Profile
Blog
Photos
Videos
Efter vores landing i Kathmandu blev vi hentet af en guide som kørte os til vores hotel i bydelen Thamel. Vi var ret glade for, at vi havde bestilt et lift hjemmefra, for alle taxa chaffurer hev i os som gribbe.
Trafikken i kathmandu er et kapitel for sig. Alle kører helt sindsygt, men der er alligevel orden i alt kaoset. ;) Man kører efter hvem der har den største bil, og hvem det kommer først. Hvis en bus overhaler en anden bus, får bussen der overhaler en premie, og bussen der bliver overhalet, får så en bøde.. Så trafikken er en hel del anderledes end i Danmark.
Vi blev sat af på vores hyggelige hotel med en lille have. Værelset har hvad man skal bruge og kun det. :) Det er meget simpelt, men rent og pænt.
Kathmandu er meget anderledes. Over hele byen hænger der el-ledninger i store samlinger og skilte med butiksnavne og reklamer står alle steder. Dog er der INGEN gadeskilte, så man skal lære alle gaderne at kende på udseende.
Vi er så trygge ved at gå i byen, for alle er så venlige og rare, og folk hjælper gerne hvis man har brug for det. Også i butikkerne er de flinke. Det er okay bare at kigge og så gå videre. Hvis en nepaleser kommer og vil sælge en noget, er det uhøfligste faktisk, at svare vredt eller slet ikke at svare. Man skal sige pænt "nej tak," og derefter "namest" som betyder: jeg hilser guiden i dig/hej/farvel. Derefter lader sælgerne en være i fred.
Vi har shoppet og shoppet og shoppet. Sofie har købt lidt smykker, og ellers har vi primært købt udstyr til vores trek på søndag, som vi glæder os vildt meget til.
I en af butikkerne blev vi spurgt, om vi ville med ud efter åbningstid og have en fredagsøl. Fredagsølen var nu ikke som en almindelig fredagsøl i Danmark.. Ølen kaldes Tongba, og det er en tibetansk lokalspecialitet, hvor man hælder kogende vand over nogle ølfrø. Herefter fik vi tre forskellige retter, og alle smagte vildt godt, selvom det var meget stærkt.
Restauranten var ultra lokal. Der var ingen vestlændinge, så da vi kom ind med vores to nepalesiske venner blev der kigget noget efter os. Derudover kravlede der kakerlakker og andre sjove dyr rundt på væggene, men der var pudsigt nok, noget af det bedste mad vi nogensinde har fået, og så var det helt åndsvagt billigt. Med tre retter, en Tongba samt to vand kom vi af med 700 rupees (ca 40 kr) Til sammenligning fik vi to pizzaer og to øl på en turist restaurant til 2000 rupees (140 kr)
- comments
Inge Bruun skønt at læse...