Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag den 06.03.11
Efter en bytur i Queenstown med et par stykke af de andre danske studerende lørdag aften, skulle man som altid tjekke ud af hostellet allerede kl.10. Jeg havde taget bilen sammen med de 2 andre danske studerende, som bor i Cromwell og vi tøffede hjemad. Vi gik noget morgenmad i Cromwell og et smut i New World for at købe lidt godter, inden vi ved 12-tiden landede på galopbanen til en omgang heste væddeløb. Forstil jer lidt som i Pretty Women, hvor folk har taget det pæne søndagstøj på og alle er bare i gang med at studere alverdens papir, for at spille på de rigtige heste.
En super hyggelig eftermiddag, hvor det blev lækkert vejr, efter at vi ellers stod op til det værste regnvejr i Queenstown, men vi kørte omkring 60 km længere sydpå, så var vejret noget helt andet.
Peter skulle selvfølgelig også lige prøve at spille på en af hestene og valgte 2 tilfældige, så der var lidt spænding i at se et af løbene. Man må sige at han ramte godt, for Hest nr. 8, som han havde spillet på vandt løbet, så på de 2 £ fik han lidt småpenge i gevinst, men hovedsagen var at han vandt. Efter det 6 løb, var vi alle 3 ved at falde i søvn, da det ikke var blevet til for mange timer i løbet af natten. Så jeg smed dem af på vejen, inden jeg selv kørte hjem og fik en time på øjet, inden aftensmaden blev serveret og jeg var klar til søndagsfilmen.
- comments