Profile
Blog
Photos
Videos
Hej
Klokken er lige nu halv 8, om aftenen og jeg er lige blevet færdig med aftensmad sammen med madklubben. Den stod på kyllingefrikadeller med råkostsalat. Vi har ikke nogen ovn i vores køkken, så vi forsøger at være lidt opfindsomme hehe...
I dag har vi haft en virkelig lang dag. Vi blev hentet i morges kl. 8.30 og kørte ud til Callam Park hvor de andre danske studerende bor, for at have informationsmøde om det australske sundhedssystem. Her mødtes vi med alle de andre og Chris som er vores vejleder hernede. Hun fortalte os blandt andet om den portfolio vi skal udfylde mens vi er her og som vi skal bestå undervejs i opholdet. Den består af en masse forskellige opgaver som vi skal udføre og derfter give os selv en karakter fra 1-5 hvor 5 er det bedste. Herefter skal en sygeplejerske der har observeret os give os den karakter hun synes passer bedst og får vi 4 eller 5 i alle opgaver er vi bestået.
Chris fortalte os at australske sygeplejersker og sygeplejestuderende er meget task oriented hvilket vil sige at de er meget fokuserede på det praktiske og ikke så meget teorierne og filosofien bag. Glæder mig til at komme ud på afdelingen og se hvordan det fungerer i forhold til i DK.
Efter mødet så vi hvordan de andre piger boede ude på Callam Park og hyggede lidt sammen med dem i deres opholdsstue. De bor også rigtig hyggeligt, men desværre så langt fra os på Concord at det bliver svært at mødes med dem i hverdagen.
I går (tirsdag) havde vi orienteringsmøde her på Concord hvor vi blandt andet skulle øve forflytningsteknikker. Det var en smule kedeligt, men bagefter gik vi en tur rundt på hele hospitalet hvor vi fik mulighed for at hilse på den afdeling vi skal være på. Da sygeplejerskerne på de andre afdelinger spurgte hvilken jeg skulle være på og jeg svarede ward 15, rullede de mærkeligt med øjnene og grinede sjovt til hinanden. Jeg er ikke sikker på hvad det skal betyde og er da lidt spændt på hvad det er jeg kaster mig ud i, men det finder jeg nok ud af i morgen, hvor det er første rigtige arbejdsdag på afdelingen .
Jeg har skrevet til Lif of Claire at jeg er kommet til Sydney og Lif har svaret at hun muligvis er på arbejde på Concord hospital næste tirsdag og så lige vil komme forbi for at hilse på mig :-). Glæder mig meget til at se dem.
Ikke mere fra mig for nu. Vil hoppe under dynen (lagenet) så jeg er frisk til en ret spændende dag i morgen.
Sov godt :-)
- comments
Else Sørensen Hvor er det dejligt at høre, at du er vel installeret derude. Har med glæde læst dit indlæg, og glæder mig til flere. Her går det fint. Var i går nede hos din farfar og farmor. Havde forulempet min plæneklipper på en træstub, der står midt i min græsplæne. Vi fik maskinen lavet og spillet en kanasta. De har det godt, og vi havde en hyggelig eftermiddag og aften. Hav det godt, og lad os høre noget mere.