Kære alle

Så lakker mit Hawaii-eventyr så småt mod enden. Om fire uger uger sidder jeg på dette tidspunkt i et fly på vej tilbage mod Danmark... og det føles egentligt helt rigtigt :) Især set i lyset af at min kammerat er overbevist om at sommeren kommer til DK lige omkring når jeg lander (Indian summer?).

Dette bliver den sidste Surf 'n' Science beretning fra Hawaii. Det har været en fornøjelse for mig at skrive om livet herovre og jeg håber tilsvarende at I har nydt at læse om det. Ja, flere af jer har jo efterhånden været på besøg, så I ved jo hvad det hele handler om... og det skal I ha et stort tak for!! Det har været så fedt at dele Hawaii med jer og mange af de oplevelser vi har haft sammen står som nogle af de bedste minder herfra.
Senest har Lasse fra Herluf været på besøg. Han var den første, der meldte at han ville besøge mig og den sidste der kom hertil :) Jeg kunne desværre ikke tage alle dage fri, mens han var her (der er et lille sødt speciale, der også skal passes), men vi nåede en masse ting. Jeg har, som det selviske og udspekulerede væsen jeg er, prøvet at få gjort nogle forskellige ting sammen med de gæster jeg har haft, så jeg ikke har skullet op til toppen af Diamond Head mere end nødvendigt. Så da Lasse også er en frejdig hiker, var der jo ikke tvivl om at vi skulle tage Kalalau-trail'en ved Na Pali kysten på Kauai sammen. Denne hike har, siden jeg hørte nogle kolleger fortælle om den, stået på min to-do liste. Na Pali, som på hawaiiansk betyder "Klipperne", er en strækning af Kauai's nordkyst, som består af delvist golde og frodige klipper og dale - det er uden tvivl et af de smukkeste steder, jeg har set i mit liv. Da jeg var på Kauai med Mor, Far og Jakob i april tog vi den første del af trailen plus så klipperne fra en katamaran, men målet for vores tur var nu at hike hele trail'en, 11 mil eller ca. 18 km, til den sidste strand, som kun er tilgængelig via hiken eller fra vandet. Det er en temmeligt hård tur og vi alle fire (vi havde også to danske piger, som studerer på HPU, med os) var temmeligt satte på de to sidste kilometer af turen. Men da vi endelig nåede frem var det selvfølgelig al smerten og vablerne værd: den smukkeste, strand dækket i lyset fra solnedgangen mødte os... og det blev naturligvis fejret med en flaske Moet omkring lejrbålet :) Vi havde ikke medbragt telt da der er nogle huler man kan sove i, men eftersom der ikke var en sky på himlen, sov vi bare på stranden. At kunne falde I søvn under den klareste stjerne-himmel var helt specielt. Næste dag var sat af til bare at nyde livet, så Lasse, en amerikansk gut vi mødte på hiken og jeg gik op i Kalalau-dalen, hvor vi havde hørt der var nogle 'pools' man kunne svømme i. Efter lidt problemer med at finde vej + et møde med en lokal der lige havde fået skaffet sig en ged til aftensmad pga. en hund med jagt-instinkterne i orden, ankom vi til de søgte pools og så dasede vi ellers bare eftermiddagen væk i solen med en dukkert i det kølige vand i ny og næ.
Det fede ved hiken, ud over sceneriet, var at man i så høj grad havde det for sig selv. Udover de få andre hikere var der kun de hippier, som havde slået sig ned på stranden. De var super flinke og hyggelige at snakke med. Hvis man endeligt skulle være hippie så ville jeg sgu nok også søge til Kalalau-stranden. Næste dag skulle vi hjemad igen, men da vi nu vidste hvad der ventede gik det noget nemmere. Udover denne tur underholdt Lasse og jeg os også med lidt surfing, en omgang golf, chille på stranden, en tur eller to rundt om øen og så selvfølgelig lige en hike mere ('Stairway to Heaven').

Tilbage I slutningen af juli/start august havde jeg besluttet mig for at jeg ville holde lidt sommerferie. Man kunne selvfølgelig bare tage en uge eller to fri og blive her, men jeg havde brug for at se noget andet end sand og palmetræer. Jeg havde forskellige ideer til hvad jeg ville, men New York blev ved med at trække i mig, så jeg tog derover i lidt over en uge. Nogle syntes det var lidt mærkeligt at jeg rejste til den anden ende af kontinentet for at holde ferie, men den by har gjort et stort indtryk på mig, så jeg var temmeligt opsat på det. Jeg tog alene afsted, men Ben, som har læst på Columbia, havde sørget for at hooke mig op med flere af hans venner + et sted at bo, så det var helt perfekt. Derudover kender jeg også, via Fulbright programmet, flere der studerer I NY, så der var en del at hænge ud med derovre. Dog er det også en fed by bare at stene rundt i alene, så nogle dage gik jeg bare på oplevelse med kameraet under armen. Der var en del byture på programmet, bl.a. en aften sammen med et band/kunstner kollektiv i Brooklyn (alle i Brooklyn er kunstnere!), men jeg nåede også at være kulturel med museumsbesøg, en musik festival i New Jersey, filmfremvisning i Bryant Park, m.m. Som nogle af jer ved var min oprindelige ide for dette år at finde et lab i NY, men da min vejleder i København diskede op med Honolulu var det lidt svært at ignorere tanken om surf og palmer. Dog må jeg sige, efter at få genopfrisket NY-følelsen, at jeg stadig godt ku tænke mig at prøve at bo I den by… det bliver senere…

Jeg må vel også hellere gi en update på mit projekt… jeg synes det begynder at ligne noget (fx et speciale!) men jeg har da også kastet en del timer efter det, så andet ville også være sært. Man kan altid lave flere eksperimenter men generelt må jeg sige at jeg er tilfreds, både med hvad jeg har fået af resultater og med egen indsats. De første af mine kammerater er nu begyndt at blive kandidater, og jeg må da sige jeg glæder mig til at stå I samme situation.

Ellers skal den sidste tid gå med, udover at runde specialet af, at få sagt ordentligt farvel til folk. Jeg har især over sommeren virkeligt fundet en god gruppe af mennesker, som virkeligt er en fornøjelse at hænge ud med. De har stadig nogle år tilbage på Hawaii, så mon ikke jeg lige I ny og næ bliver nødt til at komme ud og se om de nu har det godt…
Det er selvfølgelig trist at skulle sige farvel til øerne med alt hvad dette indebærer, men jeg hvad der venter derhjemme (jer!) og derfor glæder jeg mig supermeget til snart at finde mig selv på dansk grund. Vi ses lige om lidt!! :)

Kærlige hilsener og Aloha
Morten