Hej!

Det kraever energi og hjernevirksomhed at skrive paa engelsk og den ulidelige hede har soerget for at jeg ingen af delene ejer, saa derfor; PAA Dansk.

Som sagt; Heden har i dag vaeret noget saa forfaerdelig til at tappe vores kraefter. Puha. Vi underviste fra halv ni til tolv paa skolen og rettede derefter 140 opgaver inden vi toeffede hjemad og faldt om paa sengen, fuldstaendig udmattede.
Nu er vi soegt i lae hos de to DW'ere der bor i Masindi for at laane computer og internet forbindelse (Der er evige problemer paa den lokale internetbiks).

Skolen vi arbejder paa. Masindi Junior Primary School, er forholdsvis stor med sine ca. 400 elever. Klasserne gaar fra P1 til P7 og vi er blevet sat til at undervise i P5 og P6. Det er svaert helt at sammenligne med danske skoleklasser, da boernene her er baade mange (!) og i alle mulige forskellige aldre. I P5 er der godt 60 boern, den yngste er 8 og den aeldste er 19. Hvordan er det lige man underviser saadan en flok?!
Oprindeligt var P6 en enorm klasse med 80 elever, men det blev for meget for de smaa undervisningslokaler og de frustrerede laerere saa de valgte at dele den op. Det goer det betydeligt nemmere at undervise, bortset fra at de lige havde glemt at informere os om det og at det fordobler alle vores timer... Afrikansk stil.
Udover det virker Masindi Junior som en meget velfungerende skole, med laerere der passer deres arbejde godt og forholdsvis glade elever. Derfor har Thea og jeg ogsaa gjort os mange tanker om hvad vi kan goere af nyttige ting for skolen og specielt eleverne. Vi er absolut ikke interesserede i at tage arbejde fra laererne og det saetter os lidt i en svaer position.

Masindi er en dejlig dejlig by, der summer af liv paa alle doegnets tidspunkter! Om dagen er gaderne fyldt med butikker, der saelger alt mellem himmel og jord. Og trods sin beskedne stoerrelse indeholder byen 5 tankstationer, alle holdt i live af de mange hundrede Boda Bodaer der er i Masindi.
Trafikken her bestaar naermest udelukkende af Boda Bodaer og deres chauffoerere er ivrige efter at faa to Mzungu-piger som passagerer og det foerer til en del raaben efter os paa gaden. Det skal man lige vaenne sig til.
Naar moerket saa smaat falder paa begynder smaa boder at dukke op paa gader og fortove. De saelger lige hvad man skulle oenske af mad; Grillspyd med koed/fisk, Chapati, Riskugler rullet i karry, kager af banan og majsmel osv.
Baalene begynder at blusse og musikken fra de mange lokale barer bliver skruet en tand op. Dejlig stemning.

Siden loerdag har Prossy's datter, Sofie (der normalt gaar paa uni i Kampala) boet sammen med en veninde i huset med os. De er omkring vores alder og det er ret sjovt at bo sammen med dem. Det bliver foerst rigtig tydeligt at vi lever i to meget forskellige verdener og de er meget interesserede i hvordan alting foregaar for unge mennesker i Danmark og griner griner griner naar de faar et svar de ikke forventer.

Denne weekend skal vi passe hus og hund for DW'erne og i den anledning kommer Laura og Anne Sofie, der bor i Hoima, paa besoeg og hygger loerdag og soendag. Det ser vi meget frem til.

Uha, her er saa forfaerdeligt varmt. Klokken er ved at vaere halv seks og temperaturen er stadig over 30 grader her indenfor. Man vaenner sig til aldrig at vaere helt ren eller helt toer. Vi vasker os i en opvaskebalje og det er ikke saa let som det maaske kunne synes. Og lige meget hvad er man beskidt tredive sekunder efter, naar man bevaeger sig udenfor i det stoevede (!!) vejr. Alt bliver roedt/orange.

Saa lang smoere fra mig i dag.