Profile
Blog
Photos
Videos
Som indbygger i en storby tager man mange ting for givet, og det er måske grunden til at mange cariocas ikke har besøgt Sukkertoppen og Kristus-figuren blandt flere. Det synes jeg bestemt er en skam, især når man bor i en by som Rio, der har så meget at tilbyde. Men det tror jeg mange kender til, at man burde kende mere til sit hjemland end tilfældet er. Hvornår har du sidst været turist i dit eget hjemland? Personligt kan jeg godt se det komiske i at, jeg har rejst verden rundt, og har besøgt fem af verdens syv kontinenter, og så kender jeg ikke mere til København end tilfældet er.
Når jeg på et tidspunkt, kommer tilbage til Danmark, vil jeg helt sikkert sætte mere pris på vores smukke land.
Ugens første rigtige solskinsdag betød, at hele byen befolkning havde planlagt at besøge Kristusfiguren denne dag, eller.. det føltes det i hvert fald som.. Men på trods af menneskemylderet, som mindede en helt del om de kaoslignede tilstande under karnevallet, lykkedes det alligevel at mødes med Lorena, og hendes venner Yago, Rafaella, Duda og Luiza, som vi havde aftalt at tage op til toppen sammen med denne eftermiddag. Vi kom relativ hurtigt op, først ved hjælp af en van, og derfra skulle vi vandre det første stykke op af trapperne, inden en rulletrappe førte os det sidste stykke op til toppen.
Efter endnu engang at blive fascineret af det kæmpemæssige kunstværk samt dens imponerende 360 graders view over Rio by, stoppede vi alle op for et øjeblik, da solens orange stråler langsomt gik ned bag bjergenes skyindhyllede tinder i det fjerne, hvilket til sidst udløste klapsalver fra tilskuerne på platformen. Solnedgangen denne aften skrev sig direkte ind på min top-3-liste over smukkeste solnedgange jeg nogensinde har set. Aftenbrisen tryggede sig nu på, så i lyset fra Kristus-figuren, som blev oplyst af de mange hundrede projektørlys, tog vi sammen tur ned igen.
- comments