Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag den 17.01.11 - Lake Mahinapua.
Mette og jeg havde dagen i forvejen meldt os til aktiviteten Jet Boad, så vi blev hentet 8.15 ved vores Hostel og vi skulle sammen med 10 andre ud og kører speedbåd. Vi blev smidt i noget regntøj, der tog viste sig ikke at være helt vandtæt og ellers kørt ud til vandet, hvor Speedbåden med chauffør stod klar til at give os en god tur. De første 3 kvarter var en stille og rolig tur, hvor vi fik taget en masse billeder af den flotte natur og chauffører fortalte en masse historier.
På vejen tilbage blev kameraerne pakket væk og det var bare med at holde godt fast, for tempoet blev skruet op og vi fyrede rundt i speedbåden, både 360 og 180 grader og hver gang med resultatet af vand i henover os. Det var rigtig sjovt og turen tilbage var selvfølgelig klart den sjoveste.
Da vi kom tilbage fik vi varm kakao og kunne hygge foran kakkelovnen indtil vi blevet hentet af Kiwi bussen og turen gik mod Lake Mahinapua.
I dag blev det kun til et enkel stop ved en lækkert strand med helt enorme bølger og klipper hvor vi fik lidt frokost, inden vi nåede frem ved 5-tiden. Et lille sted langt ude i ingenting, som blev drevet af en gammel mand med langt hvidt skæg og samtidig et sted, der kun blev brugt at Kiwi folkene, så vi havde betalt og fordelt værelserne på bussen og maden ville blive serveret kl.19.
Så jeg og de 2 Metter - Kold og pigen fra Gentofte, smuttede en tur ned til stranden for at bade inden maden. Et rigtig lækkert måltid med en ordentlig steak, kartofler, grønsager og brød. Ellers var der lagt op til Team fest med forbogstavet P, da der ikke rigtig var andet at lave her midt ude i ingenting, så Party Pernille var selvfølgelig med på løjerne.
- comments