Inden jeg tog afsted havde jeg lidt svaert ved at forstaa, hvordan nogle bloggere kunne opdatere deres blog for hver evig eneste dag, men det er slet ikke saa underligt.. For du glemmer helt sikkert nogle af de unikke oejeblikke, hvis du ikke bliver skrevet ned i en fart :) Der sker jo hurtigt en hel del ift. mit mere eller mindre stillestaaende liv i plejen foer jeg drog afsted.

Men lad mig starte...
First of all: Jeg har ikke den her maerkelige foeelse i kroppen mere, er ved at falde til nu :)
Onsdag var jeg til denne Orientation, omkring det at arbejde og rejse i NZ. Det var en ret god praesentation, og de er ret saa hjaelpsomme og daekkende paa service&job kontoret. De kan naesten loese alt! Saa onsdag fik jeg ogsaa lavet en bankkonto, et taxnummer (relateret til skattesystemet, saa jeg ikke arbejder ulovligt), et telefonnummer, et haevekort.. det er lidt underligt at aabne min egen konto her i NZ, foeler mig naesten som statsborger i et nyt land :b

Til informationsmoedet moedte jeg en anden dansker som jeg fulgtes med til en strand lidt udenfor byen kaldet 'Mission Bay Beach', rigtig flot sted og det var muligt at se vulkanoeen Rangitoto fra stranden (der er ret mange vulkaner omkring i NZ, omkring 70-80 stykker har jeg faaet fortalt). Om aftenen var der naturligvis gratis drinks igen (de har faktisk en ret vild drukkultur hernede, tror ikke helt den lever op til dk-standard, men blandt backpackere er der ret mange arrangementer med oel ;)).
Saa blev det torsdag, hvor jeg tog en bus udenfor byen til et omraade eller naermere en park som hedder One tree hill (Maungakiekie) sammen med en fra US, der hed Samantha. Der var virkelig flot paa toppen af vulkanen med udsigt ud over en stor del af Auckland :) Der er desvaerre ikke noget trae paa toppen laengere.. Det blev oprindeligt plantet af britiske kolonister tilbage i 1852, men det var ikke populaert blandt aktivister fra Maorikulturen som fik traeet vaek omkring aar 2000. Nu er der blot et monument over John Logan Campbells gravsted paa toppen af the Hill. Godt jeg kom derud, men 360graders udsigten.
Kl. 13 gik jeg ned til Williamson Ave hvor jeg skulle moedes med Alex Muir. Og hans person kraever nok lidt forklaring. Dengang far rejste til New Zealand og boede hernede i et aers tid kom han i konakt med Alex's mor, Ann Muir. Hun tog sig godt af min far dengang, og som hun har citeret ham for: "If you can feed me, then I can feed your machine". Altsaa far hjaelp dem paa deres gaard til tider. Men Ann og hendes mand Sandy (han er desvaerre ikke i live laengere) har 4 boern, hvor Alex er den aeldste. Han bor i en af Aucklands mange suburbs sammen med hans soester Janet og hendes mand Brownie, samt deres to boern pae 3og4 aer :) Men Alex tog rigtig godt imod mig, og tog mig paa en laengere koeretur op til nord/vest fra Auckland. Vi startede paa Mt. Albert hvor han noeje kunne udpege omraadet for mig, havet, oerne, skovene osv. Derefter tog vi til Arathaki, hvor de baade havde smuk udsigt plus informationscenter. Der er ogsaa i dette omraade at det beroemte Kauri trae vokser. Det stoerste i NZ er mere end 2000 aar gammelt og vokser i den nordlige del af nordoen, ligesom resten af Kauri traerne. For nogle aar tilbage blev der faeldet en masse af disse traer til at bygge huse i byen med. Primaert for at tjene penge, men det har vaeret meget omkostningsrigt for det nordlige omraade, og der er slet ikke saa mange Kauri traer tilbage som der burde have vaeret! Alex fortalte mig en hel del om vegetationen og beplantningen. Bla. om de saakaldte 'Bushmens toiletpaper', hvor bladene er ret store og skal bruges i skoven til lige pludselig haendelser, saa var der ogsaa Nikau palmer som kan faa saa store blade at du kan knaekke dem af fra stammen og sidde paa dem ned af en skraaning mens du rutsjer. Wuhuu (det gjorde de mens de var mindre); efter her tog vi til karekake, hvor vi gik en lang tur hen ad stranden og saa spor fra gamle togbaner som var placeret paa stranden til at transportere alt dette Kauri trae til at bygge huse med. Undervejs kom vi ogsaa forbi Piha, og koerte til stranden for enden af piha Rd. Her ligger 'Lion Rock' midt paa stranden, virkelig flot strand med moerkt sand fordi det er blevet blandet med jernmineraler fra havet. Havet er en meget dominerende faktor for vejret her paa NZ, hvilket til tider er meget skiftende og de siger alle: du skal vaere forberedt paa 4 aarstider paa en dag! Strandene her ved vestkysten er virkelig flotte, men ogsaa meget farlige pga. ekstreme boelger sommetider, tidevand og starke understroemme. Saa her i Nz saetter de flag op paa stranden og du maa helst kun bade mellem disse flag af sikkerhedsmaessige hensyn (mange surfere vaegter det ikke saa hoejt.. ved ikke om det siger noget om surfere eller ej ;)). Vi saa selvfoelig rigtig meget paa den utrolig flotte natur, men talte ogsaa meget om NZ forhold generelt saasom sundhedssektoren, arbejdsmuligheder, politik, transport, uddannelse, tro, oekonomi osv osv. Alex er utrolig god til at forklare og har allerede laert mig en hel masse omkring NZs historie :) Spiste i deres hus, totalt god sightseeing!

Fredag blev den store kulturelle dag i Auckland. Jeg startede paa Wynyard Quarter, som er et udendoers kultursted ved havnefronten i det centrale Auckland - rigtig paent sted og god stemning med cafeer og oevrige spisesteder ned til vandet. Derefter gik jeg paa kunstmuseet i Auckland, og til sidst Auckland museum (det bedste museum jeg nogensinde har vaeret paa ift nationale forhold, jeg tager tilbage man og faar saaden en guidetur); Det var en kulturel oplevelse i sig selv at vaere derinde, saa flot! Og karen: det var ikke saa slemt at vaere paa museet alene, for saa kunne jeg lige powernappe i parken inden :) Om aftenen fredag tog jeg op til Mt. Eden sammen med en Israeler (den hoejeste vulkan i narheden af Auckland), for at se byen om aftenen. Det var et meget bedaarende syn! Traet og oemme foedder skyndte jeg mig i seng!

Loerdag: chekke ud af Base hostel og blev hentet af Alex kl. 10. Saa koerte vi til Aka Aka (1 time fra Auckland) hvor Ann bor. Alt skulle efter deres udsagn ligne sig selv siden min far var her i 1983. Da jeg kom spiste vi hjemmebagte scones (hun laver alt selv, tror det er ret normalt hernede) og bagefter koerte Alex og jeg rundt paa hele deres landbrugsareal, og jeg fik en god beskrivelse af det. Noget saerligt interessant er en Maori village der engang havde ligget paa deres areal (Maorierne er det oprindelige folkefaerd i NZ). De har fundet vaerktoej paa jorden i omraadet hvor den har ligget, virkelig interessant! NZ har meget spaendede historie.
Da min far var her havde de over 1000 faar paa gaarden, men de har kun faa faar tilbage nu og har skiftet dem ud med koerne (se billedet). Igaar hjalp jeg med at maelke koerne og jeg blev saa beskidt! "s***ty allover". Men det var nu ogsaa en oplevelse, fedt at proeve alle de mere utraditionelle ting. De har en malkemaskine og saa gaar koen ind af sig selv og du skal bare saette dem der tager maelken ud paa deres yver (jeg ved ikke hvad de hedder for at vaere aerlig). Men sjovt var det! Det var nok ogsaa det bedste bad laenge efterfoelgende :)
Foer vi skulle spise plukkede jeg en citron fra "the yellow lemon tree" i Anns have, de har virkelig alting selv hernede. Organic foods paradise!

Saa kom soendagen, hvor jeg tog med Ann i kirke. Det var noget af en ceremoni. De havde orkester, boernene fik gaver pga julen, de sang foedseldagssang, klappede osv. Totalt modsat af Danmark, bortset fra julesangene og krybbespillet for at fejre julen :) Endnu en god indsigt i deres lokale liv, de er meget engagerede i kirken her og ret passioneret omkring det. Frokosten spiste vi hos Stu og Kim (Stu er Anns anden soen), de bor lige 2 min vaek. Vi fik nogle pandekager lavet af whitebaites, hvilket er smaa fisk paa 25-50mm som du laver disse pandekager ud fra. Det er delikatesse, fordi de koster 160$/kg svarende til ca 800DKK. Men her kan de bare tage dem i floden lige i naerheden.

Foer vi tog afsted fra Ann idag skrev jeg i hendes gaestebog. Min far skrev i den da han var her i 1983, og nu skriver jeg i den som anden generation :) SKOEN weekend hos fam Muir i Aka aka, stedet der har vaeret i familien i over 100 aar nu. Soede mennesker, og jeg foeler mig saa afslappet nu. Saerligt fordi jeg kan faa lov at blive hos Alex og Janet indtil jeg har et job, eller vil rejse videre.

Kiwiernes (det kalder NZerne sig selv, baade pga frugten og fuglen tror jeg) livsstil er ret afslappet. Eller det er den i hvert fald hos fam. Muir, ved ikke om det er saadan generelt. Lidt rod (meget paa dansk...) her og der goer ikke noget, tingene bliver taget en af gangen, de er saadan ret afslappede med mange ting. Det er rart, og meget smittende :) Jeg ser frem til at moede endnu flere kiwier paa lokal basis nu.

Ift. jobsituationen er der lidt stille lige nu, eller paa en maade er der. Jeg har ikke faaet soegt aktivt endnu + det er en svaer aarstid at faa noget arbejde paa, men jeg vil begynde imorge. Nu har jeg i hvert fald faaet rettet mit CV til, saa det er skrevet paa mere New Zealandsk vis, en fyr paa IEP kontoret hjaelper med saadanne praktiske foranstalgninger. Men heldigvis tror jeg maaske, at fars kontakter kan hjaelpe mig lidt i denne jobsituation. Her i NZ kontakter noget af det bedste at have, fordi landet ikke har mere end ca. 4,3 mio indbyggere og en ret stor del af befolkningen er beskaeftiget med landbrug, samtidig med at tage arbejdere ind med et Working holiday visa (som jeg har) er ret populaert. Stus kone Kim har familie i Gisborne der ligger ved oestkysten, jeg haaber at kunne faa et job der. Hun proever at ringe til hendes foraeldre og vi skal foelge op paa det. Alle herned er saa flinke til at hjaelpe og som de siger: 'spread the word'.

Til alle mine fantastiske kommentarer: det er saa rart at hoere livstegn fra jer, det lyder til at det gaar godt i DK :) Jeg skal nok proeve at svare jer saa ofte jeg kan, men det er ikke altid der lige er en computer i naerheden. Men skriv endelig kommentarer, det er ogsaa rart med tovejs kommunikation selvom jeg er saa langt vaek fra Danmark. Saa skriv hvad i gaer og laver, nu er det jo snart jul og sae videre :) Et ordentligt kindkys til jer alle sammen *ogsae dem som ikke har naet at skrive en kommentar ;)

Det maa vist vaere alt for nu, jeg haaber I kan holde jer vaagne til at laese det meste, eller er der ingen der bebrejder nogen her. God laeselyst og godnat fra mig her paa Williamson Ave. Ha' en skoen 3 soendag i advent :)

(der tages forbehold for alle stavefejlene, skal lige ind i det her: ae, oe, aa osv - det gaar sommetider lidt for staerkt :))