Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at have brugt de første par dage i Kathmandu på at shoppe udstyr til trekket synes vi, at det var en god ide at se noget ande end butikker og de travle gader. Vi ville derfor gå op til det berømte Monkey tempel, der lå en halv times gågang fra vores hotel. Vi bevægede os ud fra larm og turisme, og kom rigtig ud i de lokale gader.
Man kunne ikke rigtigt sige, at vi var faret vild, for vi kunne hele tiden se tempelet, som lå på en lille bjergtop, men vi kunne ikke finde derop! (dumme turister;)) Tilsidst spurgte vi en lille nepalesisk dame om vej. Hun kunne ikke to ord på engelsk, så vi viste hende et billede af templet, og så begyndte hun lige så stille at gå. Vi fulgte efter hende, og da vi havde gået et godt stykke tid, erkendte vi, hvor meget på afveje vi selv var kommet. Da vi langt om længe stod foran trappen til Monkey templet, tænkte vi, at vi hellere måtte give damen lidt penge for, at have gået med os i 30 minutter, men hun sagde pænt farvel uden at ville have så meget som en krone! Helt fantastisk... Vi gik videre op af de over 300 stejle trappetrin, og kom op på toppen.
Det var ikke for ingenting, at templet blev kaldt Monkey templet, for overalt vrimlede det med aber. Ved billetsalget fortalte de, at man skulle passe ekstra meget på sit kamera, for aberne kunne finde på, at hapse det, og løbe væk med det.
Vi gik rundt om den store stupa og bemærkede, at vi var de eneste der gik højre om. Vi fik mange skæve blikke, og nogen grinede og rystede på hovedet. Tilsidst kom en ung mand hen til os, og sagde, at man ALTID skal gå i urets retning rundt om et tempel! Det var meget forkert det vi gjorde, så vi måtte samme vej tilbage og starte forfra. Efter en times tid havde vi været rundt alle steder og set de forskellige templer, der hørte til stedet.
Tilsidst spottede Sofie dog et tempel, der stod lidt gemt væk. Der stod tonsvis af sko ude foran templet, så budskabet var klart, man skulle have skoene af for at komme ind, så Nicolai gad/orkede det ikke. Sofie gik derfor alene derind og fandt ud af, at hun ikke var særlig velkommen. Der var en vielse igang, som hun braste ind i. Hovsa... Hun skyndte sig pinlig ud igen, hoppede i skoene og løb væk fra templet. Til Sofies forsvar kunne de nu godt have sat et skilt op. ;)
Efter den lidt pinlige oplevelse sluttede vi af ved udkigsposten, og havde et flot overblik over hele Kathmandu. Vi kom desuden hjem med et par bedemøller og bedeflag:)
- comments