Profile
Blog
Photos
Videos
Hejsan!
Listen up! En lille hilsen fra Kina. Hvad er sket? Mandag bød på zoologisk have i Beijing! Beijing Zoo ligger ikke specielt langt fra centrum, men kan alligevel blære sig med at være ganske stor. Det første vi så efter var selvfølgelig, om vi kunne få øje på en af de dersens legendariske pandaer, og minsandten om vi ikke fik set flere af disse sjove, store og bøvede dyr. De var ret dovne og passede mest sig selv, men nu kan vi også skrive "set panda" på cv'et, og det er ikke helt dårligt, hvis man gerne vil være noget inden for zoo-branchen. Derudover vidnede vi intet mindre end en abefødsel, og vi så næsehorn, flodheste, pingviner, hvide og almindelige tigre, løver, elefanter, giraffer, heste og høner samt kinesere. Det var en udmærket oplevelse, dog ikke en af de helt store, men bestemt et besøg værd.
Mange kinesere er dog så dårlige til at opføre sig ordentligt i en zoo, at de burde forbydes adgang. De bankede vildt på ruderne ind til dyrene, og specielt i ét tilfælde blev dyreelskeren Nicolaj forarget. Én af løverne, der havde sin egen gård, lå nemlig majestætisk med en kødrand af mennesker omkring sig (dog uden for indhegningen). Pludselig begynder de alle sammen at råbe diverse skræmmelyde efter løven i håbet om, at den ville lave en sjov bevægelse, som de kunne få sig et flot billede af. På grund af denne opførsel, som åbenbart er normalt for kinesere i zoo, lå næsten alle dyrene krøllet sammen i hjørnet af deres bur, indhegning eller hvad de nu ellers var i (hvor de i øvrigt heller ikke hører hjemme). Efter zoo tog vi hjem og slappede af, og så blev det ellers tirsdag efter en god nats søvn.
Tirsdag bød først på Temple of Heaven, som er en meget flot, traditionel, kinesisk bygning, og som i gamle dage fungerede som et sted, hvor man bad til himlen/solen om, at det måtte blive perfekt "landmandsvejr", så afgrøderne blev sunde og gode til høsten. I dag fungerer det vist mest som turistattraktion, så vidt jeg ved, men man ved aldrig, om der i ny og næ drøner en kinøjser forbi templet, som ber om godt vejr. Godt vejr har vi i hvert fald masser af, hvilket vi er meget taknemmelige over! Efter Temple of Heaven og efter en omgang Peking and (igen!) drog vi til Den Olympiske By, som ligger i den nordlige del af Beijing. Her så vi "Bird's Nest" det store atletikstadion, der blev bygget i forbindelse med OL i 2008. Stadionet er meget specielt konstrueret, da det ikke er lukket ligesom andre stadions, men hvor man fra stadionet kan se ud over hele byen. Det specielle design faldt i god jord skal det siges, og inde på selve stadion kan man bare mærke en hel speciel stemning. Stadionet er mægtigt og unikt. Derefter tog vi over i "Water Cube", som er den olympiske svømmehal, hvilket naturligvis også var en oplevelse. Måske vender vi tilbage en af de næste dage, fordi der var et helt igennem fantastisk badeland der. Nu må vi se, hvad vi får tid til, inden d. 29. august, hvor Sydkorea venter.
Det kan lige nævnes, at vi har fundet et sted at bo i Seuol. Det er hos en fyr, der hedder Paul, som er fra New Zealand, men som bor i Sydkorea, hvor han underviser i engelsk. Det hele er arrangeret igennem couchsurfing, så vi glæder os rigtig meget til at prøve det. Håber alt er vel derhjemme, for det er det her!
/Mika og Nicolaj
- comments
Mikas mor Synes godt det lyder ret væmmeligt sådan som kineserne behandler deres dyr i Zoo, det giver da ingen mening. Håber at I når at få set det I gerne vil i Kina.
Elise Fedt at I har set pandaer. Første gang, vi var i Kina, var de lige ankommet til Beijing, og en begejstret kineser spurgte, om vi da ikke skulle se 'the chinese beer'...