Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag den 18.01.11 - 19.01.11 - Franz Josef
I dag skulle vi først med bussen kl. halv 10, så det var til at forholde sig til. Vi kom ombord på bussen og satte kurs mod Franz Josef og det begyndte stille og roligt at regne og det viste sig at det ikke stoppede igen den dag, men det vidste vi jo ikke på det tidspunkt, så vi prøvede at holde humøret oppe. Det blev kun til et enkel stop ved en Café/museum af en art og ellers kørte vi bare direkte til Franz Josef hvor vi landede ved 2-tiden.
Første stop her blev Franz Josef Glacier Guides, hvor vi blev introduceret for de forskellige muligheder vi havde på glacieren dagen efter, hvor jeg og de 2 Metter valgte en FULL DAY HEIK. Man er som minimum altid 2 dage i Franz Josef med Kiwi, så derfor ville vi også møde den anden Kiwi bus her igen. Så der var gensyn med de 2 drenge, hvor jeg kunne forstå på min mor at jeg ikke havde fået gjort helt klart, at de er brødre, det er selvfølgelig heller ikke tydeligt, da de ikke ligner hinanden overhovedet, men bare sæt noget musik på og giv dem et dansegulv, så er man ikke i tvivl.
Så dem møder vi midt i alt bestillingen og de smutter tilbage på Hostel og får arrangeret at vi kan sove på deres væreslse. Så det var super let, at tjekke ind da vi ankom til Rainforest Retreat.
Regnede blev ved med at stå ned i store stråler, så dansen projekt blev vasketøj og imens det klarede sig selv i maskinen, smid vi en film på computeren, som efter lang tid diskussion mellem Simon og Caper blev Blood Diamond.
Senere smuttede vi i badetøjet og hoppede ned i den uden døre spa, der stod til fri afbenyttelse på Hostel og blev blødt op de næste 2 timer. Det var helt underligt at side der i ca. 40 graders varmt vand og så samtidig få regndråber i hovedet.
Da klokken blev 22, måtte vi også hellere se at få noget aftensmad, så det blev en omgang minut nudler, så godt backpackers mad og ellers smuttede vi bare i seng, mens det stadig regnede.
Onsdag den 19. januar skulle vi så endnu engang på tur, nemlig ud og vandre på glacier. Vi skulle mødes kl.9.15 ved Franz Josef Glacier Guide, hvor vi bestilte vores tur i går, for at have udleveret regnbukser, som stadig var nødvendig, da det regnede en lille smule endnu, men slet ikke så meget som i går og der var tegn til at det snart stoppede. Men vi hoppede i regnbukserne, fik en regnjakke, store vandrestøvler med tilhørende uldsokker + et mavebælte, hvor der var udstyr vi skulle have under støvlerne, når vi kom op på glacieren.
Ved 10-tiden kørte vi så af sted i bus, dog kun 10 minutters tid og så startede vores tur. De første halvanden time gik vi samlet på en almindelig sti med bjerge og vandfald omkring os. Løbende blev vi så inddelt i grupper fra 1-6, hvor gruppe 1 var de hurtige og dem der havde drukket rigeligt med kaffe fra morgenstunden, mens gruppe 6 var den langsomme gruppe, hvor der blev fortalt en masse undervejs og rigelig med muligheder for at tage billeder.
Jeg og 2 x Mette smuttede i gruppe 4, som blev en ren pige gruppe og en lækker guide, så det var helt kanon. Vi skulle yderligere gå en halvtimes tid, men nu op af en stejl stigning af bjerget, hvor jeg ærlig talt troede jeg skulle dø, hvis det fortsatte sådan resten af dagen, men heldigvis ikke. Nu skulle vi bare have "udstyret" fra mavebæltetasken under skoene, som var pigge, der skulle hjælpe os til at sidde bedre fast i isen på glacieren.
Herefter kom vi så endelig op og gå på den berømte glacier og det er helt ubeskriveligt hvor flot det, så her siger billeder hvis mere end ord. Guiden gik forrest med en økse, hvor han lavede trapper og gjorde vejen fri, så vi kunne gå som en slange efter ham.
Det var en fantastisk oplevelse med en helt unik natur og det vildeste var at gå nede i revnerne af isen, som i øvrigt flytter sig hver eneste dag, så nogle af guider hver morgen starter kl.5 for at lave de første ruter klar til alle de turister, der skal op og gå der i løbet af dagen.
En dag man ikke sådan lige glemmer efter 7½ times gang i et fedt område afleverede vi vores lånte udstyr ved 6-tiden og var vi klar til at gå tilbage til vores Hostel. Det blev til en omgang risotto med lidt majs og brød inden vi bare skulle flade fuldstændig ud resten af aften og få styr på alle billederne inden vi af naturlig træthed faldt i søvn.
- comments