byen og få lidt frokost. Vi spiste på en hyggelig cafe ud til gaden og sad og så på de mange forskellige mennesker der fik forbi med en god kop kaffe. Bagefter hentede vi bagagen på vores hostel og tog toget tilbage til Sydney. Selve togturen tog 2 timer, men jeg havde købt en god bog i bjergene som jeg fik tiden til at gå med. På vejen tilbage kørte vi forresten igennem en skovbrand. Der var allerede kommet mange brandbiler til som var igang med at slukke branden, men det var meget tæt på huse og små byer, så håber virkelig de fik slukket det i tide.
Da vi kom hjem til Concord gik aftenen med at pakke ud og drikke et godt glas rødvin og se ringenes herre :-). Jeg har bare fået slappet helt af denne her weekend og det var lige det jeg trængte til. Nu er jeg opladet til en ny uge igen på afdelingen. Næste weekend byder på tur til Albury for at besøge Anne sammen med Claire. Glæder mig til at se hvordan hun bor og til at tilbringe lidt tid sammen med mine kusiner. Det bliver jo nok det sidste jeg kommer til at se til dem inden jeg tager hjem. Nu er der jo faktisk kun 4 uger tilbage.
Lige nu sidder de andre nede på græsset ved poolen og læser bøger i det gode vejr. Det kan være at jeg skal gå ned og joine dem.
Skriver snart igen...
- comments