Profile
Blog
Photos
Videos
Hej mor!
Torsdag morgen var vejret igen helt perfekt efter en god omgang regnskyl. Der var højst én sky på himlen, og den lyseblå sø var smukkere end nogensinde før! Vi brugte formiddagen på at nyde naturen og spille lidt fodbold i det gode vejr, mens vi snakkede med de andre og så'n. Ved middagstid blev vi samlet op af Kiwi-bussen for at tage imod Christchurch, som vi ankom til efter et lille stop i Geraldine, som egentlig kun nævnes her i bloggen, så vi kan huske, at vi også har været der. Da folk sover forskellige steder i Christchurch, foregår det sådan, at vi bliver smidt af forskellige steder i byen. Da én af amerikanerne fandt ud af, at vi allerede var kørt forbi hans stop, sagde han til buschaufføren, at han altså skulle have været af ved "Jail House", som vi for længst var kørt forbi. Chaufføren havde spurgt mindst tre gange, om nogen skulle af der, så hans meget umiddelbare reaktion var, at han råbte "Get F***ED" i højttaleren. En noget uhøflig, men også lidt sjov reaktion. For amerikaneren var det dog ikke så sjovt, for han var nødt til at stå af på næste stop og gå hele vejen tilbage. Chaufføren var lidt eller måske meget excentrisk, så da han havde sat ham af og kørte videre med os andre, sagde han undskyld i højttaleren, men ham, som han ville sige undskyld til, var jo allerede stået af! Skør chauffør. Det skal også lige nævnes, at han under det meste af busturen inden var kommet med alle mulige mærkelige udbrud, som var meget sjovt i starten, men måske blev det også lidt for meget af det gode til sidst. For eksempel sad han og gabte yderst højlydt.
Vi blev sat af ved et busstoppested sammen med vores danske venner Andreas og Flemming (også kaldet Anne-Sofie), og herfra var det så meningen, at vi skulle tage en bus hen til vores hostel, som lå ude ved stranden. På grund af de mange jordskælv, som har ødelagt byen på det seneste, var der dog ikke nogen busafgange fra det stop, vi stod ved. Vi kunne gå i tyve minutter til et andet stop, hvor vi kunne køre fra, men vi prøvede lige at høre, hvad det kostede i taxi, og det var faktisk ikke så dyrt, fordi vi var fire personer med Anne-Sofie og Andreas. Vi fik os derfor lige en tur i taxi med en dame i 40'erne, som også lige kunne fortælle os nærmest alt om jordskælvene. Der har været en hel stribe det sidste års tid, men især to af dem har været meget ødelæggende (specielt det i februar 2011). Vores taxichauffør fortalte, at hun ved det ene havde siddet i taxien, og der havde hun næsten ikke mærket noget til det, nok på grund af bilens affjedring. Den anden gang havde hun stået i badet derhjemme, og det havde været noget mere voldsomt. Hun havde holdt fast i bruseren, mens det buldrede og bragede, og vandet fløj ud til alle sider. Det havde føltes som timer, fortalte hun, men i virkeligheden varede det kun omkring et halvt minut. Alligevel var det nok til at lægge byen i ruiner. Byen er efterfølgende blevet delt ind i forskellige risikozoner, red zones, green zones og white zones. De røde zoner er de steder, hvor de er for farligt at opholde sig og bygge igen, så de skal ryddes fuldstændigt. Vi kørte forbi nogle af de røde zoner, og her var der store boligområder, som umiddelbart så ud til at have det fint, men alligevel skal de ryddes fuldstændigt, fordi der er en stor risiko for, at de bliver ødelagt af et nyt jordskælv. De grønne zoner er de sikre steder, hvor man kan opholde sig uden den store risiko for at blive fanget af et jordskælv. Vores chauffør fortalte, at hendes hus ligger i en grøn zone, så hun var nogenlunde uden for fare. De hvide zoner er det steder, hvor risikoen ikke er blevet vurderet endnu, så folk, der lever her, ved ikke, om de skal føle sig trygge eller ej.
Da vi kom til hostellet havde vi en stille og rolig aften, hvor vi bare spillede lidt kort med vores venner og så filmen "Bronson" i TV-stuen på hostellet, hvor der var et overraskende stort fjernsyn, så det var lidt som om, vi havde vores egen lille biograf!
Næste dag var det fredag, og vi startede dagen ud med en gang bacon og pølser til morgenmad på hostellet, for det var nemlig inkluderet, så det skulle de ikke sige to gange! Det var desuden en helt speciel dag, for det var d. 11/11 - 11, så klokken 11.11 og elleve sekunder var et stort øjeblik for os! Det blev fejret med fyrværkeri og champagne! Vi tog det lidt mere med ro og gik en tur ned til molen og stranden, men vi blev der ikke så langt tid, for vi var nærmest ved at blæse væk. I stedet tog vi ned for at leje nogle film, som vi kunne se indenfor i læ for stormen. Det var overraskende billigt at leje film, for vi kom kun af med 4,5 kroner pr. film! Vi skulle godt nok lægge et depositum på ca. 65 kr. pr. film, men de penge ville vi få igen i kontanter, så man kan faktisk sige, at vi hævede penge ved at se film, og så var det endda billigere end at hæve i banken. Det er luxusmåden at hæve penge på. Vi så "Land of the Lost" om eftermiddagen, og om aftenen så vi "Machete" med vores danske venner. Efter filmen tog vi afsked med dem, for de skulle nemlig tidligt op næste morgen for at tage et fly til Singapore. Det var lidt skørt at sige farvel til dem, for nu havde vi rejst med dem i et stykke tid, og det havde været super hyggeligt. Så nu var vi bare os igen efter at have rejst med de samme folk i et stykke tid.
Lørdag formiddag tog vi ind til centrum for at kigge lidt nærmere på byen, og den var virkelig hærget. Over det hele kunne man se ødelæggelserne fra jordskælvene, og overalt var der oprydning og nedbrydning med store kraner. Det mest centrale af byen var fuldstændigt spærret af, fordi det var for farligt at være derinde, da mange af bygningerne kunne kollapse. Især én af de højeste bygninger så ud til at kunne vælte når som helst, da den stod ret skævt - lidt som det skæve tårn i Christchurch. Man ved ikke helt, hvor mange personer, der er smuttet fra byen endnu, men det er lidt en spøgelsesby inde i centrum, hvor man ikke kan komme ind, fordi der er spærret af, og kranerne og gravkøerne er godt i gang med at rydde op. Det var faktisk ret sørgeligt at se, og mens vi gik og snakkede om, at det godt kunne sammenlignes lidt med a-bomben Hiroshima, så opdagede vi et træ, der var dedikeret til ofrene dengang. Rundt om centrum er der dog stadig godt med liv heldigvis, selvom det værste ved situationen jo er, at man aldrig ved, hvornår næste kraftige jordskælv kommer. Det kan komme i morgen, eller det kan komme om 1000 år. Efter et par timer inde i midten af byen tog vi tilbage til New Brigthon, som er den bydel, vores hostel ligger i. Minsandten om vi ikke lige lejede et par film mere (for lige at hæve lidt penge). Vi så gyseren "Dawn of the Dead", et stand-up-show med Ricky Gervais (den sjoveste mand nogensinde), "Eagle Eye" og sidst men ikke mindst "The Player" med Tim Robbins. Så kan det jo bare lade være med at regne udenfor, ikke sandt!?
Om aftenen fik vi snakket med vores respektive kærester, og senere på aftenen fik vi selskab af nogle lokale "kiwis", der skulle sove på vores værelse. De stank 79 kilometer væk af alkohol, men de var da meget sjove, og heldigvis larmede de hverken alt for meget, og stjal ingenting fra os, så vi var godt tilfredse!
Vi regner med, at I alle er blevet medlemmer af Harzen-logen, ellers så meld jer ind nu på www.harzenrulezdaworld.de. Det koster 300.001 tyrkiske kartofler at blive æresmedlem, men så får man også et kram af Cher.
/Kongerne af Harzen
- comments
Mikas mor tusind Tak for vejr opdateringen. Det betyder jo meget for mig at vide. Jeg vil gerne være den første der melder mig ind i jeres Harzen loge, fordi jeg har faktisk altid været vild med Cher; tro det eller lad være. Jeg har i hvert fald én CD med hende.
Nicolajs mor Ja, jeg har så ikke musik med Cher, men da jeg er fan af kongerne fra Harzen, vil jeg gerne være medlem nr. 2... Hvis ikke andre er kommet mig i forkøbet. Igen en fantastisk beskrivelse, tak for opdaten.