Profile
Blog
Photos
Videos
Weekenden den 25.02.11 - 27.02.11
Så stod den på camping i Wanaka sammen med hele Rebeccas familie. Vi kom af sted fra Cromwell ved 6-tiden og var fremme en halv times tid efter, så for os var det ikke så langt væk. Omgivelserne var perfekte, vi skulle bo i en spejderhytte af en art. Vi var 16 i alt og havde derfor slået et par telte op, så det ikke blev alt for trængt i hytten.
Det var lige ned til en lækker sø og Rebeccas søster havde taget båden med, og vi krydsede finger for godt vejr, så båden rigtig kunne blive brugt i løbet af weekenden.
Da alle var landet, blev vi enige om at tage ind til byen, som var ca. 10 minutters kørsel, for at gå ud at spise, da ingen havde lysten, til at lave mad i aften.
Vi fandt et sted hvor de havde plads til os alle og man både kunne få fisk og steak, da der var forskellig meninger om hvad middagen skulle bestå af. J
En super hyggelig aften, og da vi kom tilbage til campingpladsen fik vi et par glas vin og spillede lidt kort inden vi smuttede i hver sin køjeseng eller ud i et telt.
Lørdag var det helt perfekt hver og vi fik egentlig bare lige morgenmad, Bacon og æg, inden vi smed os ned til sø, hvor vi ellers lå resten af dagen og bare hyggede. Jeg fik prøvet kræfter med wet boardet igen og denne gang kom op at stå i mere end et par sekunder, så det blev til lidt mere end ét billede denne gang. Aftensmaden bestod af den store grill middag og senere havde vi bål.
Søndag var vejret ikke så godt, da det blæste en del, så vi spillede en omgang Cricket, et underligt spil med meget få regler, men det var nu meget sjovt at prøve.
Om eftermiddagen gik vi en tur i bjergene inden vi vendte snuden mod Cromwell, hvor vi skulle hjem og hente hundene, som vi havde været foruden hele weekenden, nu alligevel meget dejligt.
- comments