Profile
Blog
Photos
Videos
Howdie :-)
Så synes jeg det er blevet tid til endnu en lille hilsen hernede fra.
Dette har været den første hele uge på afdelingen og det har været utrolig lærerigt og spændende. Jo flere dage der går, jo mere kan jeg forstå og være med til at praktiske ting på afdelingen. Jeg har fået udfyldt en del af de skills jeg skal have opnået i min portfolie, og er virkelig begyndt at blive rigtig glad for at være her.
Det er sjovt at se de forskelle der er på hvordan vi gør tingene i DK. For eksempel går lægerne klædt i skjorte og slips og kvinderne i høje stilletter og stramme kjoler. Vi har mødt nogle danske medicinstuderende som bor lige over os, og de siger at der simpelthen er dress code for at må komme i praktik på afdelingerne :-). Desuden har de et sjovt forhold til hygiejne. De kan nemt finde på at vaske deres handsker og spritte dem af, i stedet for at smide dem ud, og det er ikke sjældent at vi ser læger ude og handle eller midt på gaden iført operationstøj.
I morgen har vi aftalt at tage i biografen sammen med de danske medicinstuderende. Det bliver dejligt med weekend for synes jeg er godt brugt efter en intens uge med lange dage på afdelingen.
Forleden dag skrev moster Lisbeth at hun var på hospitalet og gerne ville mødes med mig. Så jeg fandt hende og vi snakkede sammen i en halv times tid. Det var rigtig dejligt at se hende igen, og hun fortalte at hende og John vil hente mig på søndag og så vise mig en stor del af byen. Om aftenen vil vi så spise hjemme hos dem sammen med Claire. Hanne rejser åbenbart til England permanent med sin kæreste snart for at blive skuespiller derovre, så det er ikke sikkert jeg når at se hende inden hun rejser. Vi snakkede ogå om at jeg kunne slå min fødselsdag sammen med Annes og det synes jeg er en rigtig god ide :-). Til jer der ikke ved det er Anne, Hanne og Claire mine 3 kusiner.
Lørdag regner jeg med måske at tage i zoo sammen med de danske og tasmanske piger, men tror det kommer til at afhænge af vejret, for det er ikke helt varmt i øjeblikket. Skulle vidst ha taget nogle flere varme trøjer med :-).
Satser på at oploade lidt flere billeder efter weekenden.
Tænker på jer alle og håber at alt står vel til i DK.
- comments
Christine Jeg glæder mig til biograf i aften :)
Mutti Skønne, dejlige datter !! Hvor er det skønt, at du er ved at falde til på afdelingen. Det tager faktisk lang tid ( for mig i hvert fald ) at blive helt fortrolig med rutiner, kollegaer og specielt uskrevne regler ;) og så på et fremmet sprog! Det lyder også rigtig godt, at I får nogle oplevelser ved siden af arbejdet. Glæder mig til at høre mere. Her går det på fuld skrue i øjeblikket. Arbejder r....... ud af bukserne og nå slet ikke at få trænet nok :( Jeg bliver hentet af Else lige om lidt, for sammen at køre til Ann og Susanne i sommerhuset på Langeland. Der er dømt tøse (læs ældre kvinde) hyggetur med god mad, vin, snak og lidt motion. Mandag morgen kl. alt for tidligt, skal jeg på uddannelse igen og kommer hjem lige akkurat til at nå fødselsdagsmiddag for Lasse - på Flammen og Daniel kommer som du ved også. Så er der igen en hektisk arbejdsdag og torsdag og fredag Københavnertur med sundhedsplejerskerne. Lørdag kommer hele familien pånær dig :( :( til middag. Noget af et program, men der er altid tid til at kigge på din blok og sende en lille besked. Hils Lif og de andre du møder, det lyder da rigtig fint at fejre fødselsdag sammen! Sender et mailkys ( uden læbestift) og 10.000 varme tanker og knus. Mor