Profile
Blog
Photos
Videos
Hverdagen
Efter en lille stilstand på min blog, er det vidst ved at være tid til at smide et lille indlæg ind. Jeg har en stille og rolig hverdag, hvor det meste af tiden går med arbejde hos VinPro Limited.
VinPro Limited er en virksomhed, der består af 4 særskilte afdelinger. En produktion, der fremstiller vin på kontrakt for andre, en Bottling Line, et varelager og en mobil Bottling Line. Produktionen har plads til 900 tons vin, tapningsanlægget kan tappe 3.000 liter vin, som vil sige 4.000 flasker i timen og et varelager der har plads til 3.500 paller.
Jeg møder ved 9-tiden, men tid har ikke den store betydning hernede, så om det er klokken halv 9 eller kvarter over 9, det tager man ikke så tungt, bare arbejdet bliver gjort så er alle glade. Fra den første dag blev jeg en del af et større projekt, og fandt hurtigt ud af at jeg var den hovedansvarlige. Opgaven gik ud på at udarbejde en Activity Based Costing (ABC) model for vinproduktionen. Et stort projekt, hvor min første opgave blev at lærer en helt ny industri at kende. Jeg vidst stort set ingenting om at fremstille vin, men i løbet af de første dage, havde jeg et overblik over fremgangsmåden ved fremstillingen og forstået den primære forskel på at lave rødvin frem for hvidvin. Efterfølgende er ugerne gået med at opbygge modellen, og jeg er løbende blevet klogere og klogere på at lave vin. Efter lange arbejdsdage og svære problemstillinger er jeg efterhånden ved at være færdig med modellen og VinPro ved nu hvad hver enkelt proces koster for virksomheder og har derfor mulighed for at sælge vinen efter forskellige processer. Samtidig har vi fundet frem til den præcise pris for 1 flaske vin, som var overraskende i forhold til hvad vi havde forventet. Så efter en lille ferie med et par dage i Sydney, vender jeg stærkt tilbage efter påskeferie, hvor der gerne skulle være lidt mindre stress på i produktionen, da alle druerne for den her sæson gerne skulle være kommet ind og vi har derfor tid til at fremlægge modellen for afdelingen, så de kan gøre brug af den i fremtiden.
Ellers bor jeg stadigvæk hos Rebecca og Ken i et område der hedder Pisa Moorings, som er 10 km uden for Cromwell. Vi bor et par minutter fra en lækker sø og er omgivet af bjerge, så det er bare super. En sød familie, hvor jeg har det rigtig godt. Jeg har fået stillet en bil til rådighed af VinPro, så det er heller ikke noget problem for mig at bo uden for byen, da jeg til en hver tid kan komme ind til byen, så der er intet at klage over og alt er under kontrol. J
- comments