Profile
Blog
Photos
Videos
Bom dia.
Familien er på besøg her i Rio. Det er næsten et år siden jeg var i Danmark sidst, så jeg glæder mig utrolig meget til at vise dem rundt i min fantastiske by.
Vi stod tidligt op denne morgen og gik ned til hotellets lækre morgenmadsbuffet i stueetagen. Busstopstedet på den anden side af vejen, benyttede vi os af til at fragte os fra Copacabana til São Cristóvão. På vejen kørte vi forbi Botafogo strand, som den seneste måneds tid har haft en 20 meter hovedskulptur stående i vandkanten. Bussen tog os videre forbi Guanabara bay, Sukkertoppen og Sambódromo, alle steder som vi husker fra vores første besøg i Rio tilbage i 2006. Efter en bustur på tre kvarter steg vi af bussen ved indgangen til min hjemmebane Éstadio Figueiro de Melo. I São Cristóvão blev vi ledsaget af klubbens direktører, som fortalte om klubbens traditionsrige historie, mens vi blev fremvist træningsanlægget og trofæsalen. Klubbens præsident, Nascimento, havde i anledning af min families ankomst til Brasilien arrangeret en eksklusiv Churrasco (brasiliansk for barbecue) til frokost. Efter endt frokost tog vi toget videre ind til det Olympiske Stadion, Engenhão, for at se opgøret mellem Fluminense x Grêmio sammen med Lorenas familie. Kampen endte 2-2, og dermed er Fluminense stadig på sikker kurs til at sikre sig mesterskabet, og sæsonens tredje titel. Uden for stadion fandt vi en pålidelig taxa-chauffør, som kørte os tilbage til vores hotel på Copacabana.
Ser frem til endnu en dejlig dag med familien i morgen!
Boa Noite.
- comments