… mit liv de sidste par uger. Jeg bor på et lille, hyggeligt, tomandsværelse sammen med Hua, der er kineser af udseende, men århusianer af sind. Det er en ret fin boligsituation, når man nu skal dele værelse med nogen. Da jeg først ankom blev jeg installeret på et værelse sammen med en koreansk pige, der er sød og venlig, bevares, men bruger størstedelen af sin tid på at se koreanske TV-serier på sin computer, når hun ikke lige sprayer sit tøj med luftfrisker (?), dupper creme i ansigtet eller vasker sit skumgummigulvtæppe med vådservietter (???). Hun taler ikke engelsk og hendes kinesiskniveau er endnu lavere end mit, hvilket vanskeliggør tilfældig og hyggelig smalltalk. Så jeg opgav kulturudvekslingen til fordel for et hyggeligt, afslappet og smårodet værelse, med relativ ren luft og relativt beskidt gulv. Det er noget af en forandring at bo så tæt med nogen, man ikke kender så godt. Jeg er aldrig rigtig alene, hvilket er hårdt til tider. Er jo vandt til min lejlighed, der virker som et slot sammenlignet med værelset her. Ellers er der ikke så meget at berette om kollegielivet. Der er toilet og bad på gangen, hvilket ikke er noget problem, der er aldrig rigtig kø og bliver gjort rent hver dag. Toiletterne lugter dog alligevel det meste af tiden som Roskilde festivals mest mudrede pishegn. Så man skal ikke have døren ud til gangen åben for længe, før værelset lugter lidt som det uheldige telt, der har fået pladsen op af pishegnet.

En af de bedste ting ved Kina er mad! Jeg elsker kinesisk mad. Dumplings - kogte, dampede og stegte - og baozi og brede hjemmelavede nudler og stærk tofu og ting i sur-sød-sovs og klistrede ris og… Det er heldigt der er et fitnesscenter her på campus, ellers ville jeg helt sikkert komme hjem kuglerund og 10 kg. tungere. For det meste spiser jeg i kantinen, der ligger lige ved siden af mit dorm. Der er tre etager med mad, alle de kinesiske retter man kan forestille sig, til næsten ingen penge (i dag har jeg f.eks. spist frokost for ca. fem kr. og aftensmad for ca. 10 kr.). På fjerde etage, over de tre dining halls, ligger en stor café og to sushirestauranter. Ved siden af dining hallen ligger en muslims restaurant, der laver de bedste lammekebab-spyd og nanbrød med yoghurt. Man behøver med andre ord ikke bevæge sig særlig langt væk for at spise godt og billigt.

I timerne mellem måltiderne er der selvfølgelig undervisningen. En af de første dage blev vi udsat for en ubehagelig svær placement test, der skulle afgøre vores niveau. Hvis det havde været en eksamen var jeg helt sikkert dumpet, og kom da også på et for lavt niveau. Heldigvis kunne vi skifte niveau de første to uger, så jeg rykkede et trin op. Nu er der i hvert fald udfordringer, hvilket jo er en god ting, men det kræver noget arbejde at forstå alt, der sker i timerne. Teksterne er sværere, men mere interessante på dette hold, så det gælder bare om at tvinge hjernen til at huske alle de nye tegn. Og så har jeg valgfag - kultur og geografi, hvor vi lærer om, ja, Kinas kultur og geografi og movie class, hvor vi ser kinesiske film og snakker om dem bagefter. Begge fag er virkelig interessante og dejlige afvekslinger fra uforståelige lytteøvelser, grammatikopgaver, endeløse rækker af nye tegn og højtlæsning i kor. Nu er den største udfordring at komme ordentlig i gang med at bruge kinesisk udenfor klasselokalet.