Profile
Blog
Photos
Videos
Nihao fremragende medmennesker!
Grundet tekniske problemer har vi ikke kunnet komme paa nettet de seneste dage, saa her kommer lidt godter fra anti-Harzen:
Nu er tiden så sandelig i aller højeste grad fremskreden, så at det igen er blevet tid til et lille blogindlæg fra de fjerneste afkroge af verden, hvis man altså er dansker. Hvis man er kineser, så vil man egentlig nok betragte Danmark som værende en værdig bærer af titlen afkrog, men lad nu det ligge. Vi kan jo ikke gøre for, at vores små byer ikke er på 5 millioner mennesker.
I mandags holdt vi lidt en ufrivillig off-day, for da vi ville besøge x antal museer (3 styks) havde de alle lukket. Det er umiddelbart godt, vi har så meget tid her i Beijing, for der er så meget at se på, og man gider ikke at være stresset på en ferie. Mandagen var også kendetegnet ved at være det dårligste vejr hidtil på rejsen desværre, men det skal jo komme en gang i mellem. Det regnede konstant, og der var om muligt endnu mere smog end vanligt, men det skulle da ikke spolere vores eventyrlystne hjerter! Om aftenen spillede vi pool med Mensin (en kinesisk amerikaner fra vores 6-mandsværelse) samt en lokal poolhaj ved navn xzxzoiozixosdozx, som Nicolaj knebent vandt over et par gange! Desuden stødte vi ind i 3 flinke danskere (nærmere talt århusianere), der simpelthen også bor på vores hostel, og der gik ikke lang tid, før vi fandt ud af, at den ene ved navn Anne i næsten 2 år har boet i Qatar, som jo er vores sidste stop på rejsen inden Harzen. Hun var yderst venlig og tilbød at hjælpe os med at få en fed tur i Qatar, hvilket er yderst kærkomment, da vi ellers ville have været på bar bund. Men det er jo selvfølgelig først langt ud i fremtiden og er ikke der, vi har vores fokus i øjeblikket.
Tues Day var for mig (Mika) det visuelle højdepunkt på rejsen indtil videre. Her er et lille regnestykke: Hvis man krydser krystalklar blå himmel og Sommerpaladset i Beijing, så får man 100 procent smuk natur og kultur på en gang! For en gangs skyld var der blå himmel i Beijing, det sker faktisk meget sjældent, og det udnyttede vi til fulde, da vi besøgte sommerpaladset i udkanten af Beijing. Sommerpaladset består af en masser små templer og et hovedtempel. Templerne omkranser en stor, smuk sø og i det fjerne kan man ane bjergene, der omringer Beijing. Det er nok det smukkeste område, jeg nogensinde har set i mit liv, og jeg (Mika) tog nogle af de bedste billeder, jeg nogensinde har taget.
Om aftenen tog vi ud og spiste med Christopher (Nicolajs storebror) samt hans kone Fufu. Det var super hyggeligt. Vi spiste på en muslimsk restaurant, hvor der som underholdning blev skiftet imellem tyrkisk musik med mavedanser og spansk musik. Underlig men yderst frugtbar cocktail. Vi fik lam, kylling og nudler, og selvom vi bestilte en lille skål mad, så var der nok tilovers til at brødføde hele Zimbabwes befolkning inklusiv kæledyr. Sagt på en anden måde: Bestiller man mad på en restaurant, så er man sikker på at få nok.
Da det blev onsdag, tog vi hen til ét af de mest moderne områder i Beijing, nemlig Sanlitun-området. Når man bevæger sig op af trapperne fra metrostationen, bliver man lige pludselig meget lille. Overalt rækker hoteller og kontorbygninger op mod himlen. I dette meget handelsprægede område ville vi tage hen for at besøge et kendt indkøbscenter. Indkøbscenter er egentlig et lidt misvisende ord, men stedets navn, "Village", kunne ikke passe bedre. Der er nemlig tale om et udendørs område, der bedst kan betegnes som en landsby af kæmpe forretninger - lidt ligesom et udendørs indkøbscenter. I forbindelse med Coca-Cola's 125 års jubilæum var der et stort set-up med en storskærm med video og store kinesisk dekorerede flasker. Desuden var der en udstilling om firmaets historie med specielt fokus på udviklingen af produktet i Kina, hvor vi kiggede ind. Her fik man gratis cola, så det kunne man godt lige overskue.
Efter dette tog vi ind på et kendt marked, der ligger lige ved siden af "Village". Det er en 6 etager høj bygning, hvor man kan få alt, hvad hjertet begærer i form af kopivarer. Man går ikke to minutter uden at blive tilbudt alt fra parykker til computere, og derfor kan det til dels være lidt stressende at befinde sig i dette virvar. På den anden side er det et ret hyggeligt sted at være, for selvom det for begge parter handler om at gøre en god handel, er sælgerne altid klar på lidt sjov og spas. Pludselig råber en kvindelig sælger til os: "Jakker! Meget billi'! Disse ord, som viste sig at være de eneste, hun mestrede på vores sprog, fangede selvfølgelig vores opmærksomhed, og vi endte med at snakke med hende i et godt stykke tid - både om Danmark, vikinger og om ægteheden af de produkter, der sælges i centeret. Sælgerne prøver normalt ihærdigt at overbevise én om, at lige præcis den vare, man er interesseret i, skulle være ægte. Vores dansktalende kinesiske ven var dog helt ærlig på det punkt og fortalte os, at der ikke var nogen af varerne, der var ægte, bortset fra nogle enkelte silkevarer (dvs. man kunne finde varer, der rent faktisk var af silke, men ikke fra kendte mærker). Forinden havde Mika haft kig på et lækkert objektiv til hans kamera med blænde på 1.8 og fast brændvidde på 52 mm (lidt detaljer til de, der interesser sig for kameraer). Han havde prøvet det på kameraet og taget nogle billeder med det, og kvaliteten virkede til at være ok, men dette var ikke ensbetydende med, at det var en ægte vare, blot en fungerende kopi. Vi var godt klar over, at der var tale om en kopi, men hvor længe den ville holde, var vi meget i tvivl om. Vores ven rådede dog Mika til at købe det i et elektronikmarked i nærheden, hvor hendes kæreste (som interesserede sig en del for kameraer) normalt plejede at købe ind. Her kunne man købe ægte varer til gode penge, og Mika endte med at købe objektivet her efter at have forhandlet sig til et lidt bedre pris.
Jeg (Mika) købte desuden en fodboldtrøje på det førnævnte marked med Beijing Gouan FC's logo i anledningen af, at vi allerede havde købt billetter til deres kamp den samme aften. Gouan ligger pt nummer 2 i den kinesiske Super League, og de skulle møde bundproppen, så der var lagt op til en forventet hjemmesejr til storbyholdet. Så på et stadion med omkring 20.000 fans og 7 udefans så vi kampen. 1. halvleg var meget skuffende, og den endte 0-0, men man må sige, der kom godt gang i kampen i 2. halveg med hele 4 mål, 3 straffespark og et rødt kort til modstanderne med efterfølgende "pigeslagsmål". Beijing Gouan vandt kampen 3-1, så fansene var glade, og der var overraskende god stemning i forhold til, hvad vi havde forventet. Bestemt de 55 kroner værd! En anden ting, vi bed mærke i, var det massive fremmøde af kinesisk militær og politi. Vi blev kropsvisiteret 2 gange, fik kontrolleret billet 2 gange og scannet vores tasker (som man i øvrigt også gør i metroen og andre offentlige bygninger). Jeg (Mika) vil skyde på, der var omkring 500 soldater samt et hel korps med skjolde klar til at bryde ind. Vi fandt heldigvis ud af, at det bare var for at vise sig, som kineserne jo så godt kan lide. Der blev bestemt ikke brug for dem. Det vildeste vi så var et par plasticflasker, der blev kastet ind på banen. Og så en anden ting: En af soldaterne (tror han var rekrut) sejlede virkelig meget. Hans regnjakke var ikke ordentligt lukket som de andres, og han sad og sov, da styrken rejste sig op, hvilket er utilgiveligt, fordi ensretning jo er essentielt. Pinligt siger jeg! Jeg skulle lige til at sige det til ham, men mon ikke han får det af vide af hans sure kinesiske sergent senere? Det tror jeg nok!
Så blev det alligevel torsdag, og den bød på intet mindre end besøg på Lama Temple som det første. Det var en meget speciel oplevelse, da det er et tibetansk buddhistisk tempel, hvor nuværende buddhister kommer og tænder røgelse og bukker sig for buddha. Desuden var der også munke tilknyttet templet. Efter dette slentrede vi ned af en sidegade og pludselig fik vi øje på et museum, der udstillede indgraveringer i sten og træ fra gamle, gamle, (gale) dage. Der mødte vi en historielæsende kinesisk kvinde på 20 år ved navn Viola, som var ganske ivrig efter at fortælle os om de forskellige sager. Ind i mellem gik hun i stå, da hendes engelsk ikke rakte til det, men så hev hun bare sin mobil med ordbog frem, og så fandt vi ud af det. Der var dog et tidspunkt, hvor vi ikke helt fattede, hvad hun mente. Hun sagde, at vi havde tyk hud i ansigtet? Men efter en snak med Nicolajs storebror fandt vi ud af, at det er slang for god selvtillid, fordi vi for sjov sagde, at vi godt vidste, at vi var kendte (kinesiske turister fra landsbyerne vil gerne have billeder af os).
Minsandten om Viola ikke også fik lokket os med hen på endnu et museum: Et museum om især Kung-fu-tse (tror jeg det staves). En lærd mand, som betragtes som kinesernes lærermester (lidt ala Jesus faktisk), og det var spændende at opleve dette.
Om aftenen havde vi aftalt med min (Nicolajs) storebror, at vi skulle være med til at spille noget fodbold med det hold, som han spiller på. Mika var dog ret træt og ville gerne være klar til den kinesiske mur dagen efter, så det endte med, at det kun var mig, der tog derhen. Holdet hedder The Vikings, hvilket skyldes at spillerne består af en samling gutter fra Danmark, Sverige og vidst også Norge. Holdet er sponsoreret af en lokal bar/restaurant, der hedder The Den, og her mødes de inden hver kamp og gør sig klar. Efter en lille tur i metro og en lidt længere tur til fods, mødte jeg op på The Den, hvor to danske vikinger også var mødt op. Efterhånden begyndte de andre også at drysse ind, og kl. 19.15 stod vi ombord på holdets spillerbus og drog af sted på togt. Vi skulle spille to five-a-side-kampe på en kunstgræsbane lidt fra "klubhuset". Kampene var en del af en slags træningsturnering inden sæsonstarten i en 11-mandsturnering. Holdet var tydeligt præget af, at det var i begyndelsen af sæsonen, så vi endte med at tage derfra med en uafgjort på 3-3 mod et kinesisk hold og et nederlag på 2-0 til et engelsk hold. Ikke det bedste udbytte, men så er der også plads til masser af forbedringer på torsdag, hvor vikingerne atter drager ud på togt. Da de slagne krigere vendte tilbage, blev der spist noget kød på The Den, inden jeg tog tilbage på Drum Tower Youth Hostel. Ikke lang tid efter gik vi i seng, for vi skulle nemlig tidligt op næste morgen, hvor vi skulle på en spændende tur.
Fredag morgen stod vi op allerede kl. 05.42, og kl. 6.00 var vi klar på at tage på eventyr. Destinationen hed Den Kinesiske Mur, men før vi nåede frem skulle vi køre i ca. 3,5 time. Først var vi på en lille tur rundt til et par andre hostels, hvor vi skulle samle nogle flere deltagere op. Vi endte med at være nok til at fylde en hel bus, og så var det bare med at komme af sted! Turen gik mest med at sove, men vi måtte sætte os i alverdens mærkelige stillinger for i det hele taget bare at have plads til benene. Selvom jeg (Nicolaj) ikke har de længste ben i verden, var jeg alligevel i problemer, og jeg endte med at sove i den mest skruede position, kroppen kan komme i. Det kunne så til gengæld også mærkes i ryggen, da vi nåede frem, men det glemte man hurtigt, da de oplevelser, der ventede os, var det eneste, der fyldte vores tanker. Efter en kort introduktion, tog vi en kabellift op gennem bjergene i bedste Østrig-stil (ifølge Mika). Lige efter vi var trådt ud af liften, blev vi omringet af lokale sælgere, der sagde skiftevis: "Later buy, okay?" og "Water, coke, beer!" Vi blev i et godt stykke tid fulgt af en kvindelig sælger, der blev ved at med tilbyde os alverdens souvenirs, så vi satte et godt tempo, for vi havde egentlig mest lyst til at nyde turen for os selv. Det resulterede så i, at vi kom frem foran de andre deltagere på turen, og pludselig lå Murens skønhed og storslåethed helt åben foran os. Vi fik nydt udsigten og taget en masse flotte billeder. Den Kinesiske Mur er så lang, at man kun kan opleve en brøkdel af den på en enkelt tur. Man kan derfor tage forskellige ture til forskellige dele af Muren, hvor det kan lade sig gøre at komme frem. Nogle steder er den restaureret fuldstændigt, men det sted, hvor vi var taget hen var specielt på den måde, at der næsten ikke var blevet restaureret. Derfor var det en meget autentisk oplevelse, og meget af tiden gik vi i ruiner, og vi var flere gange nødt til at klatre et stykke, fordi trapperne simpelthen var eroderet væk af naturens hårdhed gennem mange hundrede år. Især det sidste stykke var svært at forcere, men vi klarede det, og desuden fik vi markeret vikingernes store styrke, idet vi nåede længere end nogen andre især end tyskerne, inden turen gik tilbage igen. Vi skulle nemlig ned det samme sted, som vi var kommet op. Lige inden vi steg ombord i kabelliften igen, fik vi gensyn med vores sælgerven, men vi måtte desværre skuffe hende med et "No buy, bye bye."
Vi fik os en veltrængt, men ikke særligt imponerende måltid, da vi kom ned på jorden igen. Derefter var der lige en tur på 3,5 time, der skulle overstås, og så var vi tilbage på vores hostel omkring klokken 18. Så havde vi også været af sted i intet mindre end 12 timer.
Hils dronningen og sultanen af Svalbard!
/Mika og Nicolaj
- comments
Mikas mor I får altså virkelig oplevet noget. Skønt at læse.
Annette Skulle hilse igen. Og nu vil vi snart gerne se nogle af de billeder også, så sig lige til Beijing, at I vil have noget ordentligt net. :)
Steffen, Mikas far Hej Mika, du overgår simpelthen dig selv! Fantastiske billeder. Jeg har lige set dem igennem for 3.gang. Der er mange perler bl.a. med sommerfuglen, der hvor Nikolaj går ved den kinesiske mur og det sidste billede med fuglen der spreder sine vinger. Glæder mig til at se = låne dit objektiv! Du er godt nok kreativ i din opbygning af motiv, fortsat god fotosafari
Bjarke Dahl Hej Drenge...........måske kommende mænd........Rigtig mange fede billeder.....meeeeeeeeen når i trækker de korte ærmer op omkring skulderne, så er det RIGTIG VIGTIG.........i har overarme som mig, der kan vises frem..........OK, håber i forstår det!!!!!!!! Skønt at hører historier fra Kina......Pas på jer selv.......Fortsat god tur.........
Mika Til far: Jeg er også rigtig glad for mit objektiv, og du må gerne låne det lidt om syv måneder.! Jeg glæder mig til at se mine billeder på en stor skærm. Til Bjarke: Mine overarme er dobbelt så store som en kinesers krop, så det går lige herovre, men måske ikke i Danmark!
Bedstemor og bedstefar Kære Mika og Nicolaj . Det er rigtig sjov at høre fra jer,i skal bare opleve noget mere,vi er klar til at tage imod.Og til dig Mika mange takfor din hilsen til min fødselsdag Kærlig hilsen